Socialfaglige medarbejdere i skole og dagtilbud

I Danmark har langt de fleste børn og unge deres daglige gang i dagtilbud og grundskoler. Nogle af disse børn vil – af forskellige årsager – på et tidspunkt befinde sig i en situation, hvor der er bekymring for deres trivsel.

VIVE har på opdrag af Social- og Boligstyrelsen undersøgt mulighederne for at integrere socialfaglige kompetencer i almenområdet for at afhjælpe mistrivsel eller risiko for mistrivsel blandt 3-16 årige børn og unge.

Projektet er et screeningsprojekt, som har kortlagt den eksisterende viden på området, og som på den baggrund giver et første bud på en samlet model, der kan anvendes og videreudvikles i praksis. Rammen for udviklingsprojektet er beskrevet i Strategi for Udvikling af Sociale Indsatser (”SUSI”), og lagt fast i Udviklings- og Investeringsprogrammet, som du kan læse mere om her.

Resultater

VIVEs afdækning af litteraturen og af praksis på området viser, at der findes flere og gode erfaringer med at integrere socialfaglige medarbejdere i almenområdet – både i Danmark og Skandinavien generelt. Ud fra de indsamlede erfaringer har VIVE udviklet en model med de centrale principper for, hvordan man lokalt kan arbejde med at integrere socialfaglige medarbejdere i skole og dagtilbud så de kan indgå i samarbejdet med andre faggrupper på almenområdet om at sikre og understøtte børns trivsel.

Kernen i modellen er først og fremmest fire virksomme elementer, der i praksis gør en positiv forskel for børn, unge og familier i målgruppen. I rapporten findes en faglig begrundelse, praksisbeskrivelse samt eventuelle forslag til hjælperedskaber for hvert af de følgende fire kerneelementer. Modellen bygger på:

• Socialfaglige kompetencer: De socialfaglige medarbejderes faglige og erfaringsmæssige ballast og deres relationelle, menneskelige og følelsesmæssige evner.
• Forældresamarbejde: Et gensidigt, ligeværdigt og tillidsfuldt samarbejde mellem forældre og fagprofessionelle, som – med udgangspunkt i barnets/den unges bedste – tilrettelægges på forældrenes præmisser.
• Børneinddragelse: Inddragelse af børn og unge på en måde, hvor de ses som selvstændige aktører med egne rettigheder.
• Kontinuerlige samarbejdsrelationer: Den socialfaglige medarbejder er en del af den fælles opgaveløsning i grundskolen og dagtilbud og indgår i et tæt, dialogbaseret samarbejde med øvrigt personale og ledelse, kendetegnet ved kendskab, relationer, tilgængelighed og faglig accept/anerkendelse

Modellen indeholder tre forudsætninger, som er med til at understøtte og bane vejen for samarbejdet:

• Strategisk ramme og fleksibel styring: Det er nødvendigt med en styrende ramme, som går ud over den enkelte afdeling og matrikel og fungerer på fælles kommunalt niveau, for at sikre, at de socialfaglige medarbejdere bidrager med mest muligt under hensyn til en hverdag, hvor den ”almindelige” drift også skal fungere for almenområdet.
• Fælles børnesyn: Et børnesyn har stor betydning for den måde, man arbejder med børn. Det vil sige, at den måde, man ser på børn på, afgør, hvordan man som professionel handler. Derfor er det nødvendigt med et fælles, afstemt børnesyn.
• Socialfaglige medarbejdere uden myndighed: Den bedste integrering af socialfaglige medarbejdere på almenområdet for at imødekomme tidlige bekymringer, opnås, når de socialfaglige medarbejdere ikke har myndighed.

Anbefalinger

Kommunale ledere, lærere og pædagoger i skoler og dagtilbud samt medarbejdere i understøttende funktioner kan bruge modellens principper til at reflektere over egen praksis. Hvis det overvejes at bruge den samlede model som en ramme at arbejde hen imod, kræver det at den øvre ledelse i kommunen er involveret, ligesom det kræver lokal tilpasning af modellen.

Modellen er baseret på skandinavisk forskning på området og konkrete danske erfaringer fra praksisafdækningen, men den er ikke blevet vurderet i sin færdige form. VIVE anbefaler derfor, at der arbejdes videre med en egentlig ”test” eller kvalificering af modellen, så der skabes viden om hvorvidt og hvordan den eventuelt skal justeres i praksis – ikke mindst lokalt.

Metode

Modellen er udarbejdet på baggrund af en vidensafdækning af området og i et tæt samarbejde med Social- og Boligstyrelsen. Det består for det første af en litteratursøgning af skandinavisk litteratur de sidste 10 år. Og for det andet af en praksiskortlægning, der dels består af seks interviews med nationale eksperter/interessenter på området, dels af virtuelle case-besøg i to danske kommuner, hvor ledere, medarbejdere og forældre er blevet interviewet om deres erfaringer og behov.