The Ghost of Violence: The Lived Experience of Violence after the Act

Når vi tænker på vold, tænker vi ofte på en handling, som udøves i en bestemt situation og er afgrænset til det enkelte øjeblik. Men selv når volden ikke længere udøves, har den indflydelse på voldsramte kvinders hverdag.

Artiklen identificerer tre måder, hvorigennem vold kan få betydning for kvinders oplevelser af sig selv og deres hverdag, efter de er flyttet på krisecenter. Den bygger på 8 måneders etnografisk feltarbejde på et krisecenter. 26 kvinder har deltaget i undersøgelsen.

Voldens betydning for kvindernes forståelse af dem selv

På krisecenteret forhandles, hvad vold egentlig er, både mellem kvinderne og personalet og kvinderne imellem. Det sker, når kvinderne taler om deres egne og andres oplevelser, og hvordan de skal forstås. Forståelsen af vold kan få betydning for, hvordan kvinderne forstår sig selv og deres oplevelser. Nogle kvinder bliver bevidste om, at de har været udsat for typer af vold, som de ikke tidligere har betragtet som vold. Det kan for eksempel være økonomisk vold.

Kvinderne får et sprog, som de kan bruge til at sætte ord på deres oplevelser. Mellem kvinderne kan det nye sprog føre til, at der opstår et hierarki af voldsformer. Nogle kvinder oplever, at fysisk vold bliver opfattet som en ”værre” voldsform end fx psykisk vold. På den måde får volden fortsat betydning for kvindernes forståelse af sig selv og deres position blandt andre kvinder på krisecenteret.

Når frygten for vold sætter grænser

Nogle af kvinderne er bekymrede for, at den voldelige partner vil opsøge dem igen. Derfor holder nogle af dem sig på krisecenteret eller undgår bestemte områder. Nogle af kvinderne følger den voldelige partner på sociale medier for at holde øje med, hvor i landet han befinder sig. Andre bruger beskeder til at aflæse, hvilke tanker og følelser han har i relation til dem på et givent tidspunkt.

Gennem digital kontakt kan kvinden dog også blive forbundet med den voldelige partner. Med beskeder eller opkald kan kvinden igen blive udsat for kontrollerende adfærd eller trusler, selvom kvinden og den tidligere partner ikke fysisk befinder sig samme sted. På den måde kan digital kontakt muliggøre ny vold. 

En hverdag præget af minder om vold

Minder skaber en ”tidsmæssig gråzone”. Gennem minder kan volden blive ved med at have indflydelse på, hvordan kvinden gebærder sig i hverdagen. På den måde kan volden genopstå i hverdagen. 

Den tidsmæssige dimension er altså vigtig at inddrage i undersøgelser af vold. Hvis fokus kun er på vold som en handling, ser vi ikke, hvordan en voldelig handling kan fortsætte over tid, i takt med at volden bearbejdes og bliver en del af det fortsatte hverdagsliv.

Perspektiver for praktikere

Analysen henleder opmærksomheden på to forhold, der kan få betydning for det praktiske arbejde med kvinder, der har været udsat for vold. For det første er det vigtigt at være opmærksom på det nye sprog, som nogle kvinder udvikler omkring vold. Praktikere kan arbejde for, at der ikke udvikler sig et hierarki af voldsformer, når forståelsen af vold forhandles imellem kvinderne. For det andet kan det være vigtigt at holde sig for øje, at den direkte eller indirekte kontakt mellem kvinden og den tidligere partner via digitale medier eller telefon kan have en todelt betydning. På den ene side er der risiko for, at kvinden gennem kontakten kan udsættes for yderligere vold, men på den anden side kan kontakten være et vigtigt element i den måde, som kvinderne forsøger at håndtere og vurdere risikoen for at blive udsat for vold.