Psykisk vold mod børn i hjemmet

For de fleste børn og unge er hjemmet en tryg base, men nogle oplever, at deres forældre – eller en anden primær omsorgsgiver – begår vold eller seksuelle overgreb. Vold i familien kan vise sig på forskellige måder. Barnet kan selv være udsat for fysisk eller psykisk vold, eller det kan være vidne til, at andre i hjemmet er det.

Vold skaber utryghed og tab af trivsel. Undersøgelser viser, at børn og unge både kan tage skade af selv at være udsat for vold og af at overvære andre familiemedlemmer være det.

I Danmark har vi hidtil haft mest fokus på fysisk vold og seksuelle overgreb. Vi har været mindre opmærksomme på, at børn og unge også kan være udsat for psykisk vold eller overvære vold i hjemmet. I 2019 vedtog Folketinget imidlertid at kriminalisere psykisk vold i nære relationer. Det har skabt et aktuelt behov for at belyse dette område.

Rapporten opsamler viden fra den internationale forskningslitteratur om, hvad man forstår ved psykisk vold og det at overvære vold i hjemmet. Den beskriver omfanget af volden, konsekvenserne af den, og hvilke risikofaktorer der er for, at børn og unge bliver udsat for denne form for vold. Endelig gennemgår rapporten en række indsatser, som ifølge forskningen har vist sig virksomme, når praktikere skal forebygge, opspore eller behandle disse børn og unge.

Resultater

Hvad er psykisk vold?

Psykisk vold efterlader ingen synlige mærker, men kan have alvorlige og varige negative konsekvenser for børns følelsesmæssige udvikling. Psykisk vold kan optræde alene, men er ofte indlejret i andre former for børnemishandling. De fleste eksperter er enige om, at man som hovedregel først kan tale om psykisk vold, når der tegner sig et gentaget mønster af handlinger eller hændelser, som fortæller barnet, at det for eksempel er værdiløst, mislykket, utilstrækkeligt, uelsket eller uønsket.

Psykisk vold kan komme til udtryk gennem både verbale og ikke-verbale handlinger, der afviser og nedgør barnet, udnytter og korrumperer det, terroriserer, truer og skræmmer det. Det kan også ske ved konstant og urimeligt at isolere barnet, så det frarøves muligheden for at få sit behov for samspil med andre opfyldt.

Hvad er overværelse af vold i hjemmet?

De senere år er flere eksperter begyndt at betragte det som en form for børnemishandling, når børn overværer vold mod andre familiemedlemmer i hjemmet, og nogle eksperter betragter den slags skræmmende oplevelser som psykologisk mishandling af barnet. At overvære vold er ikke kun at være direkte vidne til, at familiemedlemmer for eksempel bliver slået, sparket eller ydmyget. Det kan også være, at barnet overhører, at en forælder eller søskende bliver udsat for vold, at det mærker stemningen i hjemmet op til en voldsepisode, eller at det bagefter ser en forælder, som er mærket af vold.

Hvad er omfanget?

På årsbasis vil cirka fem procent af børn og unge opleve at blive udsat for psykisk vold i hjemmet, og en tilsvarende andel overværer vold i hjemmet.

Hvad er konsekvenserne?

Der er solidt belæg for, at psykologisk mishandling – herunder at overvære vold i hjemmet – har skadelige virkninger for børn. Alvorligheden, hyppigheden og varigheden af den mishandling, børn udsættes for, hænger sammen med risikoen for negative skadevirkninger. Børn, der er udsat for psykologisk mishandling, har blandt andet øget risiko for at blive indadreagerende eller udadreagerende og få problemer i deres sociale liv.

Hvad er risikofaktorerne?

Der findes ingen sikker viden om, hvilke risikofaktorer der øger sandsynligheden for, at børn og unge bliver udsat for psykisk vold eller overværer vold i hjemmet. Flere skandinaviske undersøgelser peger dog på, at unge piger hyppigere oplever psykisk vold end unge drenge. En dansk undersøgelse om børn, der oplever familievold, viser, at forældres kriminalitet og morens udsathed for vold forud for barnets fødsel hænger sammen med, om barnet senere har risiko for at opleve vold derhjemme. Børn, der overværer vold, kommer desuden ofte fra socialt udsatte familier.

Virksomme indsatser

Rapporten bygger på en litteraturgennemgang af internationale studier, der har evaluereret indsatser til børn og unge, der har været udsat for psykisk vold eller har overværet vold i hjemmet. Rapporten omfatter 42 studier, der tilsammen evaluerer 22 forskellige indsatser, som har haft en dokumenteret positiv virkning. Indsatserne falder i tre grupper:

• Forebyggelse
• Opsporing
• Behandling

Størstedelen af indsatserne angår børn, der overværer vold i hjemmet. Kun få indsatser fokuserer isoleret på psykisk vold, men drejer sig bredere om børnemishandling. Det er således ikke mange indsatser om psykisk vold, som umiddelbart kan overføres til danske forhold.  

Anbefalinger

Resultaterne fra undersøgelsen klæder fagfolk på til bedre at forstå, hvad fænomenerne ’psykisk vold’ og ’overværelse af vold i hjemmet’ dækker over. Desuden kan rapportens beskrivelser af de virksomme indsatser inspirere kommuner og andre aktører, der vil sætte forebyggende, opsporende eller behandlende indsatser i gang.

Metode

Rapporten bygger på internationale oversigtsværker, forskningsreview, metaanalyser samt skandinaviske undersøgelser om psykisk vold eller det at overvære vold i hjemmet. Desuden har forskerne udført en systematisk litteratursøgning for at opsamle viden om virksomme indsatser. De gennemgik 2.764 potentielt relevante studier og endte med at inkludere 42 af studierne i beskrivelsen af virksomme indsatser til at forebygge, opspore og behandle børn og unge, der er udsat for psykisk vold eller overværer vold i hjemmet. De 42 studier dækker over 22 forskellige indsatser.

I tilknytning til rapporten er der også udgivet et kortere hæfte: Psykisk vold mod børn i hjemmet.