Rettidighed og synkronisering af indsatser i komplekse ungesager
Udgivelsens forfattere:
- Ældre
- Ledelse og implementering
- Socialområdet
- Børn, unge og familie
- Sundhed Ældre, Ledelse og implementering, Socialområdet, Børn, unge og familie, Sundhed
I dette bogkapitel redegør vi for, hvordan velfærdsstaten kan sikre, at udsatte unge får rettidig hjælp – altså den rigtige hjælp på det rigtige tidspunkt. Vi kombinerer et systemperspektiv og et unge-perspektiv, fordi rettidig hjælp kræver, at vi forstår forskellene mellem det bureaukratiske systems og de unges forskellige tidslogikker. Med afsæt i Henri Lefevres teori om tid viser vi, hvordan tidslogikken i det bureaukratiske system er lineær, og at den skal synkroniseres med de unges cykliske tidsoplevelse for at sikre rettidig hjælp til udsatte unge.
Den professionelle omsorg skal tilrettelægges efter de unges behov
Analysen viser, hvordan og hvorfor indsatser til udsatte unge kan være ude af trit med de unges behov på forskellige måder og med forskellige konsekvenser:
- For meget hjælp for tidligt kan opleves som et ukonstruktivt pres for de unge
- For lidt hjælp for tidligt virker meningsløst
- For lidt hjælp for sent giver en oplevelse af svigt
- For meget hjælp for sent risikerer at klientgøre den unge.
Når den professionelle indsats omvendt tilrettelægges efter de unges behov, opleves den som rettidig hjælp.
Derudover viser analysen, at når indsatser ikke tilpasses de unges behov, skyldes det mangel på viden, konfliktfyldte relationer og bureaukratiske barrierer. De professionelle, der arbejder med udsatte unge, har brug for at arbejde i et system, som giver dem mulighed for at bygge bro over organisatoriske inddelinger og systemets siloer for at sikre rettidig hjælp gennem menneskeligt nærvær.
Anbefalinger
Det bureaukratiske system, som skal håndtere komplekse sager med udsatte unge, skal være indrettet på en måde, så de professionelle har mulighed for at reagere fleksibelt og hurtigt på de unges behov. Hvis ikke hjælpen er rettidig, vil det have konsekvenser som klientgørelse eller svigt af de unge. Rettidig hjælp forudsætter, at bureaukratiets objektive, lineære tidslogik bliver mere sensitiv over for de udsatte unges oplevelse af hjælpen.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
Danmarks Frie Forskningsråd, FSEUdgiver
Aarhus UniversitetsforlagPubliceret i
Rusmiddelbrugere- I krydsfeltet mellem sektorer og fagligheder