Psykiske belastningsreaktioner hos polititjenestemænd og fængselsbetjente
Udgivelsens forfattere:
- Britt Østergaard Larsen
- Jan Hyld Pejtersen
- Louise Høyer Bom
- Nichlas Permin Berger
- Helle Hansen
- Tobias Sønderby Jørgensen
- Kristine Barkholt
- Arbejdsmarked
- Børn, unge og familie
- Sundhed Arbejdsmarked, Børn, unge og familie, Sundhed
Polititjenestemænd, fængselsbetjente, værkmestre og transportbetjente har på grund af deres job en øget risiko for at udvikle psykiske belastningsreaktioner som PTSD, depression og angst. På opdrag fra Justitsministeriet har VIVE kortlagt, hvor udbredt psykiske belastningsreaktioner er blandt politi- og fængselsbetjente i Danmark, Grønland og Færøerne. Rapporten undersøger desuden erfaringerne med den eksisterende indsats til forebyggelse af psykiske belastninger og til støtte for PTSD-ramte betjente.
Mange betjente har oplevet at være i livsfare
Mange betjente i politiet og Kriminalforsorgen bliver i løbet af deres karriere eksponeret for voldsomme hændelser, der potentielt kan være traumatiserende. Blandt polititjenestemænd har over 60 procent oplevet at stå i situationer, hvor deres liv har været i fare. Det samme gælder for en tredjedel af alle fængselsbetjente, transportbetjente og værkmestre, der er fængselsansatte håndværkere.
Over halvdelen af fængsels- og transportbetjentene samt værkmestrene har i løbet af deres karrierer oplevet en kollega komme alvorligt til skade, og 29 procent er selv kommet alvorligt til skade. Blandt polititjenestemænd er 19 procent kommet alvorligt til skade i tjenesten, og 28 procent har oplevet en alvorligt tilskadekommen kollega.
Risiko for at udvikle psykiske belastningsreaktioner
I begge faggrupper har en del nuværende og tidligere medarbejdere ansat fra 2009-2019 fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som angst, depression og PTSD.
Polititjenestemænd:
- 4,4 procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion.
- 3,0 procent har fået en diagnose for reaktion på svær belastning (inklusive PTSD).
Fængselsbetjente, værkmestre og transportbetjente:
- 14,2 procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion.
- 11,4 procent har fået en diagnose for reaktion på svær belastning (inklusive PTSD).
Ser man kun på nuværende medarbejdere, har 2,0 procent af de nuværende polititjenestemænd fået en diagnose for en reaktion på svær belastning. Det samme gælder for 5,4 procent af de nuværende fængselsbetjente, værkmestre og transportbetjente. De nuværende medarbejdere har også deltaget i en spørgeskemaundersøgelse, som viser, at 3,7 procent af de nuværende polititjenestemænd opfylder diagnosekriterier for PTSD, mens tallet er 13,5 procent blandt de nuværende fængselsbetjente, værkmestre og transportbetjente.
Udfordringer med at gennemføre indsatser
Både politiet og Kriminalforsorgen har et beredskab efter voldsomme hændelser og en række øvrige indsatser og støttetilbud til ansatte med arbejdsrelaterede psykiske belastninger.
Der er overordnet tilfredshed med de etablerede koncepter og indsatser både i politiet og Kriminalforsorgen. Dog peger undersøgelsen på en række strukturelle, kulturelle og organisatoriske udfordringer for at sikre gennemførslen af forebyggende indsatser og støtte til ansatte med psykiske belastningsreaktioner. Blandt udfordringerne er manglende bemanding og ressourcer samt tids- og arbejdspres. Derudover kan en arbejdspladskultur, hvor robusthed og usårlighed vægtes højt, forhindre, at betjente erkender psykiske belastninger og udgøre barrierer for, at betjente opsøger psykologhjælp eller støtte i det hele taget.
Metode
Undersøgelsen er udarbejdet på baggrund af både administrative data, registerdata og spørgeskemadata samt interview med udvalgte nuværende og tidligere medarbejdere:
- Spørgeskemaundersøgelse blandt nuværende ansatte polititjenestemænd (n = 7288 besvarelser), fængselsbetjente, værkmestre og transportbetjente (n = 1.393 besvarelser) i Danmark, Grønland og Færøerne i december 2019.
- Administrative oplysninger for nuværende og tidligere ansatte polititjenestemænd (n = 14.289 personer), fængselsbetjente, værkmestre og transportbetjente (n = 4.405 personer) i perioden 2009-2019.
- Registeroplysninger om blandt andet psykiatriske diagnoser fra 1995-2018 for nuværende og tidligere ansatte bosiddende i Danmark.
- Fokusgruppeinterview med 20 mellemledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter i politiet og Kriminalforsorgen i Danmark.
- Interview med 7 mellemledere, arbejdsmiljø- og sikkerhedsrepræsentanter i politiet og Kriminalforsorgen i Grønland.
- Individuelle interview med 12 nuværende og tidligere danske polititjenestemænd og fængselsbetjente med PTSD.
De første resultater fra undersøgelsen blev i marts 2020 udgivet som et notat. Læs notatet her.
Udgivelsens forfattere
- Britt Østergaard LarsenJan Hyld PejtersenLouise Høyer BomNichlas Permin BergerHelle HansenTobias Sønderby JørgensenKristine Barkholt
Om denne udgivelse
Finansieret af
JustisministerietUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd