Skrøbelige relationer – tidligere anbragtes fortællinger om familie
Udgivelsens forfattere:
- Socialområdet
- Børn, unge og familie Socialområdet, Børn, unge og familie
Hvad betyder familierelationer for unge, der har været anbragt i familiepleje?
Formålet med artiklen, der er udgivet i Dansk Pædagogisk Tidsskrift, er at analysere de særlige vilkår og oplevelser, som familielivet udgør for børn og unge anbragt i plejefamilier. 14 unge fortæller i denne artikel om deres opvækst og ungdomsliv.
Selvom deres familierelationer ofte er skrøbelige og svære at fastholde, tillægger de unge dem stor betydning. Langt i deres voksenliv bliver forældrerelationerne ved med at have stor betydning.
Når familierelationerne svigter eller er præget af ambivalens, søger de unge ofte efter nye relationer, der kan erstatte det tabte. 25-årige Magnus, der har været anbragt i barndommen, fortæller:
Selvom man føler sig velkommen [hos plejeforældrene], så ved man jo godt, at man jo ikke er deres barn. Man kan godt have den dér: Hvis nu jeg gør noget forkert, gider de mig så ikke, eller vil de have, jeg skal flytte? Selvom man føler sig som en del af familien, så føler man sig stadig ikke som en del af... Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det, men man ved jo stadig godt, at man er plejebarn. Man er ikke deres rigtige barn. Så dén følelse har man stadig.
Magnus’ fortælling om følelserne omkring at være plejebarn afspejler, hvor sammensat en oplevelse det er for børn at bo hos og være en del af en anden familie i dele af deres barndom.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Samarbejdspartnere
Ditte Lumby og Juliane Birkedal PoulsenPubliceret i
Dansk Paedagogisk Tidsskrift