Slutevaluering af familierettede og forebyggende indsatser i ”Tidlig Indsats – Livslang Effekt”

Baggrund

Socialstyrelsen iværksatte i 2014 initiativet 'Tidlig indsats – Livslang effekt' for at styrke kommunernes brug af forebyggende indsatser. I de efterfølgende år har en lang række kommuner blandt andet afprøvet fire forebyggende indsatser for 0-6-årige børn, nemlig Opsporingsmodellen, VIDA samt forældrekurserne De Utrolige år (DUÅ) Baby og DUÅ småbørn.

Formålet med Opsporingsmodellen er at opspore børn i en udsat position, så man kan sætte tidligt ind. Opsporingsmodellen retter sig mod alle børn i alderen 0 til 6 år og involverer dermed både sundhedspleje, dagpleje og daginstitutioner. Kerneelementerne i opsporingsmodellen er:

• Trivselsvurderinger, hvor alle børns trivsels vurderes to gange årligt
• Ekstern faglig sparring
• En overgangsmodel, som benyttes ved overgange fra hjem til dagpleje eller vuggestue, til børnehave og til skole
• En dialogmodel, der benyttes ved møder om børn.

VIDA (Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i Dagtilbud) er en forebyggende indsats, der anvendes i børnehaver. I hver børnehave uddannes der én leder og én medarbejder, som skal sprede viden til de øvrige medarbejdere. I VIDA benytter man et refleksionsværktøj, der består af en ressourceprofil for både børn og medarbejdere. På baggrund af ressourceprofilen arbejder man med eksperimenter i den pædagogiske praksis, der har fokus på at øge børnenes handlekompetencer.

DUÅ baby og DUÅ småbørn er evidensbaserede forældrekurser. Kurserne består af gruppesessioner, der følger en fast skabelon. Formålet er at styrke forældrekompetencer. Målgruppen for begge kurser er sårbare familier, men kurserne kan anvendes af alle.

Resultater

VIVE har i samarbejde med Oxford Research evalueret de fire indsatser i ’Tidlig indsats – Livslang effekt’. Evalueringen har fokus på effekt, implementering og økonomiske konsekvenser af de enkelte indsatser. 

Evalueringen af Opsporingsmodellen peger på, at modellen er blevet godt modtaget – særligt i dagplejen og i daginstitutioner. Det fremhæves, at modellen kan styrke systematik, forældresamarbejde og faglig refleksion. Især i dagpleje og i daginstitutioner har medarbejdere oplevet, at deres handlekompetencer i løbet af projektperioden er styrket i forhold til børn i en udsat position.

Opsporingsmodellen er en organisatorisk indsats, og derfor kan man ikke forvente, at den i sig selv har en direkte effekt på børnenes trivsel. Effektevalueringen viser da heller ikke signifikant forskel i trivselsudviklingen for børn i indsatsgruppen og i kontrolgruppen.

I det videre arbejde med Opsporingsmodellen anbefaler vi at have fokus på, hvordan modellen kan give mere mening i sundhedsplejen, at øge fokus på, hvordan man kan styrke det tværgående samarbejde, og at være opmærksom på, om medarbejderne har mulighed for at handle effektivt på resultaterne af opsporingen.

Evalueringen af VIDA peger på, at de deltagende institutioner oplever, at arbejdet med eksperimenterne giver væsentlige erfaringer med struktur og systematik i det pædagogiske arbejde og et stort udbytte. Medarbejdernes handlekompetencer er på nogle områder øget, men der er ikke signifikant forskel i forhold til kontrolgruppens udvikling. Effektevalueringen viser desuden, at VIDA har effekt på børnenes evne til at vise empati. Men effekten viser sig kun for de børn, der ved den første måling havde den højeste trivsel.

De ledere og medarbejdere i børnehaver, der skal sprede viden til de øvrige medarbejdere, oplever vidensdelingen som vanskelig. Derfor anbefaler vi, at man i det videre arbejde sætter fokus på at styrke den organisatoriske læring. Samtidig anbefaler vi at styrke arbejdsmetoden i VIDA – både i forhold til analyse, eksperiment og evaluering. Endelig har samarbejdet med forældrene også vist sig at være en udfordring, og det anbefales at arbejde mere målrettet med at inddrage forældrene.

Evalueringen af DUÅ Baby og DUÅ Småbørn viser, at forældrekurserne giver forældrene ny viden og nye værktøjer til forældrene, som oplever at få øgede forældrekompetencer og handlemuligheder. Det har dog været vanskeligt for kommunerne at rekruttere sårbare familier til forældrekurserne, så i det videre arbejde med forældrekurserne anbefaler vi, at man øger fokus på at rekruttere målgruppen.

Vi anbefaler desuden, at nye kommuner, der ønsker at implementere DUÅ Baby og DUÅ Småbørn, afsætter ekstra ressourcer til de første gruppeforløb for at sikre, at de gennemføres i overensstemmelse med metoden.

Metode

Evalueringen er baseret på et omfattende datagrundlag. Der er gennemført før-, under- og eftermålinger af udviklingen i børns trivsel med det validerede målingsinstrument SEAM. Alt i alt er der gennemført over 8.000 SEAM-målinger fordelt på tre nedslag.

Der er gennemført spørgeskemaundersøgelser blandt ledere og medarbejdere om organisering, motivation og udbytte samt en lang række casebesøg med observationer og interview med medarbejdere, ledere og forældre. I alt indgår over 250 personer som informanter – nogle tæller dog med flere gange. Der er desuden indsamlet både kvantitative og kvalitative data om omkostninger. I evalueringen af VIDA og Opsporingsmodellen anvendes et kontrolgruppedesign.

Læs mere

Midtvejsevalueringen

Baggrund

Socialstyrelsen iværksatte i 2014 initiativet 'Tidlig indsats – Livslang effekt' for at styrke kommunernes brug af forebyggende indsatser. I de efterfølgende år har en lang række kommuner blandt andet afprøvet fire forebyggende indsatser for 0-6-årige børn, nemlig Opsporingsmodellen, VIDA samt forældrekurserne De Utrolige år (DUÅ) Baby og DUÅ småbørn.

Formålet med Opsporingsmodellen er at opspore børn i en udsat position, så man kan sætte tidligt ind. Opsporingsmodellen retter sig mod alle børn i alderen 0 til 6 år og involverer dermed både sundhedspleje, dagpleje og daginstitutioner. Kerneelementerne i opsporingsmodellen er:

• Trivselsvurderinger, hvor alle børns trivsels vurderes to gange årligt
• Ekstern faglig sparring
• En overgangsmodel, som benyttes ved overgange fra hjem til dagpleje eller vuggestue, til børnehave og til skole
• En dialogmodel, der benyttes ved møder om børn.

VIDA (Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i Dagtilbud) er en forebyggende indsats, der anvendes i børnehaver. I hver børnehave uddannes der én leder og én medarbejder, som skal sprede viden til de øvrige medarbejdere. I VIDA benytter man et refleksionsværktøj, der består af en ressourceprofil for både børn og medarbejdere. På baggrund af ressourceprofilen arbejder man med eksperimenter i den pædagogiske praksis, der har fokus på at øge børnenes handlekompetencer.

DUÅ baby og DUÅ småbørn er evidensbaserede forældrekurser. Kurserne består af gruppesessioner, der følger en fast skabelon. Formålet er at styrke forældrekompetencer. Målgruppen for begge kurser er sårbare familier, men kurserne kan anvendes af alle.

Resultater

VIVE har i samarbejde med Oxford Research evalueret de fire indsatser i ’Tidlig indsats – Livslang effekt’. Evalueringen har fokus på effekt, implementering og økonomiske konsekvenser af de enkelte indsatser. 

Evalueringen af Opsporingsmodellen peger på, at modellen er blevet godt modtaget – særligt i dagplejen og i daginstitutioner. Det fremhæves, at modellen kan styrke systematik, forældresamarbejde og faglig refleksion. Især i dagpleje og i daginstitutioner har medarbejdere oplevet, at deres handlekompetencer i løbet af projektperioden er styrket i forhold til børn i en udsat position.

Opsporingsmodellen er en organisatorisk indsats, og derfor kan man ikke forvente, at den i sig selv har en direkte effekt på børnenes trivsel. Effektevalueringen viser da heller ikke signifikant forskel i trivselsudviklingen for børn i indsatsgruppen og i kontrolgruppen.

I det videre arbejde med Opsporingsmodellen anbefaler vi at have fokus på, hvordan modellen kan give mere mening i sundhedsplejen, at øge fokus på, hvordan man kan styrke det tværgående samarbejde, og at være opmærksom på, om medarbejderne har mulighed for at handle effektivt på resultaterne af opsporingen.

Evalueringen af VIDA peger på, at de deltagende institutioner oplever, at arbejdet med eksperimenterne giver væsentlige erfaringer med struktur og systematik i det pædagogiske arbejde og et stort udbytte. Medarbejdernes handlekompetencer er på nogle områder øget, men der er ikke signifikant forskel i forhold til kontrolgruppens udvikling. Effektevalueringen viser desuden, at VIDA har effekt på børnenes evne til at vise empati. Men effekten viser sig kun for de børn, der ved den første måling havde den højeste trivsel.

De ledere og medarbejdere i børnehaver, der skal sprede viden til de øvrige medarbejdere, oplever vidensdelingen som vanskelig. Derfor anbefaler vi, at man i det videre arbejde sætter fokus på at styrke den organisatoriske læring. Samtidig anbefaler vi at styrke arbejdsmetoden i VIDA – både i forhold til analyse, eksperiment og evaluering. Endelig har samarbejdet med forældrene også vist sig at være en udfordring, og det anbefales at arbejde mere målrettet med at inddrage forældrene.

Evalueringen af DUÅ Baby og DUÅ Småbørn viser, at forældrekurserne giver forældrene ny viden og nye værktøjer til forældrene, som oplever at få øgede forældrekompetencer og handlemuligheder. Det har dog været vanskeligt for kommunerne at rekruttere sårbare familier til forældrekurserne, så i det videre arbejde med forældrekurserne anbefaler vi, at man øger fokus på at rekruttere målgruppen.

Vi anbefaler desuden, at nye kommuner, der ønsker at implementere DUÅ Baby og DUÅ Småbørn, afsætter ekstra ressourcer til de første gruppeforløb for at sikre, at de gennemføres i overensstemmelse med metoden.

Metode

Evalueringen er baseret på et omfattende datagrundlag. Der er gennemført før-, under- og eftermålinger af udviklingen i børns trivsel med det validerede målingsinstrument SEAM. Alt i alt er der gennemført over 8.000 SEAM-målinger fordelt på tre nedslag.

Der er gennemført spørgeskemaundersøgelser blandt ledere og medarbejdere om organisering, motivation og udbytte samt en lang række casebesøg med observationer og interview med medarbejdere, ledere og forældre. I alt indgår over 250 personer som informanter – nogle tæller dog med flere gange. Der er desuden indsamlet både kvantitative og kvalitative data om omkostninger. I evalueringen af VIDA og Opsporingsmodellen anvendes et kontrolgruppedesign.