Styrkelse af samarbejdet mellem frivillige og kommuner gennem uddannelse

I den tidligere VLAK-regerings ”Strategi for et bedre civilsamfund” fra 2017 er der formuleret et politisk ønske om at styrke samarbejdet mellem civilsamfund og kommuner gennem en undersøgelse af, hvorvidt og hvordan uddannelse kan bidrage til at styrke samarbejdet mellem kommuner og civilsamfund på det sociale område.

VIVE har derfor på opdrag fra Socialstyrelsen undersøgt:

1. Hvilke centrale udfordringer i samarbejder mellem kommuner og civilsamfund kan uddannelsestilbud bidrage til at løse, og hvilke kompetencer kræves for at opnå et bedre samarbejde?
2. Hvilke behov for kompetenceudvikling oplever kommuner og frivillige organisationer?
3. Hvilke tilbud om kompetenceudvikling findes allerede, og hvilket kendskab har kommunale fagprofessionelle og frivillige organisationer til disse?

Undersøgelsen er gennemført blandt fagprofessionelle på socialpsykiatriområdet, området for udsatte voksne og handicapområdet i fire kommuner samt det frivillige sociale arbejde og frivillige sociale foreninger i og omkring tre frivilligcentre.

VIVE har blandt de fagprofessionelle ikke identificeret forskelle i kompetencebehov, som er relateret til ressortområde, faglig uddannelsesbaggrund eller deres rolle i organisationen.

Skepsis over for samarbejde med civilsamfund falder med antal år i faget

Studerende på professionshøjskoler, der har været i praktik som eksempelvis pædagog, socialrådgiver eller sygeplejerske, har færre samarbejdserfaringer end de færdiguddannede i kommunerne, og de studerende er også væsentligt mere skeptiske over for at samarbejde med civilsamfundet. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at jo færre års praksiserfaring man har, jo mere skeptisk er man over for at samarbejde med civilsamfund.

Strukturelle udfordringer med samarbejde

VIVEs undersøgelse viser, at kommuner og frivillige organisationer oplever, at de fleste udfordringer forbundet med at samarbejde er strukturelle og handler om rammer som fx styring, tid, mål og ledelse. Dertil kommer, at både fagprofessionelle i kommunerne og frivillige organisationer oplever behov for at udvikle kompetencer, så samarbejdet mellem civilsamfund og kommuner kan styrkes. De fagprofessionelle og de frivillige er især enige om, at der er behov for et øget kendskab til hinanden, og at der er behov for viden og færdigheder, der gør samarbejdet muligt.

Tabellen nedenfor inddeler de identificerede kompetencebehov efter, hvem der har behovet

Kompetencer i relation til samarbejdet mellem civilsamfund og kommuner

Note: *’Egen faglighed’ hos de frivillige organisationer vedrører ikke traditionel faglighed forstået som viden, forudsætninger og kompetencer, som man besidder inden for et bestemt fag, fagområde, håndværk eller erhverv, men derimod som oftest erfaringsbaseret viden, værdier, aktiviteter og relationer.

Nogle af disse kompetencer er allerede en del af de kommunale fagprofessionelle og frivillige organisationers værktøjskasser, og andre er i udgangspunktet vanskeligere.

Efterspørger fælles kompetenceudvikling med samarbejdspartnere

Både fagprofessionelle i kommunerne og frivillige organisationer efterlyser især muligheder for at gennemgå kompetenceudvikling sammen, hvor de samtidig kan lære hinanden at kende. Både fagprofessionelle i kommunerne og hos frivillige organisationer udtrykker behov for at lære hinandens virkeligheder bedre at kende gennem fælles forløb, der også har fokus på at afprøve samarbejder i praksis. Samtidig er det væsentligt for både frivillige organisationer og fagprofessionelle i kommunerne, at kompetenceudvikling i at samarbejde skal tage udgangspunkt i den konkrete kontekst. Det betyder, at den bør indeholde redskaber til, hvordan frivillige organisationer åbner døre ind til kommunen, og omvendt, hvordan kommunale medarbejdere kan invitere frivillige organisationer til at samarbejde. Samtidig er det vigtigt at tilrettelægge kompetenceudviklingen, så den tager hensyn til de konkrete aktørers varierende behov.

Få uddannelsestilbud rettet mod frivillige organisationer

Rapporten viser, at de fleste aktuelle efter- og videreuddannelsesmuligheder har meget forskellige og brede forståelser af samskabelse. Mulighederne er især fokuseret på samarbejde og samskabelse med pårørende, borgere, medarbejdere eller andre aktører og i mindre omfang på frivillige organisationer. Uddannelsesinstitutionerne forstår typisk samarbejdet med civilsamfundet som en del af større organisatoriske processer og ledelse. De fagprofessionelle, frivillige og frivillige organisationer efterspørger især kompetenceudvikling, der tager udgangspunkt i lokalt kendskab og den lokale kontekst, og de efterspørger konkrete samarbejder mellem civilsamfund og kommuner, hvor parterne samtidig lærer hinanden at kende og afprøver konkret at samarbejde.

Spørgeskemaundersøgelsen indikerer, at kun få af de fagprofessionelle medarbejdere oplever behov for kompetenceudvikling, og det er VIVEs vurdering, at de eksisterende efter- og videreuddannelsesmuligheder imødekommer nogle medarbejdergrupper og frivillige organisationer. Andre medarbejdergrupper og frivillige organisationer har konkrete behov for kompetenceudvikling, der kombinerer formel kompetenceudvikling med udvikling af reelle kompetencer, som ikke for tiden imødekommes af de eksisterende efter- og videreuddannelsesmuligheder. Undtagelsen er dog muligheden for at rekvirere skræddersyede forløb hos både professionshøjskoler og COK.

Metode

VIVE har gennemført undersøgelsen ved hjælp af både kvantitative og kvalitative metoder. Undersøgelsen har haft tilknyttet en faglig følgegruppe, der har kvalificeret undersøgelsen undervejs.

Vi har indsamlet data blandt fagprofessionelle i kommuner, frivillige organisationer, frivilligcentre og professionshøjskoler og COK.

Dataindsamlingen er gennemført med fokus på det frivillige sociale område i civilsamfundet og socialpsykiatriområdet, området for udsatte voksne og handicapområdet i kommunerne. Vi har også gennemført en desk research af allerede eksisterende tilbud om efter- og videreuddannelse i forhold til samarbejder mellem civilsamfund og kommune. Vi har haft fokus på kompetenceudviklingsforløb, som de gennemføres af professionshøjskoler og Center for Offentlig Kompetenceudvikling. Men konsulentfirmaer og Center for Frivilligt Socialt Arbejde m.fl. tilbyder kortere kursusforløb, og disse indgår i desk researchen.