Nøgletalsscreening af Esbjerg Kommunes økonomiske situation, økonomiske balance og udgiftspolitik
Udgivelsens forfattere:
- Kurt Houlberg
- Marianne Schøler Kollin
- Eli Nørgaard
- Bo Panduro
- Ældre
- Ledelse og implementering
- Økonomi og styring Ældre, Ledelse og implementering, Økonomi og styring
Konklusion
Denne nøgletalsbaserede screening af Esbjerg Kommunes økonomi viser, at Esbjerg Kommune har vanskelige økonomiske grundvilkår, og at disse lægger et pres på kommunens økonomi. Kommunen har et udgiftsbehov, der er ca. 3 procent større end en landsgennemsnitlig kommune.
Analysen viser videre, at Esbjerg Kommune har en tiltagende økonomisk ubalance, der bl.a. kommer til udtryk ved et stigende misforhold mellem, hvor store de skattefinansierede udgifter er i forhold til de indtægter, der skal dække dem. I forhold til andre kommuner har Esbjerg Kommune et beskedent overskud på den løbende drift; har de seneste år haft mindre anlægsinvesteringer end andre kommuner, og har løbende brugt af kassebeholdningen for at kunne finansiere udgifterne.
Analyserne af udgifternes fordeling på udgiftsområder viser, at Esbjerg Kommune bruger relativt mange penge på ældreområdet, den centrale administration og det specialiserede socialområde – og relativt få penge på kommunens veje.
Anbefalinger
Skal den stigende økonomiske ubalance imødegås, vil det kræve, at Esbjerg Kommune øger indtægterne eller reducerer udgifterne. På grundlag af analysen iværksættes i projektets fase 2 dyberegående analyser af serviceniveauet på tre udvalgte områder.
Baggrund
Analysen er igangsat af Esbjerg Kommune med afsæt i Esbjerg kommunes budgetaftale for 2015 med henblik på at få et mere præcist billede af kommunens økonomiske situation og serviceniveauet på velfærdsområderne og administrationsområdet.
Metode
Analysen er baseret på en screening af tilgængelige nøgletal for alle danske kommuners udgiftsbehov, velstand, samlede udgifter og indtægter samt udgiftsfordeling og aktiviteter på 12 overordnede udgiftsområder. Analysen tager ikke højde for eventuelle forskelle i kommunernes konteringspraksis, men danner grundlag for videre analyser, hvor nøgletallene på tre udgiftsområder kvalificeres yderligere med hensyn til forskelle i konteringspraksis og service.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Udgiver
KORA