Styrket sammenhæng for de svageste ældre

På opdrag fra Sundhedsstyrelsen har Implement og VIVE samarbejdet om at evaluere en række projekter, som har modtaget støtte fra satspuljen 2016-2019. Projekterne handler om at styrke sammenhængen i forløb for de svageste ældre med kontakt til sygehus, almen praksis og behov for kommunal pleje.

VIVE har været ansvarlig for en registerbaseret effektevaluering, som har haft til formål at

• undersøge effekter af projekterne på målgruppens forbrug af sundhedsydelser og kommunal pleje inden for en opfølgningsperiode på 3 måneder
• vurdere, i hvilket omfang projekterne indebærer meromkostninger eller besparelser inden for opfølgningsperioden.

Den registerbaserede effektevaluering omfatter i alt 11 projekter. Fire projekter har fokuseret på opfølgning efter sygehusindlæggelse, tre projekter har fokuseret på opsporing af svage ældre borgere, andre tre projekter har haft delt fokus på opsporing og opfølgning efter sygehusindlæggelse. Det sidste af de 11 projekter har haft fokus på øget information og rådgivning til vagtlæger om kommunale alternativer til sygehusindlæggelse.

Resultater

Det overordnede mønster, som tegner sig i den registerbaserede effektevaluering, er færre indlæggelser i projekter med fokus på opfølgning efter indlæggelse og flere indlæggelser i projekter med fokus på opsporing. Det flugter med viden fra andre danske undersøgelser, hvor det indtil videre kun har været indsatser med fokus på opfølgning efter indlæggelse, som har kunnet dokumentere en systematisk reduktion i genindlæggelser. Eksisterende viden peger på, at det generelt er vanskeligt at opspore og forebygge indlæggelser.

Projekter med færre indlæggelser

Alle projekter, hvor den registerbaserede effektevaluering viser færre indlæggelser i indsatsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen, har haft fokus på opfølgning efter sygehusindlæggelse (i alt fem projekter). Et af projekterne har haft fokus på både opsporing og opfølgning efter sygehusindlæggelse.

I projekterne med fokus på opfølgning efter sygehusindlæggelse ses også et øget forbrug af kommunal pleje i indsatsgruppen. Det kan muligvis afspejle, at der med denne type af indsats følger en øget opmærksomhed på borgerens behov, som betyder, at borgeren får bevilget mere kommunal pleje, end vedkommende ellers ville have fået.

Tre ud af de fem projekter vurderes at være omkostningsneutrale i en driftssituation – to af projekterne kan måske endda indebære besparelser. De resterende to projekter vurderes at indebære meromkostninger inden for opfølgningsperioden på tre måneder. Omkostningerne er vurderet for kommuner og regioner samlet set.

Projekter med flere indlæggelser

Alle projekter, hvor den registerbaserede effektevaluering viser flere indlæggelser i indsatsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen, har haft fokus på opsporing af svage ældre for at sikre en mere optimal behandling (i alt fire projekter). To af projekterne har haft fokus på både opsporing og opfølgning efter sygehusindlæggelse.

I disse fire projekter har indsatsgruppen typisk også flere ambulante sygehuskontakter og kontakter til almen praksis end kontrolgruppen.

Tre ud af de fire projekter vurderes at indebære meromkostninger for kommuner og regioner samlet set inden for opfølgningsperioden på tre måneder. Det sidste projekt vurderes at være omkostningsneutralt på grund af kortere gennemsnitlig opholdstid på kommunale midlertidige pladser i indsatsgruppen. 

Projekter uden ændringer i indlæggelser

I de projekter, hvor den registerbaserede effektevaluering ikke viser statistisk signifikante forskelle i indlæggelser mellem indsats- og kontrolgruppen (to projekter), har indsatsgruppen været defineret bredt, og indsatsen har været mindre intensiv i forhold til den enkelte borger. Det reducerer den forventede forskel i forbrug af sundhedsydelser og kommunal pleje mellem indsats- og kontrolgruppen.

Begge projekter vurderes at være omkostningsneutrale i en driftssituation for kommuner og regioner samlet set.

Projekterne skal vurderes ud fra flere parametre

Forebyggelse af indlæggelser udgør en af flere relevante parametre i vurderingen af projekternes resultater. Det er helt afgørende, at projekterne også vurderes i forhold til, hvordan de påvirker fx samarbejdet og kvaliteten i behandlingen og plejen af borgerne.

Effektevalueringen er det ene ben i den samlede evaluering

Den registerbaserede effektevaluering indgår som det ene ben i den samlede evaluering af satspuljen til styrket sammenhæng for de svageste ældre. Der henvises til konklusioner og anbefalinger i den samlede evalueringsrapport Slutevaluering som led i den nationale evaluering af satspuljen ”Styrket sammenhæng for de svageste ældre”, som Implement, med bidrag fra VIVE, har været ansvarlig for.

Metode

Der er anvendt samme overordnede metode i den registerbaserede effektevaluering af hvert projekt.

Der er tale om et followup-studie, hvor outcome for indsatsgruppen sammenlignes med outcome for en statistisk konstrueret kontrolgruppe 7, 30 og 90 dage efter baseline. Det primære outcome er sygehusindlæggelser. Herudover ses der på ambulante sygehuskontakter, kontakter til almen praksis og andre privatpraktiserende sundhedsprofessionelle dækket af sygesikringen, forbrug af hjemmepleje og besøg af hjemmesygeplejen baseret på nationale registerdata.

Indsatsgruppen er defineret ud fra cpr-nr. på borgere, som ifølge projekterne er henvist til/har modtaget indsatsen. Kun borgere, der er inkluderet før 1. oktober 2018, indgår på grund af manglende adgang til data fra Landspatientregisteret fra 2019 og frem, da evalueringen blev gennemført. Det vil sige, at det er effekter af indsatserne, som de var defineret frem til 1. oktober 2018, som undersøges.

Kontrolgruppen er udvalgt i to trin:

• Identificering af en potentiel kontrolgruppe, som består af borgere med bopæl i de deltagende kommuner, før projektet startede, som vurderes at ville være i målgruppen for indsatsen, hvis den havde eksisteret på dette tidspunkt.
• Udvælgelse af den endelige kontrolgruppe fra den potentielle kontrolgruppe ved hjælp af ’propensity score matching’, sådan at den ligner indsatsgruppen med hensyn til køn, alder, husstandstype, uddannelse, sygelighed (målt ved kontakter til sundhedsvæsenet, Charlsons komorbiditetsindeks og diagnoser for kroniske sygdomme) og funktionsevne (målt ved forbrug af hjemmepleje og evt. hjemmesygepleje).

Propensity score matching er en nyere, internationalt anerkendt statistisk metode til at skabe en kontrolgruppe, som ligner persongruppen, der har modtaget en given indsats, så meget, at man ved at sammenligne outcome for de to grupper får et kvalificeret skøn af indsatsens effekt.