Økonomisk evaluering af MOVE

Baggrund

Rapporten er en del af den samlede evaluering og analyse af ’Metodeprogrammet’, som blev gennemført som en del af Stofmisbrugspakken fra 2012. I Metodeprogrammet afprøvede en række kommuner forskellige tiltag sammen med primærbehandlingen, der består af Kognitiv adfærdsterapi (KAT) og Den motiverende Samtale (MI). Tiltagene omfatter blandt andet påmindelse på sms, gavekort til hver anden fremmødt behandlingssession, indgåelse af kontrakt med den unge, opfølgende behandling og statusbreve.

MOVE indeholder både gavekort ved hvert andet fremmøde og opfølgende behandling ud over de øvrige elementer i programmet. Som følge af en positiv evaluering af MOVE fra 2017 anbefaler Socialstyrelsen nu kommunerne at gå videre med MOVE og tilbyder kompetenceudvikling og implementeringsstøtte til de kommuner, der vælger dette.

Rapporten indeholder en økonomisk evaluering af MOVE og er dermed en opfølgning på den tidligere effektevaluering af MOVE. De to undersøgelsesspørgsmål for analysen i rapporten er:

1. Hvor store er omkostningerne ved at drive de metoder, der er blevet afprøvet i Metodeprogrammet?
2. Hvad er de økonomiske konsekvenser af MOVE sammenlignet med sædvanlig behandling?

Resultater

Hvor store er omkostningerne?

Der gennemføres i gennemsnit 9,3 personlige samtaler pr. person i MOVE mod kun 5,1 samtaler pr. person i MI/KAT. Derudover bruges der også mere tid på tiltagene i MOVE end i de andre behandlingstyper. Begge dele viser, at MOVE er bedre til at fastholde de unge i forløbet.

Samlet koster MOVE knap 9.000 kr. pr. deltagerforløb, mens MI/KAT (det billigste af de fire behandlingstyper) koster ca. 4.100 kr. pr. deltagerforløb. Den højere pris skyldes blandt andet, at der er flere gennemførte samtaler i MOVE.

Hvad er de økonomiske konsekvenser?

I årene efter behandlingsstart gør MOVE-deltagerne brug af færre sundhedsydelser (især indlæggelser på somatisk og psykiatrisk hospital) og modtager lidt mindre førtidspension og kontanthjælp end borgerne i sædvanlig behandling. Derudover har borgerne i MOVE lidt færre domme for kriminalitet.

Til gengæld er borgerne i sædvanlig behandling i højere grad i beskæftigelse end deltagerne i MOVE.

Der er også en række områder, hvor der ikke er forskel på grupperne. Det gælder blandt andet fængselsdage og uddannelse. De relativt mange områder med forskelle, der ikke er statistisk sikre, kan skyldes, at der er tale om en relativt lille gruppe af borgere, der har fået MOVE-behandling.

Samlet set er MOVE ca. 33.000 kr. billigere pr. person end sædvanlig behandling. Det skyldes, at MOVE-deltagerne er billigere i offentlige ydelser i de tre første år efter behandlingsstart.

Konsekvenser i forhold til omkostninger

I rapporten har vi ikke kunnet opgøre omkostningerne til sædvanlig behandling, da vi ikke kender tidsforbruget pr. samtale i den sædvanlige behandling. Alligevel er de økonomiske konsekvenser på 33.000 kr. pr. borger så store, at vi kan drage følgende konklusion: MOVE giver et budgetøkonomisk overskud inden for den tidshorisont, vi betragter, når vi ser på den offentlige sektor som helhed.

Det er usikkert, om kommunerne har et positivt budgetøkonomisk resultat af MOVE sammen-lignet med sædvanlig behandling, da en del af de positive konsekvenser tilfalder staten og regionerne. Men inden for den tidshorisont, vi betragter, vil det med stor sandsynlighed hverken være dyrere eller billigere for kommunerne.

Metode

Den økonomiske evaluering indeholder både en omkostningsanalyse og en analyse af økonomiske konsekvenser i forhold til forbrug af offentlige ydelser og aktiviteter som indkomstoverførsler, sundhedsydelser, politi, retsvæsen og kriminalforsorg.

Omkostningsanalysen gennemføres ved at kombinere indsamlet data om tidsanvendelse fra Metodeprogrammet. Analysen af de øvrige økonomiske konsekvenser gennemføres ved at samkøre data om Metodeprogrammets deltagere med de kategorier for ydelser og aktiviteter, der anvendes i Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) (opdelt i indkomstoverførsler, beskæftigelsesindsats, skat af indkomst, sundhedsydelser, politi, retsvæsen og kriminalforsorg, ungdoms- og voksenuddannelse samt stofmisbrugsbehandling). Deltagerne i Metodepro-grammet følges i op til tre kalenderår, og der ses på deres forbrug af en lang række offentlige ydelser og aktiviteter.