Personale og børn i kommunernes dagtilbud

Konklusion

Siden kommunalreformen i 2007 har de ansatte i kommunernes daginstitutioner gennemsnitligt fået flere børn at holde styr på. De såkaldte personalenormeringer er nemlig faldet i daginstitutionerne, så hver voksen i 2012 passede seks procent flere børn end i 2007.

I en gennemsnitlig kommunes vuggestuer, børnehaver og aldersintegrerede institutioner passede hver pædagogisk medarbejder i 2012, hvad der svarer til 6,7 børn i alderen 3-5 år og 3,8 børn i alderen 0-2 år, hvor det i 2007 blot var henholdsvis 6,3 børn og 3,6 børn.

Der er altså blevet færre ansatte pr. barn i kommunernes daginstitutioner. I en gennemsnitlig vuggestue med 39 børn i alderen 0-2 år svarer udviklingen til, at antallet af voksne er faldet fra cirka 10,9 voksne i 2007 til cirka 10,3 i 2012. I en gennemsnitlig børnehave med 47 børn i alderen 3-5 år svarer det til, at der var cirka 7,5 voksne i 2007 mod cirka 7,1 voksne i 2012.

TRYK PÅ KORTET OG FÅ TAL FOR HVER ENKELT KOMMUNE:

Personale og ledere i institutioner

Andelen af pædagoguddannede blandt personalet i de kommunale og selvejende institutioner har gennemsnitligt set ikke ændret sig fra 2007 til 2012, men der er til gengæld blevet færre ledere for hver pædagogisk medarbejder i 2012 end i 2007.

De uddannede pædagoger udgjorde 61 pct. af institutionspersonalet i gennemsnitskommunen i 2012, mens pædagogmedhjælpere udgjorde 39 pct. Der er dog stor forskel mellem kommunerne, hvor pædagogandelen varierer mellem 50 og 70 pct. i de fleste kommuner.

I kommuner, hvor der er mange uddannede pædagoger blandt de ansatte i institutioner, har man typisk en lavere normering, mens kommuner med en høj normering typisk har mange pædagogmedhjælpere blandt de ansatte.

Nogle kommuner har tilsyneladende prioriteret at have flere voksne pr. barn frem for en stor andel uddannede pædagoger, mens andre har valgt den modsatte prioritering.

På landsplan har kommunerne reduceret antallet af institutionsledere med knap 10 pct. fra 2007 til 2012. Som følge heraf er der i dag flere pædagogiske medarbejdere for hver leder på dagtilbudsområdet. I gennemsnitskommunen er lederratioen steget fra godt 10 ansatte pr. leder i 2007 til 11 i 2012.

Personalenormering i dagplejen

I modsætning til deres kollegaer i daginstitutionerne passede hver dagplejer i gennemsnitskommunen færre børn i 2012 end i 2007. Tallet er således faldet fra knap 3,4 børn i 2007 til godt 3,3 børn i 2012.

Personalenormeringen i dagplejen er altså steget en smule siden kommunalreformen.

Også i dagplejen er der forskel i kommunernes normering. Dagplejenormeringen er lavere i kommuner, der anvender dagpleje meget og har færre indskrevne i institutioner.

Baggrund

Mere end 300.000 børn bliver passet i offentlig dagpleje eller institutioner i kommunerne. Udgifterne til området var brutto 30,3 mia. kr. i 2012. Heraf udgjorde lønninger til personalet omtrent 85 pct.

Alligevel har der hidtil manglet et samlet overblik over, hvordan kommunerne har valgt at prioritere deres lønbudget og sammensætte deres personaleressourcer til børnepasning. Det overblik bidrager KORA til med denne undersøgelse.

Metode

Undersøgelsen bygger på registerdata fra Danmarks Statistik ogKommunernes og Regionernes Løndatakontor. Den giver både et billede af udviklingen i kommunernes personaleforbrug fra 2007 til 2012 og forbruget i hver enkelt kommune i 2012. I undersøgelsen afdækker KORA tre aspekter af kommunernes personaleforbrug til børnepasning:

• Gennemsnitlig personalenormering i dagpleje og institutioner 
• Andelen af pædagoguddannet personale blandt de pædagogiske medarbejdere
• Antallet af pædagogiske medarbejdere pr. dagtilbudsleder.

Undersøgelsen inkluderer den kommunale dagpleje og kommunale og selvejende institutioner. 

Forbehold

Tallene i undersøgelsen kan bidrage til at forbedre grundlaget for lokale diskussioner om prioritering af ressourcerne til dagtilbud, men skal dog tages med en række forbehold.

For det første er det svært at sige entydigt, hvad personalenormeringer er udtryk for. Vi har i undersøgelsen opgjort, hvor mange voksne der er ansat pr. barn, men ikke fx hvilken effekt deres pædagogiske indsats har på børnenes trivsel og udvikling.

For det andet er KORA i undersøgelsen stødt på udfordringer med at opgøre sammenlignelige tal for kommunernes personaleforbrug, hvorfor vi har udviklet en ny metode til at opgøre normeringer og samtidig tage højde for stærkt afvigende værdier. 

Der er visse problemer med de tilgængelige grunddatas pålidelighed i nogle kommuner. Det gælder særligt i dagplejen. De anvendte registerdata overvurderer tilsyneladende antallet af indskrevne i kommunal dagpleje i nogle kommuner, hvilket giver en tendens til at undervurdere dagplejens personalenormering i disse kommuner og dermed – alt andet lige – også på landsplan.

Samlet set er det dog KORAs vurdering, at de beskrevne dataudfordringer kun har mindre betydning for det generelle billede af udviklingen i gennemsnitskommunens normeringer, som har vist sig robuste over for ændringer i opgørelsesmetoden.

Dataudfordringerne kan imidlertid have relativ stor betydning for opgørelsen af personaleforbruget i udvalgte kommuner, og derfor har KORA i undersøgelsen markeret kommuner, hvor der er særlige tegn på fejl i grunddata, som kan have betydning for de beregnede normeringstal.

Trods de nævnte forbehold har KORA valgt at udgive tallene for de enkelte kommuner, da vi mener, de giver det bedst mulige sammenligningsgrundlag og overblik, der er tilgængeligt lige nu. Forhåbentlig kan undersøgelsen føre til en forbedret registreringspraksis i de kommende år.