PISA Etnisk 2015
Udgivelsens forfattere:
- Jane Greve
- Karl Fritjof Krassel
- Arbejdsmarked
- Socialområdet
- Børn, unge og familie
- Dagtilbud, skole og uddannelse Arbejdsmarked, Socialområdet, Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse
Baggrund
Danmark deltager i 2015 for sjette gang i OECD-programmet PISA – Programme for International Student Assessment. PISA-undersøgelsen har til hensigt at måle, hvor godt de unge er forberedt på at møde udfordringerne i dagens videns- og informationssamfund. De unge, der indgår i den internationale undersøgelse, er alle født i 1999 og er derfor 15-16 år gamle på undersøgelsestidspunktet.
I Danmark har vi i 2015-undersøgelsen, ligesom i 2009 og 2012, udtrukket ekstra mange elever med indvandrerbaggrund med henblik på at undersøge, hvordan elever med indvandrerbaggrund klarer sig i PISA-undersøgelsen opdelt på en række baggrundskarakteristika som køn, indvandrerland, sprog talt i hjemme, 1. og 2. generation mv.
Resultater
Forskellen i scoren mellem elever med og uden indvandrerbaggrund er generelt højere i Danmark end i de nordiske lande og i OECD-landene samlet, viser resultaterne af PISA 2015. Det gælder især, når vi ser på elever med 2. generationsindvandrerbaggrund, mens resultaterne er lidt mere blandede for elever med 1. generationsindvandrerbaggrund.
I både naturfag, læsning og matematik er der langt flere lavtpræsterende elever med indvandrerbaggrund, end tilfældet er blandt elever uden indvandrerbaggrund. Derudover er der betydeligt færre højtpræsterende blandt indvandrereleverne sammenlignet med elever uden indvandrerbaggrund. Fokuserer man på naturfag, så præsterer cirka 40 procent blandt elever med 1. og 2. generationsindvandrerbaggrund lavt sammenlignet med 13 procent af eleverne uden indvandrerbaggrund.
Danmark er det af alle deltagende lande i PISA-undersøgelsen, hvor der er størst sandsynlighed for, at indvandrereleverne scorer lavt i naturfag. Det store antal lavtpræsterende elever er en reel udfordring, fordi disse elever har betydeligt ringere chance for at gennemføre en ungdomsuddannelse og klare sig godt på arbejdsmarkedet.
Metode
PISA-undersøgelsen gennemføres hvert tredje år, første gang i år 2000 i 32 lande og i 2001 i yderligere 11 lande, hvorved første runde kom op på 43 lande. Første offentliggørelse fandt sted i december 2001. Oprindeligt blev det besluttet at gennemføre tre runder af PISA. Men siden er der gennemført undersøgelser i 2003, 2006, 2009, 2012 og 2015 med flere og flere deltagerlande og regioner. Denne rapport bygger på undersøgelsen gennemført i 2015. I PISA 2015 deltager 72 lande og regioner.
PISA er designet som et stærkt værktøj, der kan give en status på det danske uddannelsessystem set i et internationalt perspektiv og give viden om, hvilke andre landes uddannelsessystemer der kan inspirere til at videreudvikle det danske.
Udgivelsens forfattere
- Jane GreveKarl Fritjof Krassel
Om denne udgivelse
Udgiver
KORA