The effects of inclusion on academic achievement, socioemotional development and wellbeing of children with special educational needs

Det er usandsynligt, at inklusion generelt fremmer elever med særlige behovs trivsel eller læring. Dette skyldes formentligt, at børn med særlige behov udgør så forskelligartet en gruppe, at det ikke giver mening at antage, at inklusion som udgangspunkt er bedst for alle børn med særlige behov. Sådan lyder hovedkonklusionen i det systematiske review “The effects of inclusion on academic achievement, socioemotional development and wellbeing of children with special educational needs”, der bygger på 94 nyere studier fra OECD-lande og inden for kort tid bliver offentliggjort i et videnskabeligt tidsskrift.

Børn med særlige behov udgør en heterogen gruppe, som er kendetegnet ved meget forskelligartede styrker og svagheder. Fælles for børn med særlige behov er dog, at de ofte har brug for støtte gennem deres skoletid i form af specialtilbud og -undervisning. Den traditionelle specialundervisning adskiller børn med særlige behov fra den almindelige klasse, hvor børn med særlige behov i stedet undervises i mindre klasseværelser med færre elever. Der har dog helt tilbage fra 1930'erne været ideologiske strømninger og politiske initiativer, som har ført til, at børn med særlige behov i stigende grad er blevet inkluderet i almindelige skoleklasser.

Inklusion af børn med særlige behov i almindelige klasser har historisk set vist både positive og negative effekter. Der mangler derfor fortsat viden på området, herunder særligt, hvordan inklusion påvirker læring og trivsel for forskellige grupper af børn med særlige behov.

Systematisk viden om effekt af inklusion

Studiet havde til formål på systematisk vis at indsamle og opsummere viden fra nyere forskning for derigennem at måle den samlede effekt af inklusion, og hvordan det påvirker børnenes læring, faglige og sociale udvikling samt livskvalitet. Forskningsoversigten bidrager med kvalificeret viden, som kan inspirere politikere og relevante instanser i deres arbejde med at skabe de bedste vilkår for børn med særlige behov.

Om studiet

Studiet er et systematisk review, som er baseret på 94 studier fra OECD-lande, hvori effekterne af inklusion, målt på trivsel, læring og livskvalitet, er blevet undersøgt. Alle studier er publiceret efter år 2000 og udgør derfor den mest aktuelle viden på området. Alle studierne er effektstudier, hvilket vil sige, at de sammenligner børn med særlige behov, som går specialskole eller modtager specialundervisning, med børn med særlige behov, som er inkluderede i almen undervisning. Efter en kvalitetsvurdering af de inkluderede studier, var det muligt at anvende data fra 15 af studierne i en række metaanalyser, som undersøgte læring i form af matematik og læsning/stavning samt trivsel. Ingen af metaanalyserne var statistisk signifikante, hvilket skyldes, at der i alle analyserne blev fundet både relativt store positive og relativt store negative resultater. Der findes således både en del studier, der viser, at inklusion fremmer trivsel og læring, og studier, som viser det modsatte. Dette fører til den samlede konklusion, at det er meget usandsynligt, at børn med særlige behov generelt får bedre trivsel eller læring ud af inklusion i almindelige skoleklasser.

Fremtidig forskning bør rettes mod at undersøge børn med forskellige typer af særlige behov hver for sig med henblik på at kunne komme nærmere et svar på, hvilke typer af skoletilbud som passer bedst til hvilke børn.