Skoleledelse under folkeskolereformen
Udgivelsens forfattere:
- Bente Bjørnholt
- Maria Falk Mikkelsen
- Mikkel Giver Kjer
- Cianna Isabel Flyger
- Matvei Andersen
- Asta Bossano Prescott
- Ledelse og implementering
- Økonomi og styring
- Børn, unge og familie
- Dagtilbud, skole og uddannelse Ledelse og implementering, Økonomi og styring, Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse
Med folkeskolereformen ønskede forligsparterne at styrke skolernes ledelser. Det skulle ifølge aftalen om reformen ske ved at give lederne kompetenceudvikling og øge deres brug af pædagogisk og strategisk ledelse.
Denne rapport evaluerer, hvorvidt det er lykkedes at styrke skolernes ledelser, og hvilken betydning det har haft for elever og lærere. Rapporten er den sidste af i alt otte rapporter om skoleledelse under folkeskolereformen. Rapporten er en del af det omfattende evaluerings- og følgeforskningsprogram, som Undervisningsministeriet satte i gang på baggrund af aftalen om reformen.
Skolernes ledelse er delvist styrket
Reformens ambition om at styrke skolernes ledelse er delvist indfriet, viser rapporten. I 2018 var langt flere skoleledere i gang med eller havde taget en formel lederuddannelse end før reformen. Lederne er også mere involveret i lærernes brug af mål og tilpasningen af undervisningen til eleverne – også kaldet specifik pædagogisk ledelse – og de udøver mere ledelse gennem motivering og anerkendelse af medarbejdere i 2018 end i 2014.
Når det gælder generel pædagogisk ledelse – forstået som observation og feedback på lærernes undervisning – så viser undersøgelsen til gengæld ikke noget løft over tid.
Specifik pædagogisk ledelse har en positiv betydning for eleverne
Vores rapport viser, at det har en positiv betydning for elevernes faglige resultater og trivsel, når lederne er involveret i lærernes brug af mål gennem specifik pædagogisk ledelse. Denne ledelsesstil er en form for databaseret mål- og resultatstyring, hvor man tager afsæt i resultatmål for eleverne og følger op på målene.
Resultaterne fra denne rapport og fra rapporten ”Den kommunale styring i forbindelse med folkeskolereformen” viser dermed samlet set, at opfølgning på mål og resultater i dialogen mellem kommune og skole og mellem skoleledere og lærere kan have en positiv betydning for eleverne. Autonomi kan dog være en afgørende forudsætning for betydningen af mål- og resultatstyring.
Ledelsesstilen har også betydning for lærerne
De ledere, som praktiserer en ledelsesstil med fokus på at motivere de ansatte, anerkende dem med ros og udtrykke høje forventninger til dem, har lærere med højere arbejdsglæde og samarbejde, viser rapporten. Dette resultat understøttes af en række andre undersøgelser.
Til gengæld finder vores undersøgelse ingen sammenhæng mellem denne ledelsesstil og elevernes faglige resultater og trivsel.
Vi finder endvidere relativt stor uoverensstemmelse mellem, hvordan skolelederen karakteriserer sin egen ledelsesstil, og hvordan lærerne vurderer den. Det skyldes blandt andet, at ikke alle skoleledere handler i overensstemmelse med deres intentioner – enten fordi skolelederne misforstår lærernes behov for autonomi, eller fordi lederne ikke har tid og overskud til at være tæt nok på medarbejderne til at bedrive ledelse.
Begrænset betydning af kompetenceudvikling og generel pædagogisk ledelse.
Generel pædagogisk ledelse – forstået som observation og feedback på lærernes undervisning – har yderst begrænset betydning, både for elevernes faglige resultater og trivsel og for lærernes arbejdsglæde og samarbejde. En forklaring på dette kan være, at mange ledere – og i nogle tilfælde lærere – giver udtryk for, at skolelederne mangler de rette kompetencer til at varetage den faglige sparring. Lærerne foretrækker derfor sparring fra kolleger. Mange lærere efterlyser imidlertid, at skolelederne får en større indsigt i deres arbejde og deres faglige kompetencer.
Vi finder også en yderst begrænset betydning af, at skolelederne styrker deres formelle kompetencer. Det kan det være et udtryk for, at lederuddannelserne ikke matcher de behov for uddannelse, som skolelederne har, eller at lederne har svært ved at omsætte den nye viden til praksis.
Metode
Undersøgelsens resultater bygger på analyser af et omfattende datamateriale, som kombinerer kvantitative og kvalitative datakilder.
De kvantitative data består af spørgeskemaundersøgelser til lærere, skoleledere og kommunale forvaltningschefer. Spørgeskemaundersøgelserne er gennemført fem gange blandt skoleledere og lærere, og tre gange blandt kommunale forvaltningschefer i perioden 2014-2018.
Vi inddrager desuden VIVEs (daværende SFI) surveys blandt skoleledere i 2011 og 2013. Disse data er koblet med baggrundsdata om 9. klasses afgangskarakterer, data fra nationale test og den nationale trivselsmåling, kommunale nøgletal samt data på skolernes antal af elever og undervisningstimer.
De kvalitative data består af interview med forvaltningschefer og i nogle tilfælde forvaltningsmedarbejdere i 10 kommuner og med skoleledere, mellemledere og lærere på 20 skoler.
Læs mere
Den kommunale styring i forbindelse med folkeskolereformen (Rapport 2019)
Skoleledernes oplevelser af skolen i folkeskolereformens fjerde år (Rapport 2018)
Gør skoleledelse en forskel? (Rapport 2017)
Skoleledernes oplevelser af skolen i folkeskolereformens tredje år (Rapport 2017)
Udgivelsens forfattere
- Bente BjørnholtMaria Falk MikkelsenMikkel Giver KjerCianna Isabel FlygerMatvei AndersenAsta Bossano Prescott
Om denne udgivelse
Finansieret af
STUK (UVM)Udgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd