Teknologi til støtte og omsorg
Udgivelsens forfattere:
- Ældre
- Ledelse og implementering
- Socialområdet
- Sundhed Ældre, Ledelse og implementering, Socialområdet, Sundhed
Velfærdsteknologi og teknologiske hjælpemidler vinder i stigende grad frem på landets plejecentre og botilbud. Men hvad betyder teknologierne for beboerne og for personalets måder at støtte og drage omsorg for beboerne?
Denne rapport belyser tre frikommuners brug af kamerakig, lydmonitorering, særlige døråbnere på afdelingsdøre samt bevægelsessensorer på plejecentre og botilbud, hvor teknologierne anvendes til borgere med demens eller kognitiv funktionsnedsættelse.
De tre kommuner har som forsøg fået udvidede rammer for brugen af teknologi. Teknologierne kan kun anvendes, når en række betingelser er opfyldt. Først og fremmest skal løsningen samlet set vurderes som den, der bedst tilgodeser hensynet til borgeren – herunder hensynet til borgerens værdighed og selvbestemmelse samt behovet for at drage omsorg for borgeren. Derudover skal der søges om tilladelse hos kommunen. Endelig er det en forudsætning, at borgerens pårørende eller værge samtykker til brug af teknologierne.
Formålet med undersøgelsen er at give viden om motivation for at iværksætte teknologier og erfaringer med anvendelse af dem. Undersøgelsen er finansieret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Social-, Bolig- og Ældreministeriets årlige trækningsret på analyse- og forskningsopgaver fra VIVE.
Resultater
Undersøgelsen viser, at teknologierne kan være afgørende redskaber for personalet i deres arbejde med at støtte og drage omsorg for borgere, både børn og voksne. Personalet vurderer, at de anvendte teknologier giver en mere hensigtsmæssig pleje og støtte til beboerne, idet teknologierne bidrager til forbedret sikkerhed og søvn samt gør det muligt at give rettidige besøg hos beboeren, når denne har brug for det. Samtidig er pårørende positive over for brug af teknologierne.
Undersøgelsen viser samtidig, at lederes og medarbejderes løbende vurdering og balancering af lovmæssige og etiske aspekter er central for, at teknologierne anvendes hensigtsmæssigt. Medarbejdere og ledere i forsøget reflekterer over og drøfter løbende, hvad der samlet set er den bedste løsning for den enkelte borger, og de har løbende sparring med bl.a. demenskonsulent, Socialtilsynet, myndighedssagsbehandler og velfærdsteknologikonsulent eller it-medarbejder.
Analysen understreger, at den mest hensigtsmæssige og mindst indgribende indsats afhænger af borgerens situation, af teknologiernes egenskaber og af personalets måde at anvende dem. Der er således ingen enkle svar på, hvilken indsats der er mest hensigtsmæssig. Tværtimod er pointen, at det kræver konstant refleksion og tilpasning af indsatser, både pædagogiske og tekniske, for at give den bedst mulige støtte og omsorg til sårbare borgere.
Kamerakig og lydmonitorering giver sikkerhed, tryghed og bedre søvn
Fra 2017 til og med 2022 er der 32 ansøgninger og godkendelser af kamerakig og 8 af lydmonitorering.
Med kamerakig kan personalet logge på et kamera i borgerens lejlighed og således kortvarigt kigge ind. Billederne gemmes ikke, og der føres log over, hvem der har gjort brug af kamerakigget. Hensynet til beboerens nattesøvn er et centralt formål med kamerakig. Nogle beboere sover meget let og vågner, når personalet laver fysisk tilsyn. Ved at anvende kamerakig kan personalet se, om beboeren har det godt og samtidig sikre en uforstyrret søvn. Et kamerakig i samspil med en bevægelsessensor bruges til at sikre, at beboere med demens og faldrisiko får støtte til at komme på toilet om natten, men ikke forstyrres unødigt.
Lydmonitorering gør det muligt for personalet at opdage epileptiske anfald eller blokering af luftveje hos beboere, der ikke selv kan synke ophostet slim, samtidig med at beboerens søvn ikke forstyrres af medarbejderes fysiske tilstedeværelse. Personalet kan også høre og hjælpe et barn, der ligger i sin seng og er utrygt eller græder, men ikke selv kan hente hjælp pga. fysisk funktionsnedsættelse og ikke kan aktivere et almindeligt kald pga. en nedsats kognitiv funktionsevne.
Særlige døråbnere på afdelingsdøre
Der er 27 ansøgninger og godkendelser om brug af særlige døråbnere i perioden fra 2017-2022. Den særlige døråbner skal forsinke beboere, som er i nærliggende risiko for væsentlig personskade, i at forlade afdelingen uden en ledsager. I frikommuneforsøget har man fået lov til at placere den særlige døråbner på døren til afdelingen i stedet for hoveddøren, som ellers er den mulighed, der findes i den eksisterende lovgivning.
Den særlige døråbner på afdelingsdøren anvendes for at skabe sikkerhed for beboere, der ikke er trafiksikre, og som ikke selv vil kunne finde tilbage til plejecenteret. I flere ansøgninger beskrives øvrige tiltag, som man uden held har forsøgt sig med for at afhjælpe problemet, fx ledsagede gåture, afledning, pædagogiske tiltag og demensbrik. Den særlige døråbner kan give nogle beboere mere bevægelsesfrihed på afdelingen, fordi de ikke hele tiden skal være under opsyn af en medarbejder.
Teknologier til børn og unge
Der har fra 2017 til og med 2022 været syv ansøgninger og godkendelser omkring brug af teknologi til børn og unge. Godkendelserne gælder kamerakig, lydmonitorering og bevægelsessensorer.
Teknologierne er primært anvendt for at skabe sikkerhed og tryghed for et barn, der for eksempel står op om natten og ikke kan tage vare på sig selv eller ligger og er utrygt, men ikke har mobilitet eller kognitive evner til at hente eller tilkalde hjælp.
Forsøget på børneområdet sidestiller børneområdet med voksenområdet og rejser dermed også spørgsmålet, om der er forskel på børns og voksnes behov for og ret til at få gavn af teknologierne. Det gælder særligt brug af bevægelsessensorer og anfaldsalarmer, der på voksenområdet hører under Bekendtgørelsen for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi.
Anbefalinger
Undersøgelsen viser, at teknologierne kan støtte det faglige arbejde. Såfremt det lovmæssigt bliver tilladt at anvende teknologierne, bør det overvejes, hvordan man bedst muligt støtter kommunerne i en systematisk etisk refleksion i forhold til ansøgning og anvendelse – både på det enkelte tilbud og i kommunen samlet set.
Derudover er det væsentligt at holde etiske aspekter for øje. Anvendelse af teknologierne træder ind i bredere diskussioner om god pleje og støtte, magtstrukturer, omsorgstræthed og rammevilkår for arbejdet. Set i lyset af fremtidsperspektiverne for de store velfærdsområder, hvor der forventes yderligere pres på ressourcer og udfordringer med at rekruttere, er det værd at overveje, hvordan borgernes behov og rettigheder kan imødekommes, og hvilken rolle teknologierne kan spille.
Metode
Undersøgelsen er baseret på et miks af metoder:
- Dokumentanalyse: Alle 70 ansøgninger og afgørelser fra 2017-2022 er analyseret med fokus på at identificere argumenter for at anvende teknologierne samt belyse eventuel udvikling i argumenterne.
- Kvalitativt studie: Der er gennemført ni observationer af teknologier med fokus på personalets anvendelse og borgernes reaktioner. Undersøgelsen inddrager desuden kvalitative interviews med 14 pårørende, 22 medarbejdere og ledere samt 3 myndighedssagsbehandlere og 5 projektledere.
- Cases: Med udgangspunkt i observationer, interviews og dokumentanalyse er der udarbejdet 20 casebeskrivelser, som giver indblik i den enkelte borgers situation, formålet med teknologierne og den konkrete anvendelse og betydning af teknologien.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Social-, Bolig- og ÆldreministerietSamarbejdspartnere
Favrskov, Herning og Holstebro KommunerUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd