Rekruttering og fastholdelse af plejefamilier
Udgivelsens forfattere:
- Tea Torbenfeldt Bengtsson
- Stine Tankred Luckow
- Pernille Skovbo Rasmussen
- Anika Liversage
- Socialområdet
- Børn, unge og familie Socialområdet, Børn, unge og familie
Tid og grundigt kendskab til både børn og plejefamilie er afgørende for, at samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner fungerer godt.
Det påpeger interviewpersoner, som har deltaget i VIVEs undersøgelse af rekruttering og fastholdelse af plejefamilier. Undersøgelsen belyser en række af de behov og udfordringer, der er på plejefamilieområdet.
Undersøgelsen er finansieret af Social- og Ældreministeriet og designet som en dybdegående, kvalitativ undersøgelse med 66 individuelle interviews med repræsentanter fra de fem socialtilsyn, otte kommuner og en række plejeforældre.
Samtlige interviewpersoner betragter velfungerende samarbejdsrelationer som afgørende, både for den enkelte anbringelse og for området generelt. Vurderingen er, at plejefamilier bedst kan blive fastholdt, hvis hele området generelt bliver styrket. Det gælder både i forhold til økonomi, vilkår, støtte, anerkendelse og faglighed.
Øget professionalisering og efterspørgsel på fagligt kvalificerede plejefamilier
Børn i familieplejes behov er blevet mere komplekse end tidligere, og det kræver i stigende grad særlige kompetencer at være plejefamilie. Det fortæller størstedelen af interviewpersonerne fra kommunerne, socialtilsynene og blandt plejeforældrene. Det fremhæves, at der på området er sket et skift fra tidligere forståelser af plejefamilien som hovedsageligt en almindelig familie med ekstra hjerte- og husrum, hen imod en øget professionalisering af plejefamilien.
Kommunerne oplever et stigende behov for forstærkede og specialiserede plejefamilier og for aflastningsfamilier. Samtidig er en forholdsvis stor andel af ledige plejefamilier alment godkendte, og derfor ikke godkendt til at modtage børn med særlige eller specialiserede støttebehov.
Kommunale forskelle på udbud af plejefamilier og rekrutteringsindsatserne
Udfordringerne varierer på tværs af kommuner og over tid, men generelt oplever kommunerne vanskeligheder med at tiltrække nye plejefamilier. Dette bliver betragtet som en væsentlig barriere for at kunne sikre en fortsat høj anvendelse af plejefamilier i fremtiden, når børn og unge skal anbringes. Udbuddet af plejefamilier er samtidig geografisk skævt fordelt, og det kan være svært at finde de rette lokale match mellem kvalificerede plejefamilier og børn. Det gælder især, når børnene har særlige støttebehov, der skal imødekommes.
Rekrutteringsindsatser bliver generelt betragtet som ressourcekrævende, og der er begrænset viden om, hvorvidt de faktisk udmønter sig i flere plejefamilier. Særligt i mindre kommuner kan relativt få ansatte skulle løfte de samlede anbringelsesopgaver og samtidig stå for rekrutteringsindsatser.
Behov for tillidsfuldt samarbejde, støtte og anerkendelse
Familiernes beslutning om, hvorvidt de skal blive ved med at have børn i pleje, afhænger både af deres egen livssituation, deres oplevelse af det at være plejefamilie og de overordnede vilkår for plejefamilier. Den knytter sig altså ikke udelukkende an til den enkelte kommunes praksis, men involverer mange forskellige aktører, niveauer og faktorer.
Samtlige interviewpersoner peger på, at velfungerende samarbejdsrelationer er afgørende, både for den enkelte anbringelse og for området generelt. Tid og grundigt kendskab til både børn og plejefamilie, gensidig tillid og åbenhed og løbende dialog og inddragelse er afgørende for, at samarbejdet fungerer godt. Det samme er løbende forventningsafstemning, stabilitet og kontinuitet i samarbejdsrelationerne, og at der skabes rammer for positivt samvær mellem barnet og de biologiske forældre.
Metode
Der er gennemført i alt 50 interviews i denne undersøgelse, og 8 interviews i en tidligere undersøgelse med samlet set 66 repræsentanter. Herunder er der gennemført 12 interviews i de fem socialtilsyn (ledere og tilsynskonsulenter) samt 26 interviews i otte kommuner, som fordeler sig under alle fem tilsyn (ledere, sagsbehandlere og familieplejekonsulenter) og varierer i størrelse og demografisk sammensætning. Derudover tager undersøgelsen afsæt i 12 interviews med plejeforældre fra forskellige steder i landet, som er interviewet til denne undersøgelse, samt otte kvalitative interviews med 16 plejeforældre indsamlet i forbindelse med et tidligere forskningsprojekt.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
Social- og ÆldreministerietUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd