The sociology of rationing: Towards increased interdisciplinary dialogue

Hvordan kan tværfaglig forskning og analyse bidrage til at belyse et komplekst fænomen såsom medicinsk prioritering? I denne videnskabelige oversigtsartikel giver forfatterne et bud på, hvordan sundhedsøkonomiske, moralfilosofiske, sociologiske og implementeringsfaglige perspektiver kan spille sammen i fremtidige analyser.
Problemstilling:
I hvert fald siden 1990’erne har medicinsk prioritering været et centralt tema i både sundhedspolitiske og akademiske debatter. Prioritering er en kompleks problematik med både økonomiske, moralske, sociale og politiske aspekter. Forskning og analyse omkring prioritering har udviklet sig i en række faglige siloer, mens dialogen på tværs af fagligheder har været begrænset. For at bidrage til øget tværfaglig dialog om prioritering på sundhedsområdet kortlægger dette videnskabelige review forskellige faglige perspektiver på prioritering og giver forslag til, hvordan forskellige fagligheder kan spille sammen i fremtidig forskning og analyse af prioriteringsspørgsmål.

Tre problematikker, som fortjener tværfagligt fokus

1. Fra princip til praksis: Oversættelse af prioriteringsbeslutninger i det daglige kliniske arbejde

På tværs af fagfelter peger studier på, at der i stigende grad sker en central prioritering af nye medicinske teknologier – og på, at centrale beslutningsmodeller kan være svære at anvende i praksis. Både på politisk-administrativt niveau og i den kliniske praksis kan der være andre hensyn på spil end de, der tages højde for i formelle beslutningsmodeller. Det kalder på analyse af, hvordan prioriteringsbeslutninger på det administrative niveau spiller sammen med kliniske hverdagspraksisser. Tværfaglig dialog er nødvendig for at sikre, at kriterier og processer for medicinsk prioritering ikke blot lever op til demokratiske idealer og metodiske principper, men også kan håndteres i klinisk praksis.

2. Fra det nationale til det internationale: National statslig regulering af globale problematikker

Beslutningsmodeller, som skal guide prioriteringsprocesser, er ofte udformet på nationalt niveau og målrettet administrative enheder med et budgetansvar. Det afspejler, at det politisk-administrative ansvar for at levere, regulere og finansiere sundhedsydelser er knyttet til nationalstaten. Men de dilemmaer, som knytter sig til medicinsk prioritering, rækker ud over de nationale grænser. Nationale beslutningsprocesser bliver udfordret af globale dynamikker, herunder ændrede forretningsmodeller i den globale life science industri, nye processer og evidensstandarder, som guider den overnationale markedsregulering, international mobilisering af patienter og øget brug af sociale medier, som muliggør hurtig spredning og sammenligning af prioriteringsbeslutninger på tværs af landegrænser. Tværfaglig forskning og analyse er nødvendig for at forstå spændingerne mellem de nationale prioriteringsprocesser og de internationale dynamikker og skabe nye handlemuligheder.

3. Fra patient til ekspert: Meningsfuld inddragelse af dem, som berøres af prioriteringsbeslutninger

På tværs af forskellige fagdiscipliner er der enighed om, at det er vigtigt at undersøge og inddrage synspunkter fra personer, som berøres af prioriteringsbeslutninger. Men der er forskellige forståelser af, hvem der bør høres og hvordan. Blandt økonomer er der fokus på at afdække befolkningspræferencer; i implementeringsstudier undersøges interessentperspektiver; i nogle bioetiske studier eksemplificeres problematikker med patientcases, og i sociologiske studier afdækkes det, hvordan patienter og patientorganisationer i praksis søger indflydelse uden om eller parallelt med formelle beslutningsprocesser. For at blive klogere på, hvordan offentlig inddragelse kan foregå på en meningsfuld måde, er det nødvendigt at tænke ud over de disciplinære siloer og drøfte, hvilke inddragelsesformer der kan være hensigtsmæssige i hvilke situationer.