Organizational narratives in rehabilitation-focused dementia care — negotiating identities, interventions and personhood

Rehabilitering bliver i stigende grad en del af indsatsen for ældre med demens, og både danske og internationale studier viser lovende resultater.

Kommunernes arbejde med at indføre rehabilitering på demensområdet er dog et underbelyst emne. I dette studie har REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation sammen med VIVE derfor undersøgt to danske kommuners indsatser for rehabilitering af hjemmeboende ældre med mild til moderat demens. Studiet udspringer af et forskningsprojekt, der er ejet af REHPA, ledet af lektor Jette Thuesen, SDU, og finansieret af VELUX FONDEN.

På trods af lovende resultater har tidligere studier vist, at sundhedsprofessionelle ikke altid kan se relevansen af rehabilitering, når det drejer sig om borgere med demens. Nogle sundhedsprofessionelle finder rehabilitering formålsløs, når det vedrører fremadskridende tilstande som demens, mens andre forventer, at mennesker med demens ikke kan forstå målet med forløbet eller huske at træne mellem besøgene fra medarbejdere. Et andet argument handler om bekymringer for ressourceforbruget, når borgeren ikke kan forventes at blive selvhjulpen.

Disse forbehold har betydning for, hvilke indsatser borgere med demens får tilbudt, og hvilke oplevelser og erfaringer de har med den kommunale demensindsats.

Konklusioner

I vores studie finder vi forskellige forståelser af rehabilitering og af, hvorvidt rehabilitering er relevant på demensområdet. Dermed finder vi i en dansk sammenhæng eksempler på de samme forbehold, som tidligere internationale studier har peget på. Analysen viser, hvordan de sundhedsprofessionelles holdninger udtrykker forskellige opfattelser af evnen til selvbestemmelse og handlekraft hos mennesker med kognitive funktionsnedsættelser. Det kan få betydning for, hvilke tilbud borgere med demens modtager, og for måden de inddrages i beslutninger på. Samtidig genspejler de sundhedsprofessionelles holdninger de organisatoriske rammer, herunder især det store fokus på økonomi og omkostningseffektivitet i kommunerne, samt det generelle fokus på aktiv aldring og selvhjulpenhed.

Det medfører en risiko for, at ældre med demens ekskluderes fra rehabiliteringsindsatser. Et eksempel er hverdagsrehabilitering, som primært tilbydes ældre med fysiske funktionsnedsættelser, der i højere grad kan forventes at blive selvhjulpne igen. Til gengæld fremhæves især dagcentrene som en af de vigtigste rehabiliterende indsatser for ældre med demens, fordi de kan gavne borgeren både socialt, kognitivt og fysisk og samtidig kommer de nærmeste pårørende til gode.  

Anbefalinger

Vi peger på nødvendigheden af, at de kommunale demensindsatser holder et kontinuerligt fokus på selvbestemmelse og handlekraft hos mennesker med demens og herunder, at de sundhedsprofessionelle støtter mennesker med demens i selv at træffe beslutninger om indsatserne og deres indhold.

Vi anbefaler også, at man er opmærksom på, om de organisatoriske og strukturelle rammer for indsatsen samt personalets holdninger kan stå i vejen for, at ældre med demens tilbydes rehabilitering.

Endeligt anbefaler vi, at de kommunale beslutningstagere har øget opmærksomhed på potentialet ved tilbuddene i dagcentrene. 

Kontakt

Projektleder Jette Thuesen, thuesen@health.sdu.dk, tel: 61 77 72 80