Plads til forskellighed

I 2017 satte Undervisningsministeriet gang i satspuljeprojektet ’Mestring af skoledag og hverdagsliv’, og inden for det projekt udviklede og finansierede man blandt andet indsatsen ’Plads til forskellighed – Inkluderende fællesskaber’. ’Plads til forskellighed’ skulle skabe systematisk viden om, hvordan læringsmiljøet i almindelige klasser kan udvikles og blive mere inkluderende læringsfællesskaber. Baggrunden var, at det for mange skoler er en udfordring at skabe inkluderende læringsmiljøer for alle børn. Især børn med ADHD, autismespektrumforstyrrelser (ASF) og lignende vanskeligheder har svært ved at etablere gode sociale relationer og bliver ikke løftet i tilstrækkelig grad fagligt.

Ideen med ’Mestring i skoledag og hverdagsliv’ var at flytte fokus fra udelukkende at se på elever med særlige behov til at til se på, hvordan almenmiljøet kan understøtte alle elevers forskellige behov. VIA har stået for udvikling og afprøvning af indsatsen, som primært består af et opkvalificeringsforløb for de tilknyttede lærere og pædagoger. VIAs arbejde foregik i samarbejde med ADHD-foreningen og Professionshøjskolen Metropol. Indsatsen er gennemført som et randomiseret lodtrækningsforsøg. VIVE har på opdrag fra Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet evalueret indsatsen ’Plads til forskellighed – Inkluderende fællesskaber’.

Udfordrende implementering

Evalueringen viser tegn på, at der har været udfordringer med at implementere indsatsen. En del af forklaringen kan være, at lærernes og pædagogernes motivation svigtede, at der var mangelfuld støtte fra ledelse og mangelfuld støtte til implementeringen. Tegnene er dog ikke entydige. Det skyldes blandt andet udfordringer med evalueringens datagrundlag og indsatsens variable form. Den variable form gjorde det vanskeligt at fastslå, om indsatsen reelt var implementeret eller ej.

Samme oplevelse af læringsmiljø før og efter

Evalueringen viser, at både elevernes sociale relationer og deres oplevelse af læringsmiljøet i indsatsklasserne adskiller sig meget lidt fra kontrolklasserne efter indsatsens implementering. Det gælder både, når man ser på hele klassen, og når man alene ser på eleverne med ADHD, ASF eller lignende vanskeligheder. Det vil sige, at vi ser ingen eller meget få indikationer på, at indsatsen har påvirket strukturen for elevernes sociale relationer og læringsmiljøet i indsatsklasserne. Også her er resultaterne dog tvetydige og behæftet med usikkerhed.

Få effekter ved metringsforløb

Overordnet finder vi, at mestringsforløbene i indsatsen har få effekter på elevernes læring, trivsel, fravær og vanskeligheder. Det gælder såvel elever med ADHD, ASF eller lignende vanskeligheder, deres klassekammerater uden særlige behov og klassen som helhed. Det er et relativt forventeligt resultat, når man tager i betragtning, at evalueringen viser udfordringer med implementeringen, at vi ikke finder entydige, positive resultater på elevernes sociale relationer og oplevelse af læringsmiljøet, og at indsatsen ikke har varet så længe, at man med rimelighed kan forvente signifikante ændringer på de centrale mål.

Metode 

Indsatsen og evalueringen er gennemført som et lodtrækningsforsøg blandt de deltagende skoler, hvor de deltagende klasser er placeret i enten en indsatsgruppe eller en kontrolgruppe.

Evalueringen indeholder både en evaluering af implementeringen og en evaluering af indsatsens outcomes. Evalueringen af implementering tager udgangspunkt i indsatsens forandringsteori. Outcome-evalueringen ser dels på, hvordan indsatsen virker på elevernes sociale og faglige relationer og deres oplevelse af læringsmiljøet, og dels hvilke effekter den har på elevernes læring, trivsel, fravær og vanskeligheder. Det vil sige tre analytiske fokusområder: implementering, virkning og effekt.

Evalueringen er baseret på et omfattende datagrundlag, som består af spørgeskemaundersøgelser blandt ledere, lærere og pædagoger på 55 deltagende skoler, en spørgeskemaundersøgelse blandt elever i 19 klasser, interview med repræsentanter fra otte skoler og data på cirka 1.700 elever i effektanalyserne, hvoraf omkring 200 er vurderet af deres lærer til at have ADHD, ASF eller lignende vanskeligheder.