Skolebestyrelsesformænds oplevelser af skolen i folkeskolereformens tredje år

Denne rapport belyser skolebestyrelsesformænds syn på arbejdet i skolebestyrelsen og skolebestyrelsens rolle i 2017, tre år efter at folkeskolereformen trådte i kraft. Den viser bl.a., at 9 ud af 10 af skolebestyrelsesformænd oplever, at skolebestyrelserne har stor indflydelse på skolernes udvikling, og at skolerne har sat gang i initiativer, der lever op til skolereformen.

Rapporten er en del af det omfattende evaluerings- og følgeforskningsprogram, der er igangsat af Undervisningsministeriet i forbindelse med reformen. Følgeforskningen bygger primært på systematisk dataindsamling fra elever, lærere, pædagoger, skoleledere, forældre og skolebestyrelsesformænd på udvalgte skoler samt forvaltning og udvalgsformænd i alle kommuner. 

Rapporten bygger på spørgeskemaundersøgelser blandt skolebestyrelsesformænd foretaget i 2014 til 2017. 

De overordnede resultater af undersøgelsen er:

• 87 pct. af skolebestyrelsesformændene vurderer i 2017, at skolebestyrelsen som helhed har stor indflydelse på den retning, skolen udvikler sig i. Det er en stigning i forhold til 2014, hvor det kun var 74 pct., der havde den vurdering.
• 2 ud af 3 skolebestyrelsesformænd vurderer, at reformen styrker elevernes faglige udvikling, mens 40 pct. vurderer, at reformen styrker elevernes trivsel på skolen.
• 9 ud af 10 formænd mener, at skolen har igangsat initiativer, der lever op til skolereformen, mens 8 ud af 10 mener, at skolens ledelse har en klar vision for implementering og det videre arbejde med reformen.
• Overordnet er skolebestyrelsens samarbejde med andre aktører, fx skolens ledelse, lærere, kommunen eller det lokale foreningsliv, uændret i de år, reformen har stået på. Der er dog en tendens til, at skolebestyrelserne i 2017 oplever flere uenigheder med repræsentanter for kommunen end i de tidligere år.

Rapporten er en del af det omfattende evaluerings- og følgeforskningsprogram, der er igangsat af Undervisningsministeriet i forbindelse med reformen. Følgeforskningen bygger primært på systematisk dataindsamling fra elever, lærere, pædagoger, skoleledere, forældre og skolebestyrelsesformænd på udvalgte skoler samt forvaltning og udvalgsformænd i alle kommuner.