”Størstedelen af de danske børn og unge skal nok klare sig udmærket igennem livet, selvom der er perioder, hvor det kan se sort ud”

Hvordan oplever du udviklingen i børn og unges trivsel?
Vi ser en forholdsvis stabil og god trivsel blandt de yngre børn, og vores tal giver gennemgående ikke grundlag for at tale om en trivselskrise blandt disse børn. Når vi ser på de unge fra 15-årsalderen, er mistrivslen derimod opadgående – og særligt blandt pigerne. For eksempel ser vi, at 40 procent af de 19-årige piger i 2021 svarer, at de har haft en psykisk lidelse. Det er næsten dobbelt så mange som i 2009, hvor tallet var 21 procent. I samme tidsrum er oplevelsen af både ensomhed og lav livstilfredshed også steget blandt de 15-årige og de 19-årige.

Hvad skyldes denne udvikling?
Først og fremmest må jeg understrege, at det er rigtigt svært at vide, hvad der ligger bag de unges egne vurderinger af, hvordan de har det. Det er dog tydeligt, at de her statistikker fortæller noget om, at unge er mindre tilfredse med livet og trives dårligere. Der er ingen simpel forklaring på denne udvikling. Nogle forskere har peget på, at det skyldes øget individualisering, ændret forbrug, ny mediekultur, øget konkurrence i uddannelsessystemet og et sundhedssystem, der ikke er gearet til at støtte unge med mentale helbredsproblemer. Andre peger på, at vi lever i en tid med stort fokus på psykologisering.

Hvad mener du med psykologisering?
Der bliver skrevet og talt meget mere om mistrivsel og diagnoser i dag end nogensinde før. Det kan muligvis føre til, at de unge vender blikket indad og også er mere villige til at rapportere, at de ikke har det så godt. For nu oplever de, at det er okay at snakke om det, og der findes et sprog for det. Det er positivt et langt stykke hen ad vejen, at de tør være åbne omkring deres sårbarhed. På den anden side gælder det om at finde en balance. For det er og har altid været en svær fase i livet at være teenager. Det er her, man skal finde sig selv og lære at stå på egne ben. Det er her, man bliver konfronteret med eksistentielle spørgsmål. Personligt syntes jeg også selv, at ungdomsårene var hårde, men pludselig gik det op for mig, at alle omkring mig havde det på samme måde.

(interviewet fortsætter under faktaboksen)

Hvilken betydning har digitale medier for børn og unges trivsel?
Mange undersøgelser fokuserer på, hvor meget tid vi bruger ved skærmen. Her taler nogle forskere om en såkaldt ”Guldlok-hypotese”, hvor både for lidt og for meget skærm er en dårlig ting. Undersøgelser viser nemlig, at de unge, der slet ikke bruger skærm, trives lidt dårligere. Det gælder også dem i den anden ende af spektret, der er meget afhængige af skærmen. Men de unge, der hverken har for meget eller for lidt skærmtid, faktisk trives ganske udmærket. Præcis hvad denne gyldne mellemvej er, bliver dog til stadighed diskuteret. Dertil kommer, at det er svært at konkludere, hvad der er årsag, og hvad der er virkning. For bruger de unge meget tid på skærmen, fordi de mistrives, eller skyldes deres mistrivsel netop, at de bruger for meget tid på skærmen? I den sammenhæng vil det være væsentligt at se nærmere på, hvad det er, de unge bruger skærmen til, og hvordan det påvirker dem, frem for at have et snævert fokus på, hvor lang tid de bruger.

Hvordan vil de børn og unge, der mistrives, klare sig senere i livet?
Her tror jeg, at det er vigtigt skelne imellem graden af mistrivsel. Størstedelen af de danske børn og unge skal nok klare sig udmærket igennem livet, selvom der er perioder, hvor det kan se sort ud. Men vi ser en lille gruppe unge i massiv mistrivsel. Det er samtidig unge, der er marginaliserede. Man får et billede af nogle unge, som der ikke rigtigt bliver taget hånd om, og som ikke tager del i samfundslivet.

Hvem er de børn og unge, som har det ekstra svært?
Familierelationerne er noget af det allervigtigste for børn og unges trivsel. Den dimension bliver dog ofte overskygget af debatter om sociale medier, diagnoser, stress i uddannelsessystemet osv. Men faktum er, at de børn og unge, der mistrives allermest, ofte har været udsat for alvorlige hændelser i barndommen. Der kan være tale om følelsesmæssig forsømmelse, fysisk eller psykisk vold. Eller de kan have forældre med misbrugsproblemer eller psykiatriske diagnoser. Én belastning er ikke nødvendigvis udslagsgivende i sig selv. Men hvis børn oplever flere af disse voldsomme belastninger, så har de markant højere risiko for selv at ende med selvmordsforsøg, psykiske diagnoser, lav livstilfredshed osv. Dét er et kæmpe stort problem – både for børnene og for samfundet. Vi bør derfor sætte tidligt ind og gøre en ekstra indsats for at opspore og hjælpe denne gruppe af børn og unge, som er meget udsatte. Hvis ikke de får den rigtige hjælp og støtte, kan det have alvorlige konsekvenser, og der vil være risiko for, at de kommer til at stå helt uden for samfundet senere i livet.