Oplevelse af sammenhæng i den kommunale pleje og hjælp
Udgivelsens forfattere:
- Helle Max Martin
- Stinne Aaløkke Ballegaard
- Ældre
- Ledelse og implementering
- Sundhed Ældre, Ledelse og implementering, Sundhed
Den kommunale pleje og hjælp bliver stadig mere udbygget og specialiseret. Det betyder, at borgeren kommer i kontakt mere forskellige funktioner og medarbejdere end tidligere. Denne udvikling skaber behov for et øget fokus på den sammenhæng, der skal til for at skabe en helhedsorienteret indsats for borgere med ofte komplekse helbredsproblemer. Videnscenter for værdig ældrepleje har derfor bedt VIVE undersøge borgernes oplevelse af sammenhæng i den kommunale pleje og hjælp.
Formålet med undersøgelsen er ud fra en værdighedsoptik at belyse ældre borgeres oplevelser og perspektiver på sammenhæng i den hjælp, som de modtager i kommunalt regi. Målgruppen er hjemmeboende ældre over 65 år, som både modtager hjemmepleje i form af praktisk og personlig hjælp og andre typer af hjælp som fx, sygepleje og træning.
Forventninger og relationer er afgørende for ældres oplevelse af sammenhæng
Undersøgelsen viser, at de ældre er optaget af sammenhæng relateret til hjemmeplejen og til deres hverdag snarere end til øvrige kommunale tilbud, herunder træning og sygepleje.
Analysen identificerer tre områder, der har særlig betydning for, hvordan de ældre borgere oplever sammenhæng i den kommunale hjælp:
- Forventning og oplevelse af faktisk hjælp. Det har stor betydning for de ældre, om der er sammenhæng mellem den hjælp, de forventer at få, og den hjælp, de oplever faktisk at få. Dette gælder både omfanget af hjælpen og kvaliteten i udførelsen. Nogle ældre oplever således, at hjælpen ikke udgør en reel hjælp, hvilket er en kilde til stor frustration. Omvendt bidrager oplevelsen af et match mellem forventninger og faktisk hjælp til en følelse af sammenhæng og tilfredshed.
- Personkontinuitet og relationer i hjælpen. Det er afgørende for de ældres oplevelse af sammenhæng i hjælpen, at de ikke møder for mange forskellige medarbejdere. Personkontinuitet gør borgerene trygge, ved at den sundhedsfaglige kvalitet er i orden og styrker interaktionen med de kommunale medarbejdere. Omvendt medfører skiftende personale en oplevelse af uforudsigelighed og uensartet hjælp. Dette er en belastning for alle ældre, men ulemperne mærkes især hos sårbare ældre med fx psykisk sygdom og kognitive eller sanserelaterede funktionsnedsættelser. Skiftende personale opleves som et større problem, hvis borgeren har svært ved at se eller høre, hvem der er til stede, og hvis den ældre risikerer at få pålagt et ansvar for at vejlede medarbejderne, som den ældre ikke magter.
- Pårørendes rolle. Nogle ældre har pårørende, som er tæt på deres hverdag. Når der mangler sammenhæng i hjælpen, spiller de pårørende en afgørende rolle. De bidrager til at bygge bro mellem forventningerne og den faktiske hjælp fra kommunen, både ved at overvåge udførelsen af opgaver og ved selv at løse nogle af de konkrete opgaver, som skiftende personale ikke naturligt varetager, fx monitorering af den ældres sundhedstilstand. Nogle pårørende varetager dialogen med kommunen om hjælpen til den ældre, hvilket kan være svært og konfliktfyldt.
Opmærksomhedspunkter
På baggrund af deltagernes egne forslag og viden fra analysen præsenterer rapporten en række opmærksomhedspunkter, som kan inspirere kommunernes fortsatte arbejde med at skabe en sammenhængende og værdig ældrepleje, herunder:
- understøtte forventningsafstemning, bl.a. gennem åben dialog med visitator, pjece (printet, ikke digital) med realistisk information om muligheder for hjælp, overblik og information om den bevilligede hjælp og pleje samt kontaktinformation på relevante aktører.
- fremme personkontinuitet med henblik på at opnå ensartet udførelse af pleje og hjælp samt kendskab til den ældres præferencer, monitorering af udviklingen i den ældres trivsel, helbred og behov for hjælp samt tryghed og vished om, hvem der er til stede i den ældres hjem, herunder tydelig kommunikation af ændringer og præsentation af afløsere.
- inddrage pårørende med henblik på at skabe et godt samarbejde. Inddragelsen skal afklare de pårørendes rolle og eventuelle kompetencer samt sikre løbende dialog om forventninger og oplevelser.
Metode
Undersøgelsens resultater er baseret på 4 dybdegående interview og 20 telefoninterview med ældre i målgruppen. I alt har 7 pårørende deltaget i interviewet med den ældre, heraf 5 ægtefæller. Der er tilstræbt og opnået varians i sammensætning af gruppen af interviewudeltagere i forhold til fx alder og antallet af daglige besøg fra hjemmeplejen. Derudover er der gennemført to workshops med i alt 9 deltagere for at validere og diskutere resultaterne af interviewundersøgelsen
Udgivelsens forfattere
- Helle Max MartinStinne Aaløkke Ballegaard
Om denne udgivelse
Finansieret af
Videnscenter for værdig ældreplejeUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd