Panelanalyse af bekymrende skolefravær

Fælles for de fleste eksisterende undersøgelser af bekymrende skolefravær er, at de bygger på data for et enkelt år eller sammenligner udviklingen i fravær over klassetrin og tid. Som det første studie nogensinde følger vi her den enkelte elevs fraværsmønster måned for måned i op til 8 år. Rapporten er derfor et vigtigt skridt for at få en bedre forståelse af omfanget af fravær for den enkelte elev over tid.

Undersøgelsen er finansieret af Egmont Fonden og bidrager til et større program, som Børns Vilkår udfører i samarbejde med fonden. Programmet hedder ’Hjælp til børn med bekymrende fravær’ og har til formål at sikre, at alle børn med bekymrende fravær får tidlig hjælp til at løse problemer omkring fravær. Et af formålene i programmet er at indsamle og udbrede viden om skolefravær og årsagerne hertil, hvilket denne rapport bidrager til.  

Resultater

I rapporten anvendes fire forskellige definitioner af bekymrende skolefravær, som viser meget ensartet effekt på tværs af de tre definitioner. Dette er et vigtigt resultat, som gør det nemmere at sammenligne resultater fra studier, der anvender forskellige definitioner af bekymrende skolefravær.

Højt fravær giver lave karakterer

Bekymrende fravær medfører dårligere resultater ved folkeskolens afgangsprøve. Det gælder både blandt dygtige og mindre dygtige elever, men effekten per fraværsdag er størst for de elever, der ligger i den lave ende af karakterfordelingen. Fraværet er også størst for elever, der ligger i den lave ende af karakterfordelingen. Den samlede effekt af skolefravær er derfor markant større for elever, der i forvejen klarer sig dårligt.

Børn af ufaglærte mødre har mest fravær

Elever, hvis mødre er ufaglærte – har grundskolen som højeste uddannelse – har langt mere skolefravær end alle andre elever. Det gælder gennem hele deres skoleliv. Etnicitet har ikke lige så stor betydning som moderens uddannelse, og elevens køn betyder næsten intet for fraværet.

Højt fravær ses tidligt

Elever, der havde et højt fravær i udskolingen, havde også et højere fravær allerede i indskolingen. I de tidligere år er fraværet dog ikke meget højt, men stiger kraftigt omkring 6. klasse, og her er det navnlig, men ikke kun, det ulovlige fravær, der vokser.

Metode

Rapporten bygger på meget omfattende registeroplysninger. Det giver os mulighed for at følge hver enkelt folkeskoleelevs skolefravær måned for måned fra 2. klasse til 9. klasse. Desuden kan vi kontrollere for en meget lang række af andre karakteristika ved eleven, klassen, skolen, forældrene og hjemmet. Det gør os i stand til at beregne årsagssammenhængen mellem skolefravær og resultater ved 9. klasses afgangsprøve. Dette gøres med en metode, der kaldes for unconditional quantile regression, som gør det muligt at estimere, hvordan effekten af skolefravær varierer på tværs af karakterfordelingen (frem for en fælles gennemsnitlig effekt for alle elever).