Muligheder for budgetøkonomiske beregninger på det almene dagtilbudsområde
Udgivelsens forfattere:
- Ledelse og implementering
- Børn, unge og familie
- Dagtilbud, skole og uddannelse Ledelse og implementering, Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse
Børne- og Undervisningsministeriet har bedt VIVE om lave en forundersøgelse af muligheder for at kunne lave budgetøkonomiske beregninger på det almene dagtilbudsområde samt at fremdrage perspektiver på praksisforskning på dagtilbudsområdet.
Tidligere forskning viser, at der er kvalitetsmæssige fordele ved at investere i dagtilbud af høj kvalitet, men der er begrænset viden om de økonomiske konsekvenser af investering i rammerne omkring dagtilbud, som fx personalenormeringer og ledelse. Denne forundersøgelse afdækker, om der er tilstrækkeligt datagrundlag tilgængeligt til at beregne budgetøkonomiske konsekvenser af disse rammebetingelser på det almene dagtilbudsområde med afsæt i tankerne bag Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM). Forundersøgelsen vil således se på, hvorvidt der er potentiale til at lave de samme budgetøkonomiske beregninger på det almene dagtilbudsområde, som SØM muliggør, at man udfører på det specialiserede socialområde.
Opgaven har også været at belyse, hvordan et forskningssamarbejde om praksis inden for forskellige dagtilbud kan inspirere til kvalitetsudvikling på dagtilbudsområdet. Det er foretaget ud fra en case om Universitetsbarnehageprosjektet i Tromsø. Formålet med beskrivelsen af praksisforskningen er at give inspiration til at udvikle det, der sker inden for rammerne af dagtilbuddene.
Forundersøgelsen af muligheder for at kunne lave budgetøkonomiske beregninger på det almene dagtilbudsområde viser, at:
- Det er med de nuværende data muligt på kommuneniveau for specifikt tidsmæssigt afgrænsede perioder at opgøre rammebetingelser og lave beregninger af konsekvenserne, fx udskudt skolestart af disse for dagtilbud, der er eksponeret for forskellige rammebetingelser.
- En mere detaljeret opgørelse af rammebetingelserne på institutionsniveau og kobling af dette til de enkelte børn, ledere og medarbejdere vil kunne give mere detaljerede og retvisende beregninger af konsekvenserne.
Casebesøg om perspektiver i praksisforskning fra Universitetsbarnehageprosjektet i Tromsø, Norge viser, at:
- Det tætte samarbejde i Universitetsbarnehageprosjektet kan producere viden til direkte brug for udvikling af praksis på dagtilbudsområdet. Det sker med deltagelse fra både universitet, kommune og dagtilbud.
- Et vellykket praksisforskningssamarbejde forudsætter dog lokal forankring, motivation og planlægningstid for at kunne producere relevant viden.
Beskrivelsen af samarbejdet i Universitetsbarnehageprosjektet kan bidrage med inspiration til, hvordan man med praksisforskning kan kvalitetsudvikle den daglige praksis i dagtilbud og i uddannelsen af pædagoger inden for dagtilbuddets rammer. Samarbejdet viser også, hvordan kommune, universitet og dagtilbud har oplevet udbyttet af samarbejdet.
Metode
Forundersøgelsen af muligheder for at kunne lave budgetøkonomiske beregninger på det almene dagtilbudsområde bygger på en afsøgning af relevante datakilder, herunder registre, der kan bruges til at belyse, hvorvidt det er muligt på baggrund af eksisterende data at beregne konsekvenserne af tre overordnede rammebetingelser henholdsvis, normering, pædagogandel og ledelse.
Den anden del bygger på et casebesøg i et praksisforskningsmiljø i Tromsø i Norge. I forbindelse med besøget blev centrale aktører i Universitetsbarnehageprosjektet interviewet om projektet og samarbejdet mellem forskning og praksis.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
Børne- og UndervisningsministerietUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd