Stigma, stofmisbrug og velfærdsstatsmøder

Mange års forskning har dokumenteret, at borgere med stofbrug oplever stigmatisering i mødet med velfærdsstatens professionelle. Men dette studie, som bygger på interview med over hundrede borgere med stofbrug, viser, at mange af disse borgere ikke oplever at blive stigmatiseret for deres stofbrug. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at stigmatiseringen ikke finder sted – den tager bare en anden form. I denne videnskabelige artikel fokuserer vi på, hvordan de skiftende opfattelser af stigmatisering kan forstås.

Borgere med stofmisbrug oplever at blive mødt på tre forskellige måder

Studiet identificerer tre fortællinger, som karakteriserer de møder, hvor borgere ikke oplever stigmatisering på baggrund af deres stofbrug:

1. At blive mødt som et helt menneske: Denne gruppe af borgere fortæller om værdifulde, længerevarende relationer til professionelle, hvor de bliver mødt som ’hele mennesker’ og ikke bare ’junkier’.
2. At være taknemmelig for velfærdssystemet: Borgere i denne gruppe har en mere løs tilknytning til velfærdssystemet, men de udtrykker stadig, at de oplever, at den hjælp, de har brug for, er tilgængelig.
3. At blive stemplet som uproduktiv: Den sidste gruppe af borgere oplever noget, som vi har valgt at definere som neo-stigmatisering. Disse borgere møder professionelle, som insisterer på at se deres ressourcer og nedtone de udfordringer, som, borgerne selv oplever, er forbundet med deres stofbrug.

Stigmatisering forekommer stadig, bare i en anden form

Konklusionen på studiet er, at borgerne i mindre omfang end forventet oplever at blive stigmatiseret på grund af deres stofmisbrug. For nogle borgere skyldes dette, at de får en længerevarende, tæt relation til de professionelle, der møder dem som hele mennesker. For andre borgere handler det snarere om, at de oplever, at velfærdssystemet leverer ydelser til dem, når behovet opstår.

Der er dog stadig borgere, som oplever stigmatisering, men bare ikke på grund af deres stofbrug. Denne stigmatisering opstår, når borgeren oplever, at de har behov for hjælp til at håndtere deres stofbrug, mens de professionelle vurderer, at borgeren er arbejds- og uddannelsesparat. Disse borgere oplever, at de professionelle ikke møder dem i overensstemmelse med deres eget selvbillede, og at de i mange tilfælde bliver mødt som borgere af ringe værdi på grund af deres manglende arbejdsevne.

På baggrund af disse resultater fremhæves det i den videnskabelige artikel, at der er et behov for, at den sociale værdi af alle mennesker anerkendes – også dem, som står uden for arbejdsmarkedet.

Den videnskabelige artikel Stigma, problem drug use, and welfare state encounters: changing contours of stigmatization in the era of social investment har været bragt i tidsskriftet Addiction Research & Theory, December 2018 (bag betalingsmur).