Specialundervisning på folkeskoleområdet
Udgivelsens forfattere:
- Eli Nørgaard
- Marianne Schøler Kollin
- Bo Panduro
- Arbejdsmarked
- Ledelse og implementering
- Økonomi og styring
- Socialområdet
- Børn, unge og familie
- Dagtilbud, skole og uddannelse Arbejdsmarked, Ledelse og implementering, Økonomi og styring, Socialområdet, Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse
Baggrund
Landets kommuner har forskellig praksis, når det gælder økonomistyringen på området for specialundervisning. VIVE har kortlagt praksis i seks kommuner, der styrer området på hver deres måde.
På baggrund af kortlægningen har VIVE udpeget fire områder, som kommunerne bør have fokus på, når de skal videreudvikle økonomistyringen på specialundervisningsområdet.
Det er Partnerskabet om kommunal økonomistyring mellem KL og regeringen, der har bedt VIVE om at udarbejde analysen på området. Resultatet af analysen er dels en rapport og dels en PowerPoint-præsentation, der giver et overblik over rapportens hovedkonklusioner, konkrete eksempler på praksis i kommunerne og spørgsmål til refleksion i egen kommune. Du kan også finde PowerPointen som pdf.
Konklusion
De fire fokusområder, som analysen peger på i videreudviklingen af økonomistyringen på specialundervisningsområdet, er faglig strategi, økonomistyringsmodeller, visitation og styringsinformation.
- Faglig strategi: Kommunernes faglige strategier for at forebygge behovet for specialundervisning kan med fordel sætte en tydelig kommunal retning for, hvordan skolerne mest effektivt arbejder med forebyggelsen, og hvordan man på skoleområdet skal samarbejde med dagtilbudsområdet og familieområdet. Strategien kan understøttes ved at videreudvikle den kommunale tilbudsvifte og skabe overblik over, hvilke tilbud og tiltag de enkelte skoler anvender.
- Økonomistyringsmodeller: De forskellige modeller til finansiering af specialundervisning har fordele og ulemper. Hvis specialundervisningen finansieres af en central pulje, har den enkelte skoleleder intet økonomisk incitament til at skabe inkluderende læringsmiljøer. Det er derimod tilfældet i en decentral finansieringsmodel, hvor skolelederen finansierer (dele af) specialundervisningen. I den decentrale model er der – modsat den centrale model – imidlertid risiko for, at skolelederen undlader at indstille elever til specialundervisning alene af økonomiske grunde. VIVE vurderer, at fordelene overstiger ulemperne i den decentrale model, men at den skal sammentænkes med den lokale kontekst for at imødegå ulemperne.
- Visitation: Kommunerne kan med fordel videreudvikle PPR’s (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) forebyggende arbejde. Det omfatter også krav til, hvornår og hvordan PPR skal inddrages på skolerne på de forskellige niveauer: ledelsen, teamet, enkeltundervisere og familien. Styringsmæssigt er det en fordel at nedbringe antallet af ad hoc-visitationer, så visitationerne så vidt muligt samles på faste tidspunkter.
- Styringsinformation: Kommunerne kan med fordel samle nuværende information om indsatser og udgifter til et samlet overblik på tværs af indsatstyper – og anvende allerede tilgængelige data fra eksempelvis visitationen til systematisk afrapportering om udviklingen. Det vil desuden styrke opfølgningen, hvis man opstiller forudsætninger om aktiviteter og gennemsnitsudgifter. Endelig vil det forbedre prognoser, hvis man indsamler information om de indsatser, hvor der er stor sandsynlighed for, at det kan blive nødvendigt med specialundervisning.
Anbefalinger
VIVE udarbejdet en PowerPoint-præsentation med:
- Overblik over rapportens hovedkonklusioner
- Konkrete praksiseksempler fra kommunerne
- Spørgsmål til refleksion i egen kommune.
Kommunerne kan bruge PowerPoint'en til at drøfte praksis i egen kommune og overveje, om konklusionerne og eksemplerne giver anledning til at overveje justeringer. Du kan hente PowerPointen som pdf.
Metode
Datagrundlaget for analysen består af centrale dokumenter og interview med en række aktører i seks forskellige kommuner, herunder: Skolechefen, økonomichef-/direktør, økonomikonsulenter, PPR-leder og PPR-medarbejdere, skoleledere, borgmester og formand for børn og unge-udvalget. Derudover har deltagerkommunerne deltaget i tre fælles workshops.
Læs mere
Analysen er den tredje i en række af analyser, som udgør et samlet økonomistyringsprogram initieret af Partnerskabet om kommunal økonomistyring mellem KL og Regeringen.
Første analyse var 'Kommunernes Økonomistyring 2016. En afdækning af kommunernes økonomiske resultater og økonomistyringspraksis'.
Anden analyse var 'Inspiration til økonomisk og faglig styring på det specialiserede børn og unge-område'.
Yderligere to analyser er sat i gang. Den ene omhandler økonomistyring på det specialiserede voksenområde. Den anden omhandler økonomistyring af indsatser, der går på tværs af flere sektorområder.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
Partnerskabet om kommunal økonomistyring mellem KL og regeringenSamarbejdspartnere
Varde, Skive, Guldborgsund, Køge, Sønderborg og Gribskov KommunerUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd