Tandplejebrug blandt ældre i Danmark
Udgivelsens forfattere:
- Ældre
- Sundhed Ældre, Sundhed
Helbredsudfordringer, herunder særligt demens og tiltagende plejebehov, er forbundet med væsentligt mindre brug af tandplejeydelser i den almindelige voksentandpleje. Desuden er nogle ældre borgere hverken tilknyttet den almindelige voksentandpleje eller det kommunale tilbud om omsorgstandpleje, der gælder de, der af helbredsmæssige årsager ikke kan benytte almindelige tandplejeklinikker.
Forskningsprojektet ’Sund Mund Hele Livet’, som er forankret på Københavns Universitet, undersøger, udvikler og afprøver frem mod 2025 måder at fremme tandsundheden blandt ældre. Denne rapport udgør en del af den indledende vidensafdækning. Den kortlægger den ældre befolknings brug af både den almindelige voksentandpleje og omsorgstandplejen og udpeger en række kendetegn og risikofaktorer for manglende tilknytning og frafald i tandplejebrug.
Resultater
Analysen viser, at knap hver femte borger mellem 65 og 79 år ikke har benyttet den almindelige voksentandpleje i de foregående 3 år, og for de ældre (80+) stiger andelen af ikke-brugere til mere end hver fjerde. Generelt er borgere med højere sygelighed i lavere grad tilknyttet den almindelige voksentandpleje end resten af ældrebefolkningen.
Borgere, der modtager kommunal pleje, herunder hjælp til personlig pleje eller bor på plejehjem, benytter i langt mindre grad den almindelige tandpleje. En stor del af dem, der bor på plejehjem, er i stedet tilknyttet den kommunale omsorgstandpleje og er generelt kendetegnet ved høj alder og sygelighed. Der er imidlertid en del svækkede borgere i eget hjem såvel som på plejehjem, der hverken er indskrevet i omsorgstandplejen eller benytter den almindelige private voksentandpleje. For en væsentlig andel af de personer, der indskrives i omsorgstandplejen eller er helt uden aktuel tandplejetilknytning, er der gået lang tid siden, de sidst var til tandlæge.
Anbefalinger
Rapporten identificerer en række faktorer, der er forbundet med mindre brug af tandplejeydelser. Disse faktorer kan bruges til at identificere relevante målgrupper for en styrket indsats, ligesom de også kan bruges i det videre arbejde med at undersøge årsager og løsninger til manglende tandplejetilknytning. Der synes at være et potentiale for at optimere tandplejeindsatser, så tandpleje på rette tid og sted er tilgængelig og accepteret - også for ældre personer, der er udfordrede på deres øvrige helbred og levevilkår.
Metode
Undersøgelsen er registerbaseret og kombinerer en lang række registre til at undersøge brug af tandplejeydelser i forhold til en række personlige karakteristika, herunder helbred, samliv, socioøkonomi og plejebehov.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
Sygeforsikringen "danmark"Samarbejdspartnere
Københavns UniversitetUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd