PISA Etnisk 2012
Udgivelsens forfattere:
- Vibeke Tornhøj Christensen
- Eskild Klausen Fredslund
- Niels Egelund
- Torben Pilegaard Jensen
- Socialområdet
- Børn, unge og familie
- Dagtilbud, skole og uddannelse Socialområdet, Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse
Konklusion
Mange unge med indvandrerbaggrund forlader folkeskolen uden tilstrækkelige funktionelle matematikfærdigheder. Mange af dem vil ifølge PISA få problemer med at gennemføre en ungdomsuddannelse eller klare kravene på dagens arbejdsmarked.
Elevernes sociale baggrund - herunder forældres uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet - betyder meget for elevernes matematikkompetencer. Det gælder også for indvandrerelever. Når der tages højde for dette, viser det sig, at andelen af indvandrerelever på en skole ikke i sig selv forklarer, at mange elever forlader skolen med ringe kompetencer.
Anbefalinger
Undersøgelsens resultater rejser bl.a. spørgsmålet om, hvordan matematikundervisningen kan tilrettelægges mere hensigtsmæssigt for elever med indvandrerbaggrund.
En udfordring, som implementeringen af den nye folkeskolereform bør rette opmærksomhed imod, bl.a. ved overvejelser om hvorvidt det gennem undervisningsdifferentiering vil være muligt i højere grad at tage udgangspunkt i de forudsætninger for læring, som gælder for indvandrerelever med henholdsvis gode og mindre gode matematikkompetencer.
Derimod ser der ikke umiddelbart ud til at være mulighed for at opnå markant bedre resultater gennem en spredning af indvandrerelever.
Baggrund
I PISA-undersøgelserne fra 2009 og 2012 er der en overrepræsentation af elever med anden etnisk baggrund end dansk. Baggrunden for dette har været et ønske om at få et mere sikkert statistisk billede af indvandrerelevernes kompetencer. I de første PISA-undersøgelser fra 2000 og 2003 viste det sig bl.a., at tosprogede elever havde relativt dårlige resultater, og at tosprogede elever født i Danmark bemærkelsesværdigt nok klarede sig dårligere end elever, der var kommet til landet efter fødslen.
For at undersøge om disse sammenhænge er statistisk sikre og ikke blot afspejler tilfældige afvigelser, har det været nødvendigt at teste et større antal tosprogede elever, hvilket man har gjort i forbindelse med PISA-undersøgelserne i 2009 og 2012. Formålet er at skabe en solid viden om indvandrerelevernes kompetencer for på den baggrund at kunne sætte målrettet ind.
Metode
PISA-programmet er etableret i et samarbejde blandt OECD-medlemslande og en række andre lande. Formålet med programmet er at måle, hvor godt unge mennesker er forberedt på at møde udfordringerne i dagens informationssamfund samt at lære af andre lande.
Programmet består af undersøgelsesrunder af survey-typen, der gennemføres hvert tredje år. Den første runde blev gennemført i 2000, og 2012 er femte runde, hvor 65 lande har deltaget. PISA udgør dermed den hidtil mest omfattende og dybtgående vurdering af unges kunnen.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Samarbejdspartnere
PISA gennemføres i Danmark af et konsortium bestående af KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet (IUP/AU) og Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).Udgiver
KORA