Ramme for opgørelse og sammenligning af udgifter til specialundervisning og inklusionsunderstøttende indsatser

Baggrund

I de seneste år har der været stor opmærksomhed blandt politikere, embedsmænd og fagfolk på specialundervisning og inklusionsunderstøttende indsatser i folkeskolen. Det har blandt andet handlet om, hvordan man prioriterer disse indsatser i forhold til almenundervisning og andre opgaver. Prioriteringsdialogen vanskeliggøres af, at der i dag ikke er et samlet overblik over, hvilke ressourcer der anvendes til specialundervisning og inklusionsunderstøttende indsatser. På den baggrund har Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) bedt VIVE om at udvikle og afprøve en ”referenceramme ” for at opgøre udgifter til specialundervisningstilbud og inklusionsunderstøttende indsatser på tværs af skoler og kommuner. Referencerammen udgøres af et registreringsskema, en vejledning og en rapport med en skabelon for en indsats- og udgiftsprofil samt en række opmærksomhedspunkter, der skal holdes for øje ved opgørelse og sammenligning af udgifterne.

Resultater

VIVE har som resultat af projektet udviklet et registreringsskema og en vejledning, som kommuner og skoler kan anvende som afsæt for lokale drøftelser af deres praksis og udgiftsprioriteringer på området for specialundervisning og inklusionsunderstøttende indsatser. I projektet er skema og vejledning blevet afprøvet i en række kommuner, og på den baggrund har VIVE udarbejdet en indsats- og udgiftsprofil for udgifternes fordeling på forskellige kategorier af specialundervisning og inklusionsunderstøttende indsatser. Indsats- og udgiftsprofilen er illustreret på kommuneniveau for fire udvalgte kommuner i figuren nedenfor.

VIVE har derudover listet en række forhold, som er væsentlige, hvis man vil opgøre og sammenligne udgifter til specialundervisning og inklusionsunderstøttende indsatser mellem kommuner og skoler. Nogle af disse er:

Forskellige finansieringsmodeller, som betyder, at der er forskel på, om det er skolerne eller forvaltningen, der betaler for de forskellige typer af specialundervisning, samt hvor stor en andel skolerne evt. betaler. Disse forskelle betyder, at det er mindre meningsfyldt at sammenligne udgiftsprofiler for skoler på tværs af kommuner, hvor skolernes andel af betalingen varierer.

Mangfoldighed i elevernes behov og de indsatser, de får, betyder, at det er nødvendigt at have relativt få og relativt brede og rummelige kategorier, når man sammenligner på tværs, hvis man skal favne den store variation i indsatser på tværs af kommuner og skoler. Den store variation i elevgrundlaget er naturligvis også afgørende at have med i betragtning, når man sammenligner udgiftsprofiler på tværs af kommuner og skoler.

Forskellige forståelser af begreberne ”inklusion” og ”elever med særlige behov” på tværs af skoler og kommuner betyder, at det kan være svært at afgrænse forskellige indsatser fra hinanden ud fra disse begreber. VIVE vurderer derfor, at der vil være størst sammenlignelighed mellem kommuner og skoler, hvis man sammenligner udgifter på tværs af registreringsskemaets hovedkategorier frem for på underkategorier – medmindre man har mulighed for en dialog mellem de konkrete skoler.

Samlet set betyder disse og de øvrige opmærksomhedspunkter, at værdien i at bruge registreringsskema og udgiftsprofiler for kommuner og skoler særligt ligger i at bruge disse som et dialogredskab i en lokal læringsproces som afsæt for at drøfte, hvorfor profilen ser ud, som den gør, og hvor man kan inddrage viden om øvrige lokale forhold, der har betydning for, hvilke profiler der tegner sig, herunder at skoler kan have tolket udgiftskategorier forskelligt samt den forskellighed i elevsammensætning, skole- og klassestørrelser og tilgængelige ressourcer, der eksisterer på tværs af kommuner og skoler.

Metode

Referencerammens registreringsskema til opgørelse af udgifter og vejledningen hertil er udviklet og afprøvet i otte forskellige deltagerkommuner ad flere omgange for at kunne justere og indarbejde ændringsforslag. Der er i processen afholdt i alt 12 virtuelle interviews og 7 fysiske workshops med deltagelse af skolechefer, skoleledere og administrative økonomimedarbejdere samt en række supplerende telefoninterviews.