Samfundsøkonomiske analyser af byggede miljøer opført efter principperne i universelt design

Hvad betyder det for samfundsøkonomien, at bygninger og miljøet omkring dem er opført efter principperne i universelt design? VIVE har foretaget en systematisk søgning efter eksisterende viden. 

Tanken bag universelt design er, at det er et grundvilkår, at mennesker er forskellige. Derfor skal man designe løsninger, som imødekommer mangfoldigheden af forskellige forudsætninger, og så vidt muligt bør man undgå at designe særskilte løsninger til særlige behov.

Bevica Fonden har finansieret kortlægningen, som er gennemført på opfordring af Bevica Fonden, DH – Danske Handicaporganisationer og Bygherreforeningen.

Universelt design er at designe, så alle mennesker kan være med. Det kan handle om at bygge skoler med god akustik, som giver gode forudsætninger for at koncentrere sig, også for de børn, der kan have svært ved at holde fokus. Det kan handle om at sørge for et godt indfald af dagslys på kulturinstitutioner, så alle kan være med, også hvis synet svigter. Det kan også handle om at skabe niveaufri adgang og brede døre, så boliger kan være hjem for mennesker i alle aldre.  

Få studier og svært at sætte tal på nytteværdi

VIVEs kortlægning viser, at der kun findes få studier, som i nogen grad beskæftiger sig med samfundsøkonomiske analyser af universelt design af bygninger og miljøet omkring dem. Disse studier stammer fra Norge.

Kun én publikation indeholder en eksplicit vurdering i kroner og øre af nyttevirkningerne af forskellige tiltag relaterede til universelt design. Det kan skyldes mange forhold, bl.a. at det er svært at sætte tal på nytteværdien ved universelt design. Det er et problem, da betydningen for økonomien og samfundsøkonomien kan være afgørende for prioritering og finansiering af universelt design, når der skal bygges nyt eller renoveres.

Til gengæld findes der en del litteratur, som fokuserer på omkostninger relateret til universelt design af bygninger og miljøet omkring dem. Her er der både påstande om, at det slet ikke koster ekstra, og argumenter for, at det er forbundet med en væsentlig større omkostning at renovere eller bygge nyt efter principperne i universelt design.

Brug for nye typer af økonomiske analyser

Kortlægningen viser altså, at det ikke er muligt at vurdere samfundsøkonomiske effekter ved universelt design ud fra den eksisterende forskning. Der er brug for, at der bliver udviklet nye typer af økonomiske analyser, som kan analysere nytteværdien af universelt design, fx af bygninger og miljøet omkring dem.

De kan bidrage til at kvalificere beslutningsrundlaget for at integrere universelt design i både nybygning og renovering af bygninger og byggede miljøer, så de kan bruges af alle med forskelige forudsætninger og funktionsnedsættelser.

Metode

Kortlægningen er gennemført som en kombination af: 1) systematiske søgninger af artikler fra en lang række relevante videnskabelige databaser og 2) søgning af såkaldt grå litteratur og erfaringsbaseret viden via hjemmesider og eksperter. Grå litteratur er for eksempel arbejdspapirer, der ikke er offentliggjort i et videnskabeligt tidsskrift.

De systematiske søgninger førte til identifikation af godt 400 publikationer, hvoraf 70 blev vurderet potentielt relevante ud fra deres titel og abstrakt. Efter fuldtekstscreening viste det sig dog, at ingen af de fundne publikationer kunne leve op til kriterierne om at være samfundsøkonomiske analyser af bygninger eller byggede miljøer opført efter principperne om universelt design.

Søgningen af grå litteratur via henvisninger fra eksperter og gennemsyn af relevante hjemmesider førte til fund af fire rapporter, der forholder sig til byggeri efter principperne i universelt design og økonomi. De fire rapporter er alle norske studier udført af analyseinstitutter og deres design og hovedresultater fremlægges i rapporten.