Progressionsmålinger på det specialiserede børn og unge-område
Udgivelsens forfattere:
Baggrund
Sagsbehandlere i kommunerne skal løbende følge udviklingen for de børn og unge, der har en sag i kommunen. Til det bruger man i nogle kommuner såkaldte progressionsmålingsredskaber.
I praksis anvender sagsbehandlerne redskaberne til at følge børnene og de unges udvikling, mens ledelsen kan anvende data fra målingerne i deres dialog med medarbejderne og i styringen af kommunens indsats på området.
VIVE har etableret et overblik over, hvilke typer af progressionsmålingsredskaber kommunerne anvender i sagsbehandlingen. VIVE har også undersøgt, hvorvidt og hvordan kommunerne anvender progressionsmåling til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling samt som et styrings- og ledelsesredskab.
Konklusion
Undersøgelsen viser, at 54 % af kommunerne anvender deciderede redskaber til at måle progressionen i forbindelse med sagsbehandlingen for socialt udsatte børn og unge. Hovedparten af disse kommuner anvender et til to redskaber, men der er også kommuner, der anvender fire og fem redskaber. Det er i højere grad større kommuner (målt på indbyggertal), der anvender progressionsmålingsredskaber.
VIVE har identificeret 14 redskaber, som sagsbehandlerne anvender til at følge børn og unges progression. Det er varierende, hvor længe kommunerne har anvendt progressionsmålingsredskaberne. Kommunerne har imidlertid anvendt hovedparten af redskaberne i mindre end fem år.
Progressionsmålingsredskaberne adskiller sig fra hinanden dels i forhold til redskabernes detaljeringsgrad, dels i forhold til, om det er fagprofessionelle eller borgeren selv, der vurderer progressionen.
Casekommunerne fremhæver forskellige områder, der bliver understøttet af målingerne:
- Sagsbehandlerne får øget indsigt i det enkelte barns udfordringer og progression
- Redskaberne kan dokumentere de fagprofessionelles indsatser
- Sagsbehandlerne kan bruge målingsresultaterne som et fælles udgangspunkt for dialog om og med borgerne
- Borgerne kan opnå øget indsigt i egen progression
- Ledelsen i forvaltningen og de sociale tilbud får relevant information.
Casekommunerne fremhæver også en række udfordringer, der er ved at anvende progressionsmålinger:
- Berørte medarbejdere kan opleve udfordringer forbundet med nye arbejdsgange, samarbejdsformer og kultur, når kommunerne indfører progressionsmålingsredskaber
- Medarbejdere og ledere kan også opleve de nye progressionsmålinger som en øget dokumentationsbyrde, især hvis de ikke samtidig oplever, at implementeringen af progressionsmålingsredskabet understøtter og kvalificerer det faglige arbejde.
Opmærksomhedspunkter
Undersøgelsen fremhæver tre punkter, som kommunerne kan give særlig opmærksomhed i det videre arbejde inden for området:
- Kommunerne bør være opmærksomme på hovedformålet med at indføre et nyt målingsredskab. Casestudierne peger på, at der er forskellige fordele og ulemper forbundet med de forskellige typer af redskaber. Nogle understøtter bedst dialog og inddragelse af barn og familie, mens andre i højere grad understøtter dialog mellem fagprofessionelle eller tilvejebringelse af ledelsesinformation til direktionen og det politiske niveau.
- Kommunerne bør også have for øje, at målingsredskaberne kan påvirke organisationens kultur og medarbejdernes faglige tilgange. Analysen peger på, at sagsbehandlere og medarbejdere i sociale tilbud til børn og unge kan opleve det som en udfordring at finde den rette balance mellem at anvende resultaterne af målinger med progressionsmålingsredskaber og at anvende en mere generel socialfaglig vurdering af børns og unges progression.
- Kommunerne bør tage højde for it-understøttelse af progressionsmålingsredskabet og integration med øvrige anvendte it-systemer, så sagsbehandlernes dokumentationsbyrde så vidt muligt reduceres.
Metode
VIVE har kortlagt, hvordan kommunerne anvender progressionsmålinger i myndighedsarbejdet og i tilbud. VIVE har foretaget kortlægningen via en spørgeskemaundersøgelse til landets kommuner. VIVE har endvidere gennemført casestudierne i fire kommuner. Casestudierne har fokuseret på, hvordan kommunerne anvender progressionsmålingsværktøjer til at styre, dokumentere og kvalitetsudvikle indsatsen over for udsatte børn og unge. Casestudierne har også identificeret muligheder og udfordringer i kommuners og institutioners brug af progressionsmålinger.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
Børne- og SocialministerietUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd