Slutevaluering af Herning Kommunes Sverigesprogram
Udgivelsens forfattere:
Baggrund
Herning Kommune etablerede i 2013 et Sverigesteam, der med inspiration fra den svenske kommune Borås begyndte at arbejde på en ny måde med udsatte børn, unge og deres familier. Der var fokus på at omlægge både kommunens myndighedsarbejde og indsatserne rettet mod udsatte børn, unge og deres familier.
Sverigesteamet, som bestod af myndighedsrådgivere, PPR-psykologer og sundhedsplejersker, var særligt kendetegnet ved, at hver rådgiver havde langt færre sager end normalt, samt at den tværfaglige organisering blev styrket. Sverigesteamet arbejdede med et særligt mindset, hvor barnets ret at leve et så almindeligt hverdagsliv som muligt var i højsædet. Derfor var der fokus på den tidlige, forebyggende indsats og på, at de foranstaltninger, der blev brugt, skulle være så tæt på et almindeligt hverdagsliv som muligt. Projektet blev afsluttet ultimo 2015, hvorefter Herning Kommune gik i gang med at udrulle modellen til hele kommunen.
Denne evaluering har fokus på det afgrænsede forsøgsprojekt, som løb i perioden 2013-2015. Den omfatter således ikke erfaringerne med at udrulle projektet i hele kommunen.
Resultater
Slutevalueringen viser, at projektet nåede sine mål i forhold til at ændre brugen af foranstaltninger. Det ses blandt andet ved et meget markant fald i antallet af institutionsanbragte børn og unge samt en stigning i andelen af børn og unge i plejefamilier. Ændringerne i foranstaltningsmønstret har også betydet, at projektets økonomiske mål er mere end nået. Sverigesprogrammet sparede således i 2015 mere end dobbelt så meget som forventet på anbringelsesområdet.
Slutevalueringen peger også på, at projektet nåede sine mål om hyppige opfølgninger på anbringelsesområdet. Projektet nåede til gengæld ikke sine mål i forhold til opfølgninger ved forebyggende foranstaltninger – opfølgning efter fire uger og derefter hver tredje måned. Midtvejsevalueringen pegede dog på, at der i begge typer sager var tæt kontakt med børn og familier ud over disse opfølgninger, og denne kontakt blev vurderet som væsentlig tættere end normalt i Herning Kommune.
Slutevalueringen viser, at der var meget få klager og meget få sammenbrud i anbringelser i de distrikter, som deltog i Sverigesprojektet. Datagrundlaget er usikkert, men peger forsigtigt i retning af, at kvaliteten er forbedret sammenlignet med den normale praksis i Herning. Dette resultat understøttes af øvrige undersøgelser af Sverigesprojektet foretaget af Socialstyrelsen og Ankestyrelsen.
Evalueringens datagrundlag er ikke solidt nok til, at der kan konkluderes, om indsatsen i Sverigestemaet har påvirket børnene og de unges trivsel positivt eller negativt. Da Herning-modellen implementeres i flere og flere danske kommuner, anbefaler KORA, at der måles systematisk på udviklingen af børnenes trivsel i disse kommuner, så der kan opnås solid viden om virkningen på børnenes og de unges trivsel.
Metoder
Slutevalueringen er for det første baseret på en række registreringer gennemført af Herning Kommune, fx af antal anbragte og antal sager på indsatstrappens forskellige trin. For det andet er der anvendt regnskabsoplysninger fra Herning Kommune. Kommunen har for det tredje gennemført SDQ-målinger til brug for evalueringen. Derudover er der gennemført interview med to tidligere institutionsanbragte børn samt med teamlederen fra Sverigesteamet.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Udgiver
KORA