PISA Etnisk 2018

Danmark deltog i 2018 for syvende gang i det internationale OECD-program PISA – Programme for International Student Assessment. PISA-undersøgelsen har til hensigt at måle, hvor godt de unge er forberedt på at møde hverdagens udfordringer, både i og uden for skolen. Undersøgelsen tester eleverne i fagområderne læsning, naturfag og matematik med fokus på deres evne til at analysere, argumentere og kommunikere, mens de løser forskellige opgaver. Også personlige faktorer som motivation og skoleliv bliver undersøgt i PISA-undersøgelsen. Det sker gennem spørgeskemaer til elever og skoleledere på de deltagende uddannelsesinstitutioner. De unge, der indgår i undersøgelsen, er alle født i 2002. De er derfor 15-16 år på undersøgelsestidspunktet.

I Danmark er der i PISA 2018, ligesom i 2009, 2012 og 2015, udtrukket ekstra mange elever med indvandrer­baggrund med henblik på at kunne undersøge faglige kompetencer og skoleliv mere indgående for denne gruppe. Denne rapport, ved navn PISA Etnisk 2018, bygger på PISA-undersøgelsen gennemført i 2018 og har fokus på elever med indvandrerbaggrund. Indvandrerbaggrund henviser i PISA-undersøgelsen til elever, hvis forældre er født uden for Danmark.

Indvandrerbaggrund spiller fortsat en rolle

Både i 2009, 2012 og 2015 har elever med indvandrerbaggrund klaret sig dårligere i PISA-undersøgelsen end etnisk danske elever. Det samme gør sig gældende i PISA 2018, hvor forskellen mellem de to elevgrupper er på 65, 56 og 68 point i hhv. læsning, matematik og naturfag. Forskellen på læsescoren har for elever med og uden indvandrebaggrund ligget stabilt siden 2009. Imidlertid viser 2018-undersøgelsen, at forskellen er reduceret i både naturfag og matematik. Her var forskellen i elevgruppernes matematikpræstationer i 2009 på 70 point, mens den i 2018 er faldet til 56 point. I naturfag er forskellen i gennemsnitscorerne hos de to elevgrupper faldet fra 82 til 68 i samme periode.

Socioøkonomisk baggrund påvirker score

Tages der højde for andre socioøkonomiske baggrundsfaktorer end indvandrerbaggrund mindskes forskellen mellem de to elevgrupper markant. I så fald er forskellen mellem elever med og uden indvandrerbaggrund 21, 19 og 25 point i hhv. læsning, matematik og naturfag. Samme tendens viser sig på skoleplan. Her ses, at elever på skoler med mange elever med indvandrerbaggrund generelt klarer sig dårligere i PISA end elever på skoler med færre elever med indvandrerbaggrund. Dog forsvinder denne sammenhæng, hvis der tages højde for elevernes socioøkonomiske baggrund. Dermed vægter andre baggrundsforhold end andel elever med indvandrerbaggrund på skolen mindst lige så højt for PISA-resultaterne.

Godt skoleliv og tro på sig selv

Langt størstedelen af eleverne med indvandrerbaggrund har en positiv oplevelse af deres skoleliv. Elever med indvandrerbaggrund har i større grad tro på egne evner og en mere positiv tilgang til læring end elever uden indvandrerbaggrund – specielt når der tages højde for deres socioøkonomiske baggrundsforhold.