Teknologi i plejen af borgere med demens eller kognitivt handicap
Udgivelsens forfattere:
- Stinne Aaløkke Ballegaard
- Mathias Ruge
- Cecilie Lohse
- Ældre
- Ledelse og implementering
- Socialområdet Ældre, Ledelse og implementering, Socialområdet
Webinar om rapporten 28. januar 2021 kl. 14.00
På webinaret vil chefanalytiker Stinne Aaløkke Ballegaard fortælle om, hvordan det er gået med at implementere forsøgene samt om, hvordan teknologierne er blevet brugt i praksis, herunder hvordan de har påvirket arbejdsgange.
Herefter vil Centerleder Astrid Hindhede fortælle om erfaringer med teknologierne på Fuglsangsø Centeret i Herning Kommune: Hvordan har plejecenteret arbejdet med introduktion af teknologierne og kulturen på stedet, og hvilke muligheder og udfordringer oplever centeret at brug af teknologier som kamerakig og særlige døråbnere har givet?
Se hele programmet og tilmeld dig her.
Webinaret er gratis.
Frikommunenetværket bestående af Favrskov, Herning, Holstebro, Silkeborg, Skive, Randers og Aabenraa Kommuner har gennem de seneste tre år gennemført en række forsøg med teknologier i form af døralarmer, sensorteknologier, trædemåtter, kamerakig og særlige døråbnere på botilbud og plejecentre.
Formålet med forsøgene er at undersøge, om teknologierne kan supplere og styrke personalets pædagogiske og omsorgsmæssige indsats, og om teknologierne kan skabe øget sikkerhed og tryghed ved at hindre borgere i at udsætte sig selv eller andre for væsentlig personskade. Forsøgene er rettet mod borgere, der har betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne, og som ikke selv kan give samtykke til det teknologiske hjælpemiddel eller den særlige døråbner.
Evalueringen er gennemført på opdrag fra Social- og Indenrigsministeriet for at dokumentere forsøgenes resultater samt de styringsmæssige og organisatoriske forhold, der har betydning for forsøgenes implementering og resultater.
Evalueringen består af tre delanalyser, som vedrører forsøgenes implementering, virkning og økonomi.
Nogle kommuner inkluderer flere borgere i forsøgene end andre
Implementeringsanalysen viser, at alle kommuner har inkluderet borgere i forsøget for teknologiske hjælpemidler, men der er stor forskel på volumen kommunerne imellem. Kun enkelte kommuner deltog i forsøgene særlige døråbnere, hjemmeboende borgere samt børn og unge. Der var desuden kun få relevante borgere, og volumen for disse tre forsøg var begrænset.
Analysen identificerer fire områder, der har været centrale for implementeringen af teknologiske hjælpemidler og særlige døråbnere i forhold til enten at understøtte eller udfordre implementeringen:
- Organisatorisk rammesætning i form af ledelsesmæssig opbakning og implementeringsstrategi
- Udbredelse af kendskab til mulighederne til ledere og medarbejdere på pleje- og botilbud
- Samspil mellem pleje- og botilbud og myndighedssagsbehandler til afklaring af jura
- Teknisk støtte til pleje- og botilbuddenes valg af teknologi, installering og support.
Teknologierne bidrager til borgernes sikkerhed
Virkningsanalysen finder, at forsøgene overordnet set har indfriet målsætningerne for borgere, medarbejdere og pårørende. Interviewundersøgelsen viser, at teknologierne bidrager til:
- en øget sikkerhed for borgerne, bl.a. ved at forebygge fald
- forbedret søvnkvalitet
- større tryghed og forebyggelse af konflikter
- bedre støtte af personlig hygiejne.
Personalet oplever overordnet set, at teknologierne gør det muligt at kunne give rettidig omsorg og forebygge risikosituationer, for eksempel hvis borgeren forlader afdelingen. Hovedparten føler stor tryghed i at have teknologierne til rådighed, idet de får besked, når beboerne har brug for hjælp, og de ved, at beboerne ikke forlader afdelingen uden ledsager. Det sidste giver især en ekstra tryghed om natten, hvor personalet kan være optaget af at hjælpe andre, når en beboer beslutter sig for at gå ud.
Pårørende føler sig ligeledes mere trygge ved brug af teknologierne. For de pårørende er borgerens sikkerhed et afgørende argument og afspejler en stor bekymring og ønske om at beskytte borgeren bedst muligt mod ulykker og skader.
Brug af teknologi giver mindre indgribende overvågning – og større bevægelsesfrihed
Hovedparten af medarbejdere og ledere vurderer samtidig, at brug af teknologier bidrager til mindre forstyrrende overvågning. Personalet kan fx undgå at forstyrre borgere, som vågner let om natten, ved enten at kigge til borgeren via kamerakig og derudfra vurdere, om der er behov for hjælp, eller ved at bevægelsessensorer giver besked om behov for hjælp, fx hvis borgeren står op om natten.
Interviewundersøgelsen peger desuden på, at den særlige døråbner giver mere bevægelsesfrihed til beboeren i egen lejlighed eller på fællesarealerne, netop fordi teknologien begrænser borgeren i at forlade afdelingen og derved udsætte sig selv for risiko. Derved behøver personalet ikke at følge efter beboeren for at være sikker på, at vedkommende ikke forlader afdelingen uden ledsager.
Brug af teknologi betyder hverken behov for flere eller færre medarbejdere
Den økonomiske analyse af ressourceudnyttelse viser, at personale og ledere oplever nogle mere hensigtsmæssige arbejdsgange, idet personalet kan reagere, når der er behov og derved forebygge risikosituationer og konflikter, som kan have betydelige konsekvenser. Forsøget giver ikke anledning til ændret normering.
Overvågning rejser etiske spørgsmål
Brugen af teknologiske hjælpemidler, som fx kamerakig og bevægelsessensorer, taler ind i en diskussion af sammenhængen mellem overvågning, pleje og omsorg og rejser dermed en række etiske spørgsmål om privatliv.
’Overvågning’ som begreb dækker over den praksis at holde øje med eller våge over nogen, fx for at passe på dem, uagtet om det sker gennem traditionelle fysiske tilsyn eller ved hjælp af teknologiske hjælpemidler. Det vil sige, at overvågning som begreb indeholder en normativ åbenhed eller dobbelthed, hvor karakteren af overvågningen er tæt knyttet til den konkrete praksis og formålet med overvågningen. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, om overvågningen sker med henblik på at drage omsorg for borgeren, om den konkrete praksis understøtter dette formål på en hensigtsmæssig måde, og om det er de rigtige borgere.
Positive tilbagemeldinger fra både personale, ledere og pårørende
Denne evaluering viderebringer generelt meget positive tilbagemeldinger fra personale, ledere og pårørende, som har deltaget i interviewundersøgelsen. De har gode erfaringer med at få skabt en hensigtsmæssig brug af teknologier til at støtte medarbejderne i deres pædagogiske arbejde og omsorg for borgerne.
Samtidig indeholder interviewundersøgelsen også kritiske perspektiver, som kommunerne bør holde sig for øje i arbejdet med brug af teknologier til denne målgruppe af borgere for at sikre, at der er en fornuftig sammenhæng mellem pleje, omsorg og teknologi. Disse opmærksomhedspunkter er særligt rettet mod rammerne for brug af teknologierne: håndhævelse af mindsteindgrebsprincippet og systematisk opfølgning samt på personalets forudsætninger og nye arbejdsvilkår.
Metode
Rapportens analyser er baseret på en interviewundersøgelse samt på kommunernes registreringer af tidsforbrug. Interviewundersøgelsen er gennemført over to runder: Første runde blev gennemført midtvejs i projektet i foråret 2019 for at give input til den videre implementering, mens anden runde blev gennemført i sommeren 2020.
Analysen er baseret på en interviewundersøgelse med 29 pårørende samt i alt 111 medarbejdere, ledere og myndighedssagsbehandlere i de syv kommuner. Da målgruppen for forsøget ikke selv kan deltage i interviewundersøgelsen, baseres borgerens udbytte af forsøget på pårørendes og personalets vurderinger.
Mere om frikommuneforsøg
Denne evaluering er en af i alt fem rapporter, VIVE har udgivet om frikommuneforsøgene 2016 - 2020.
Du kan læse mere om frikommuneforsøgene og evalueringerne af dem på vores temaside.
De øvrige fire rapporter er
- Én plan for en sammenhængende indsats med borgeren
- Flytning når borgeren ikke selv kan give samtykke
- Fra dokumentation til relation i børnesager
- Teknologi i plejen af borgere med demens eller kognitivt handicap
- Tilkøbsydelser på ældreområdet og botilbud
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
Social- og IndenrigsministerietUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd