Partnervold i Danmark 2020

VIVE har siden 2012 indsamlet data om, hvor udbredt partnervold er blandt voksne danskere. På baggrund af nye data, der blev indsamlet i 2020, beskriver denne rapport, som VIVE har udarbejdet for Lev Uden Vold, hvor mange der har været udsat for fysisk, psykisk, seksuel og økonomisk partnervold inden for det seneste år. I forlængelse heraf belyser rapporten blandt andet, om forekomsten af partnervold har ændret sig fra 2012 til 2020.

Resultater

Psykisk partnervold er mest udbredt

Undersøgelsen viser, at 4,5 procent kvinder og 2,4 procent mænd har været udsat for mindst en af de fire partnervoldsformer (fysisk, psykisk, seksuel og økonomisk vold) inden for det seneste år. Voldshændelserne spænder antageligt fra enkeltstående og mindre grov vold til vold, som har en gentagende og mere grov karakter. Psykisk partnervold er den form for vold, som både mænd og kvinder oftest oplever, mens økonomisk partnervold er et relativt sjældent fænomen. Uanset hvilken voldsform der er tale om, er kvinder hyppigere udsatte for partnervold end mænd.

Meget svagt fald i partnervold

Fra 2012 til 2020 er der kun sket et svagt faldt i antallet af danskere, der udsættes for partnervold, mens der i samme periode har været et signifikant fald i danskere, der udsættes for vold i almindelighed.

Undersøgelsen identificerer en række sociale karakteristika (risikofaktorer), som hænger sammen med sandsynligheden for at blive udsat for partnervold. For eksempel har personer, der har været anbragt uden for hjemmet i barndommen, højere risiko for at blive udsat for partnervold. Ligeledes er kvinder ekstra udsatte, og der forekommer også oftere partnervold i hjem med børn. Personer uden de inkluderede sociale karakteristika har næsten ingen sandsynlighed for at være udsat for partnervold, mens hver femte person med mange af de identificerede risikofaktorer har være udsat for partnervold gennem det seneste år. Undersøgelsen sandsynliggør dermed, at antallet af risikofaktorer spiller en rolle.

Sådanne resultater er væsentlige for praktikere, der er involveret i opsporing og intervention af vold i hjemmet. Hvis de i samtaler med klienter eller patienter hører, at der er mange risikofaktorer på spil i klientens eller patientens livshistorie, kan det være relevant at spørge ind til, hvordan det går derhjemme.

Partnervold kan have langvarige konsekvenser

Undersøgelsen følger kvinder uden og med partnervoldserfaringer gennem 8 år (2012, 2016 og 2020) og kaster derved lys på konsekvenserne ved at have været udsat for partnervold. Resultaterne viser, at i forhold til kvinder uden partnervoldserfaringer har kvinder med partnervoldserfaringer alt andet lige en større risiko for at have mindre god livstilfredshed i 2020 – også selv om det er flere år siden, de oplevede volden. Det tyder således på, at partnervold kan havde længerevarende negative konsekvenser.

Få partnervoldsudsatte anmelder volden

Blandt de personer, der har været udsat for partnervold inden for det seneste år, har blot 5 procent anmeldt volden til politiet. Yderligere 4 procent har oplyst, at politiet har fået kendskab til volden på anden vis. Den partnervold, som politiet får kendskab til, drejer sig i næsten alle tilfælde om vold, der er udøvet af en tidligere – og ikke en nuværende - partner.

Metode

Undersøgelsen er baseret på VIVEs SHILD-data, der blev indsamlet blandt et tilfældigt udsnit af cirka 20.000 voksne danskere i 16-64 årsalderen i 2012, 2016 og i 2020. Datasættets spørgsmål om vold er udformet efter inspiration fra den Europæiske Istanbulkonventions definitioner om og klassificeringer af vold i nære relationer. De fleste resultater i rapporten er baseret på 2020-dataindsamlingen.