Patienters oplevelse af Collaborative Care

Baggrund

Collaborative Care er et behandlingstilbud til mennesker med angst og depression. Collaborative Care er forankret hos den alment praktiserende læge, men med tilknytning af Care Managers, dvs. sygeplejersker, der er ansat i den regionale psykiatri og har uddannelse i og erfaring med behandling af mennesker med angst og depression.

Collaborative Care er tænkt som en måde at styrke samarbejdet mellem den alment praktiserende læge og den specialiserede psykiatri. Metoden er afprøvet med gode resultater i andre lande. Som led i satspuljeaftalerne fra 2012-2015 er Collaborative Care afprøvet med forskellige modeller i Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Nordjylland.

VIVE har gennemført en analyse af patienters vurdering af og oplevede udbytte af deltagelse i et forløb med Collaborative Care. Formålet med undersøgelsen var at finde ud af, hvordan patienter oplever behandlingen, organiseringen og udbyttet af Collaborative Care.

Undersøgelsen af patienternes perspektiv på Collaborative Care udgør én del af et større forskningsprojekt. I det større forskningsprojekt undersøges også behandlingseffekt, organisatoriske vilkår og konsekvenser for implementeringen af Collaborative Care i almen praksis samt en sundhedsøkonomisk analyse. Forskningsprojektet ledes af Region Hovedstadens Psykiatri og evalueres i et samarbejde med Forskningsenheden for Almen Praksis, Københavns Universitet og VIVE.

Resultater

Undersøgelsen af patienters perspektiv på Collaborative Care viser, at patienterne helt overvejende er tilfredse med det forløb, de har deltaget i. De beskriver en øget sygdomsindsigt, bedre evne til at genkende, forebygge og håndtere symptomer og i nogle tilfælde også et forbedret sygdomsniveau. Der ses dog en tendens til, at patienter med flere samtidige psykiske lidelser var mindre tilfredse end patienter med kun én psykisk lidelse. Desuden havde nogle patienter en oplevelse af, at behandlingsforløbet var for kort: De mente, at de havde haft brug for længere tid til at opnå et udbytte.

Samarbejdet med og relationen til Care Manageren er en af de væsentligste parametre for patienternes positive oplevelser af Collaborative Care og oplevet udbytte heraf. Patienter fremhævede bl.a., at Care Manageren havde hjulpet dem til at træffe beslutning om medicinsk behandling og hjulpet dem med konkrete strategier for at håndtere bestemte situationer i hverdagen. Care Manageren er imidlertid en ny fagperson i patienternes liv, og det tager tid at opbygge en tillidsfuld relation. Nogle patienter oplevede det desuden som en brat afslutning, når behandlingsforløbet var slut og dermed også den løbende kontakt til en Care Manager. Disse patienter efterspurgte muligheden for en opfølgende samtale i tiden, efter at det egentlige behandlingsforløb er afsluttet. 

Samarbejdet mellem almen praksis og den specialiserede psykiatri i regionerne er et andet væsentligt parameter ved Collaborative Care. For nogle patienter er det tryghedsskabende. De beskriver konkrete eksempler på, hvordan de har fået en bedre dialog med deres praktiserende læge eller en oplevelse af at have et stærkt ’team’ bag sig. For andre patienter var det grænseoverskridende at vide, at man var genstand for andre menneskers dialog.

Anbefalinger

Undersøgelsen fremhæver en række opmærksomhedspunkter, som kan inddrages i overvejelserne omkring en eventuel permanent implementering af Collaborative Care i Danmark.

Følgende foreslås som anbefalinger i en eventuel videreudvikling af en dansk model for Collaborative Care:

• Kort ventetid til behandlingens start bør fastholdes.
• Det bør overvejes, om patienter med flere samtidige sygdomme skal tilbydes ekstra hjælp, eller om deres behandlingsforløb skal tilrettelægges på en anden måde.
• Der bør være fokus på at sikre, at patienterne er trygge ved, at de forskellige tilknyttede fagpersoner er i dialog med hinanden og deler information om den enkelte patient og det enkelte behandlingsforløb.
• Der er et behov for at være ekstra opmærksom på behandlingsforløbets afslutning, fx ved tættere tilknytning af den praktiserende læge eller mulighed for en eller flere opfølgende samtaler efter behandlingsforløbets formelle afslutning.

Metode

Undersøgelsens konklusioner er baseret på interview med og spørgeskemabesvarelser fra patienter, som har deltaget i et Collaborative Care-forløb.

Spørgeskemaet blev udarbejdet specifikt til denne undersøgelse. Der indgik validerede spørgsmål til brug for indsamling af patienters vurdering og oplevede udbytte af en given behandlingsindsats. Konkret blev der spurgt ind til patienternes vurdering af behandlingsforløbet, deres samarbejde med den primære behandler, samarbejdet mellem de tilknyttede behandlere, og om patienterne oplevede, at de var blevet bedre i stand til at håndtere et liv med psykisk lidelse. Der deltog flere i Region Hovedstaden (n=355) og i Region Sjælland (n=343) sammenlignet med Region Midtjylland og Region Nordjylland, hvor antallet af deltagere er henholdsvis 74 og 58 patienter.

Interviewene blev gennemført enten som fokusgruppeinterview eller individuelle interview og dækkede de samme temaer som i spørgeskemaet, men med mulighed for, at patienterne kunne uddybe deres oplevelser.  

Fakta om Collaborative Care

Collaborative Care er et samarbejde mellem den alment praktiserende læge og den specialiserede psykiatri. De bærende principper i Collaborative Care er en multiprofessionel tilgang, en struktureret behandlingsplan, planlagt opfølgning og en forstærket interprofessionel kommunikation.

Afprøvningen af Collaborative Care i fire danske regioner følger samme grundlæggende model: Patienterne tilbydes et Collaborative Care-forløb på baggrund af en indledende kontakt til egen praktiserende læge. Herefter bliver der gennemført et tidsafgrænset behandlingsforløb med ca. 10 konsultationer. Forløbet består af kognitiv terapi og medicinsk behandling.

Den kognitive terapi gennemføres enten af den praktiserende læge eller af en såkaldt Care Manager. En Care Manager er en sundhedsprofessionel fagperson med mellemlang videregående uddannelse, minimum tre års erfaring med behandling af psykiatriske patienter og minimum et års erfaring med kognitiv adfærdsterapi. Disse Care Managers er ansat i behandlingspsykiatrien, men de er tilknyttet en eller flere alment praktiserende læger. Behandlingsansvaret ligger hos den praktiserende læge, men Care Manageren varetager en selvstændig rolle som primær fagperson i behandlingen af de patienter, der deltager i et Collaborative Care-forløb. Desuden indgår det i modellen, at psykiatere og i nogle tilfælde også psykologer ansat i den regionale psykiatri også er tilknyttet projektet. Psykiatere og psykologer kan vejlede og supervisere Care Managers og de praktiserende læger.