The X Factor of Opportunity Structures: How Grab and Wrap Effects of Entertainment Create Inadvertent News Audience in a High-Choice Media Environment
Udgivelsens forfattere:
- Kim Andersen
- Morten Skovsgaard
- Rasmus T. Pedersen
- Ledelse og implementering Ledelse og implementering
I kampen om tv-seernes opmærksomhed konkurrerer nyhedsprogrammer med et hav af andre underholdningstilbud. I modsætning til tidligere tider, hvor tv-seerne kun havde én eller ganske få tv-kanaler, kan seerne i dag vælge mellem utallige kanaler og streaming-tjenester. Denne udvikling kan betyde, at public service-kanalerne får sværere ved at leve op til deres forpligtelser med at forsyne alle befolkningsgrupper med nyheder.
I denne artikel undersøger vi, om underholdningsprogrammer også kan have en positiv effekt på borgernes brug af nyhedsudsendelser på tv. Ved hjælp at detaljerede seertals-data fra alle fredage i perioden fra 2008 til 2016 undersøger vi, om underholdningsprogrammet X Factor fik flere folk til at se nyheder.
Konklusioner
Vores undersøgelse viser, at X Factor forøgede seertallene til nyhedsudsendelser ganske markant.
I gennemsnit ser 11 procent af den danske befolkning TV-Avisen på fredage, hvor der ikke vises X Factor. På de fredage, hvor X Factor sendes før TV-Avisen, ser 19 procent af befolkningen nyhedsudsendelsen, og de fredage, hvor X Factor sendes både før og efter TV-Avisen, ser hele 26 procent af befolkningen TV-Avisen. Her er seertallet 140 procent højere end på fredage uden X Factor.
De nye seere kom især fra befolkningsgrupper, som normalt ikke ser nyheder, eksempelvis unge og personer med lav interesse i nyheder. Samtidig viser vores undersøgelse, at disse effekter faktisk blev stærkere igennem perioden fra 2008 til 2016, på trods af at antallet af underholdningstilbud til tv-seere i disse år er steget støt.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Publiceret i
European Journal of Communication