Skoleledernes oplevelser af skolen i folkeskolereformens fjerde år
Udgivelsens forfattere:
- Bente Bjørnholt
- Maria Falk Mikkelsen
- Emil Thranholm
- Ledelse og implementering
- Økonomi og styring
- Dagtilbud, skole og uddannelse Ledelse og implementering, Økonomi og styring, Dagtilbud, skole og uddannelse
Baggrund
I forbindelse med folkeskolereformen igangsatte Undervisningsministeriet et omfattende evaluerings- og følgeforskningsprogram. Programmet skal løbende videreformidle erfaringerne med implementeringen og de umiddelbare virkninger af reformen til skolerne, kommunerne, politikerne og andre interessenter.
Følgeforskningen bygger på systematisk dataindsamling blandt elever, lærere, pædagoger, skoleledere forældre og skolebestyrelsesformænd på udvalgte skoler samt forvaltning og udvalgsformænd i alle kommuner.
Denne rapport er en del af følgeforskningsprogrammet, og formålet med rapporten er at undersøge skoleledernes oplevelse af skolen i folkeskolereformens fjerde år. Rapporten er den sidste statusafrapportering ud af de fire, der er udkommet siden 2015.
Resultater
Der er stor forskel på, hvordan skolelederne i 2018 har prioriteret og efterfølgende implementeret de forskellige dele af folkeskolereformen. Således har lektiehjælp og Den Åbne Skole generelt været mindre prioriteret i forhold til kompetenceudvikling af lærerne, understøttende undervisning, faglig fordybelse og motion og bevægelse i undervisningen.
Folkeskolereformen skulle bl.a. styrke skolernes ledelse, og skoleledernes uddannelsesniveau inden for ledelse er da også steget signifikant. Langt hovedparten af skolelederne efterspørger imidlertid fortsat yderligere opkvalificering. Det er især opkvalificering i forhold til evidens om effekter af undervisningsmetoder og metoder til at anvende data til at udvikle undervisningen.
Skolelederne oplever efter folkeskolereformen en øget kommunal målstyring, især i forhold til elevernes læring og trivsel. De finder dog, at den kommunale styring af lærernes arbejdsforhold er blevet mindre. Skolelederne fastsætter også selv mål for de fleste områder og følger i stigende grad op på elevernes læring og trivsel, samt på læreres og elevers fravær.
Skoleledernes feedback og diskussion af undervisningspraksis med lærerne er uforandret efter reformen. Men skolelederne vurderer, at de involverer sig mere i folkeskolereformens særlige metoder og i højere grad uddelegerer pædagogiske ledelsesopgaver.
Metode
Rapporten bygger primært på skolelederbesvarelserne fra folkeskolens følgeforskningspanel for årene 2015-2018, men den trækker også på en skolelederundersøgelse fra 2011, der er gennemført af det tidligere SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (nu VIVE).
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
UndervisningsministerietUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd