Rehabilitering på ældreområdet - Hvad fortæller danske undersøgelser os om kommunernes arbejde med rehabilitering i hjemmeplejen?
Udgivelsens forfattere:
- Anne Petersen
- Lea Graff
- Tine Rostgaard
- Jakob Kjellberg
- Pia Kürstein Kjellberg
- Ældre
- Ledelse og implementering
- Økonomi og styring
- Sundhed Ældre, Ledelse og implementering, Økonomi og styring, Sundhed
Baggrund
KORA har gennemgået 24 danske undersøgelser af rehabilitering. KORAs litteraturgennemgang har haft fokus på:
- Effekter af rehabilitering på funktionsevne og ydelsesforbrug
- Borgernes oplevelse
- Organisering og implementering af rehabilitering i hjemmeplejen.
Målet med undersøgelsen er at fremme kommunernes videre arbejde med rehabilitering.
Konklusioner
Samlet set peger litteraturen på, at der både er fordele og udfordringer forbundet med rehabilitering.
Effekter
Undersøgelserne peger på, at det er muligt at reducere ydelsesforbruget ved en målrettet indsats med rehabilitering. Det vil sige, at borgerne modtager færre ydelser fra hjemmeplejen eller modtager dem i kortere tid, efter de har gennemgået et rehabiliteringsforløb. Reduktionen i ydelsesforbruget varierer fra kommune til kommune og synes at være koblet til den enkelte kommunes organisering af den rehabiliterende indsats.
Borgernes oplevelser
Nogle borgere har en positiv oplevelse af rehabilitering, mens andre har en negativ oplevelse. Det er fx vigtigt, at borgerne ser formålet med den rehabiliterende indsats og forstår, at og hvordan den kan komme dem til gavn, ligesom det er vigtigt, at borgerne er trygge i forløbet. Hvis borgerne skal have en positiv oplevelse af rehabilitering, er det derfor vigtigt, at medarbejderne kommunikerer tydeligt og kontinuerligt, hvorfor rehabilitering er et kvalitetstilbud, og at borgerne er sikret den hjælp, de har brug for.
Organisering og implementering
Mange social- og sundhedsmedarbejdere samt terapeuter finder sig godt til rette med den rehabiliterende tilgang og har en klar fornemmelse af, hvad deres rolle i det rehabiliterende arbejde er. Den rehabiliterende tilgang kan forandre deres faglige identitet og fremme deres trivsel. Det er til gengæld ikke tilfældet med sygeplejerskerne, som kan have svært ved at se deres rolle i det rehabiliterende arbejde.
Den rehabiliterende tilgang skal imødekomme to hensyn: dels at den rehabiliterende tilgang tilrettelægges ud fra borgerens mål, ønsker og tanker om livskvalitet, og dels at den tilrettelægges ud fra kommunens ydelseskatalog med sigte på afslutning og reducerede udgifter. Det kan være vanskeligt for frontmedarbejderne at balancere imellem de to hensyn, og hvis der er uklarhed i forhold til prioriteringen, kan det påvirke frontmedarbejdernes praksis og motivation.
Det kan være en udfordring for rehabiliteringen, hvis ikke alle teams arbejder i samme retning. Det kan fx være, at, mens ét team eller dagsholdet arbejder reflekteret med rehabilitering, gør øvrige teams eller vagter ikke. Det rehabiliterende arbejde, én enhed udfører, understøttes således ikke af de øvrige i organisationen, og borgeren oplever en ’rodet’ tilgang, hvilket påvirker dennes forventninger til hjemmeplejen.
Anbefalinger
For at fremme forankringen af den rehabiliterende tilgang i kommunerne, bør der fokuseres på at skabe sammenhæng mellem det arbejde, kommunens teams såvel som forskellige fagligheder leverer.
Kommunerne bør beregne lang tid til implementeringen af rehabilitering. For nogle medarbejdere er det en væsentlig anderledes måde at arbejde på, end de har været vant til, og det kan kræve tid, ledelsesmæssigt fokus og praksisnær sparring at forandre praksis, både i forhold til det direkte borgerrelaterede arbejde og de afledte opgaver i forhold til dokumentation og samarbejde med kollegaer.
Fra ledelsesside bør frontmedarbejderne gives klare rammer for, hvordan de kan samarbejde med borgerne om rehabilitering. Det indebærer fx klare rammer for, hvordan de skal balancere de forskellige hensyn, som den rehabiliterende tilgang skal imødekomme, samt hvordan de skal arbejde med at fremme borgernes motivation. Sådanne rammer skal favne både et strategisk, principielt niveau og være direkte forankrede i praksis, fx give frontmedarbejderne klarhed om deres frihedsgrader i forhold til at tilrettelægge samarbejdet med borgeren ud fra dennes ønsker eller, om de skal følge ydelseskataloget stramt.
Metode
I reviewet har KORA inkluderet empiriske undersøgelser af kommuners arbejde med rehabilitering af ældre borgere i deres eget hjem. Der er hovedsageligt inkluderet undersøgelser, der fokuserer på implementeringen, effekterne og borgernes oplevelse af en rehabiliterende tilgang, men herudover også enkelte undersøgelser, hvor det ikke er selve det kommunale rehabiliterende projekt, der er i centrum, men hvor dette ligger i periferien. Det kan fx være ’dokumentation’ i det rehabiliterende arbejde eller medarbejdernes identitetsudvikling som følge af introduktionen af rehabilitering.
Litteraturen er fundet gennem en pico-litteratursøgning, gråzonelitteratursøgning samt snowballing, og litteraturen er udvalgt i forhold til en række kriterier. Et af disse var, at undersøgelserne skulle være gennemført af eller i samarbejde med en ekstern evaluator, som gør brug af videnskabelige metoder. Dette kriterium ekskluderer en lang række af kommunernes egne evalueringer, som tidligere er gennemgået i en kortlægning for Socialstyrelsen.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
SundhedsstyrelsenUdgiver
KORA