Social ulighed i adgangen til danske universitetsuddannelser

Den familie, vi vokser op i, har stadig stor indflydelse på, hvilken uddannelse vi får. Det skyldes blandt andet, at børn af akademikere i højere grad bliver understøttet i deres læring, og at de kan færdes mere hjemmevant i uddannelsessystemet. 

Seniorforsker Jens-Peter Thomsen har undersøgt chanceuligheden i forhold til at få en universitetsuddannelse. Den giver et billede af, hvor lige muligheder der er for, at børn med forskellige sociale baggrunde kan opnå det højeste uddannelsesniveau i Danmark.

Chanceuligheden er sandsynligheden for, at for eksempel børn af akademikerforældre opnår en universitetsuddannelse i forhold til sandsynligheden for, at børn af faglærte eller ufaglærte forældre gør det samme.

Den sociale ulighed i adgang til de videregående uddannelser i Danmark er lav i forhold til lande som England og USA, og de seneste 30 år er uligheden blevet en smule mindre. Chanceulighederne er størst på universiteterne, men der er store forskelle imellem de forskellige universitetsuddannelser.

Statskundskab på Københavns Universitet er den suverænt mest socialt ulige uddannelse i Danmark. Her har akademikerbørn 23 gange så store chancer for at opnå en kandidatgrad, som børn af faglærte eller ufaglærte.

Kunstneriske uddannelsesinstitutioner og institutioner tæt på Århus og København er de mest ulige, mens chanceuligheden er mindst på institutioner med mange anvendelsesorienterede uddannelser som Aalborg Universitet og Aarhus School of Business.

Det skal ikke nødvendigvis ses som et udtryk for, at nogle uddannelser eller institutioner er bedre til at arbejde med at rekruttere socialt bredt end andre. Karakterniveau og social baggrund hænger sammen, og mange af de mest socialt ulige uddannelser er meget søgte og kræver et højt karaktergennemsnit fra gymnasiet.

Der er god grund til at mindske ulighederne tidligt i livet. Der er dog også nogle tandhjul at dreje på i overgangen til de videregående uddannelser. Det kan blandt andet handle om at øge bevidstheden om mulighederne med en universitetsuddannelse for de kvalificerede unge fra ufaglærte hjem.

Mens forskningen viser, at kvote 2-optag ikke bidrager til at mindske de sociale uligheder, så kan  såkaldt kontekstualiserede ansøgninger mindske uligheden. Her bliver ansøgernes socioøkonomiske baggrund taget i betragtning, eksempelvis kunne man forestille sig at danske børn, der er vokset op i hjem med en indkomst under et vist niveau, kunne gange deres snit med 1,05. Et andet – mere vidtgående – alternativ er lodtrækning blandt kvalificerede ansøgere.