Patientoplevelser af værdibaseret styring
Udgivelsens forfattere:
- Helle Max Martin
- Ronja Rosenberg Grøn
- Marie Henriette Madsen
- Ledelse og implementering
- Økonomi og styring
- Sundhed Ledelse og implementering, Økonomi og styring, Sundhed
Baggrund
Siden 2017 har Region Hovedstaden igangsat 10 indsatser, som skal opbygge erfaringer med værdibaseret styring og bidrage til udformningen af en ny styringsmodel for regionen.
Region Hovedstaden har ønsket en undersøgelse, der belyser patienternes oplevelser og vurderinger af udvalgte indsatser med værdibaseret styring. Ved at undersøge patientperspektivet får man viden om, hvilket aftryk indsatserne giver i det enkelte patientforløb, hvordan de opleves af patienterne, og hvad der skaber værdi for patienterne. Undersøgelsen bygger på interview af 26 personer og er et supplement til erfaringsopsamlinger og evalueringer af regionens arbejde med værdibaseret styring.
Resultater
Formålet med denne undersøgelse var at belyse, hvordan patienter oplever og vurderer deres behandlingsforløb og deres møde med sundhedsvæsenet i relation til tre udvalgte projekter i Region Hovedstadens arbejde med værdibaseret styring. Den ene indsats indeholder elementer af bedre integration af og sammenhæng i de ydelser, som patienterne modtager. De to øvrige omlægger forløbet fra flere faste kontroller til en-to faste samtaler og behovsstyret kontakt.
Herudover er der arbejdet med behovsstyret kontakt, hvor patienters kontakt med hospitalet er styret af deres egne behov frem for faste kontroller. Det er vigtigt at understrege, at patienterne ikke oplever værdibaseret styring som sådan. De oplever konkrete ændringer i deres forløb. Resultaterne af denne undersøgelse kan dermed give en pejling af, hvordan patienterne generelt modtager og reagerer på ændringer af denne type, og give anledning til overvejelser for det videre arbejde med værdibaseret styring.
Der er potentiale for, at man gennem behovsstyret kontakt kan tilpasse forløbet til den enkelte patients behov. Det er en forudsætning for den behovsstyrede kontakt, at patienterne er i stand til i højere grad at tage ansvaret for kontakten på sig. De fleste patienter – alle undtagen tre – vurderer, at de er i stand til at tage kontakt, hvis de har brug for sundhedsfaglig hjælp.
For de tre indsatser gælder det, at den faste sygeplejerske og/eller læge er vigtig for patienternes vurdering af indsatsen. Det er det element, der får de ændrede forløb til at give mening for patienterne og skabe den nødvendige tryghed. Det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt dette er for patienterne. Det skaber tryghed og tillid til behandlingsforløbet, når patienterne kender personalet.
Metode
De tre indsatser er 1) CAPTAIN: Omlægning af kontrolforløb for patienter med KOL i Lunge- og Infektionsmedicinsk Ambulatorium på Nordsjællands Hospital. 2) Åbent ambulatorium for patienter med leddegigt på Videnscenter for Reumatologi og Rygsygdomme på Rigshospitalet Glostrup. 3) Fælles medicinsk ambulatorium (FMA) for ældre medicinske patienter med multisygdom på Frederiksberg Hospital. Indsatserne er valgt ud, fordi de indebærer ændringer i patientforløbet, som direkte påvirker patientforløbet, og fordi de centrale dele af indholdet er karakteristiske for flere af regionens projekter om værdibaseret styring. Alle tre indsatser er ambulatorie-baserede og målrettet patienter med kronisk sygdom. Undersøgelsen bygger på interview med 10 CAPTAIN-patienter, ni patienter fra Åbent ambulatorium og syv patienter fra FMA.