Midtvejsevaluering af velfærdsaftaler
Udgivelsens forfattere:
- Dagtilbud, skole og uddannelse
- Ledelse og implementering
- Ældre
- Økonomi og styring Dagtilbud, skole og uddannelse, Ledelse og implementering, Ældre, Økonomi og styring
Frisættelsen fra nationale og kommunale regler skal skabe større fagligt handlerum for de ledere og medarbejdere, som er tættest på borgeren, og det skal skabe bedre velfærd for borgeren. Det er intentionen med velfærdsaftalerne, som har sat dagtilbud, folkeskoler og ældreområdet fri fra national lovgivning og kommunale regler i syv kommuner. De syv kommuner er Helsingør og Rebild kommuner (dagtilbud), Esbjerg og Holbæk kommuner (folkeskole) og Langeland, Middelfart og Viborg kommuner (ældre).
VIVE har samlet erfaringerne med frisættelsen fra de første 1-2 år i en midtvejsevaluering. Det er Social-, Bolig- og Ældreministeriet, der har bedt VIVE evaluere velfærdsaftalerne.
Mere dialogbaseret samarbejdsform i kommunerne
Der er tegn på, at arbejdet med velfærdsaftalerne har skabt en anden form for kommunal styring og ledelse. Kommunale politikere og forvaltningen har lagt mere ansvar ud til de udførende led, altså den enkelte vuggestue, børnehave, skole eller ældreenhed. Oplevelsen er, at det har skabt en anden og mere dialogbaseret samarbejdsform internt i kommunen.
På folkeskoleområdet er der blevet sat gang i forsøg, der samlet forsøger at gentænke skoledagen, fx gennem kortere skoledage og nye fag. På dagtilbuds- og ældreområdet er der i højere grad tale om mere afgrænsede forsøgsaktiviteter.
En del af de forsøg, der er sat i gang, har ikke krævet frisættelse fra national lovgivning. Samtidig ses det dog, at der er en række kommunale regler, der virker begrænsende for udvikling af velfærden (fx på ældreområdet). Kommunerne har gennem velfærdsaftalerne søgt at frisætte fra både nationale og kommunale regler.
Medarbejderne oplever at bruge deres faglighed mere i mødet med borgerne
Der er særligt positive erfaringer med at skabe øget faglig frihed for medarbejderne. Medarbejderne lægger især vægt på, at de oplever at kunne bruge deres faglige dømmekraft i mødet med borgerne fremfor at skulle følge et fast sæt af regler.
Borgerne, både forældre, elever og ældre, er generelt positive over for de aktiviteter, der er sat i gang. Da de endnu ikke er udviklet helt, er det dog vanskeligt for borgerne at vurdere, hvad der vil komme ud af forsøgene.
Opmærksomhedspunkter
I arbejdet med evalueringen af velfærdsaftaler på de tre velfærdsområder og i de syv kommuner har VIVE iagttaget nogle kritiske eller dilemmafyldte forhold, som gør sig generelt gældende.
Følgende punkter er værd at være opmærksom på i det kommende arbejde.
- Hvor skal grænserne for frisættelsen sættes? Arbejdet med velfærdsaftalerne viser, at dette arbejde udgør en form for balancegang mellem på den ene side et behov for større fagligt råderum og mere nærvær til borgeren og på den anden side et behov for central rammesætning og mulighed for at følge op på fastsatte mål.
- Skaber frisættelsen større ulighed for borgeren? Ansvarsuddelegering til dagtilbud, skoler og ældreenheder og det større lokale faglige råderum kan skabe større forskelle i kvaliteten af de tilbud, som borgeren møder.
- Hvordan sikres en stærk politisk og ledelsesmæssig opbakning? Det stærke nationale politiske fokus på de syv udvalgte kommuner har skabt en særlig motivation i kommunerne. Denne særlige motivation har haft en væsentlig rolle for opbakningen til forsøgene i de enkelte kommuner. Ved en udbredelse af velfærdsaftaler (frisættelse) til øvrige kommuner kan det overvejes, hvordan en stærk opbakning til arbejdet med velfærdsaftaler (frisættelse) fortsat kan sikres.
I 2024 offentliggør VIVE slutevalueringen af forsøget med velfærdsaftaler. I slutevalueringen indgår resultaterne af en før- og efter-måling blandt medarbejdere og de nærmeste ledere samt registerdata. På den baggrund vil det være muligt mere præcist end i midtvejsevalueringen at konkludere på, om velfærdsaftalerne har ført til en ændret kvalitet i indsatserne.
Metode
Midtvejsevalueringen bygger på 37 interview med ledere og medarbejdere, 12 interview med borgere, skriftlig dokumentationsmateriale fra kommunerne samt en spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt alle medarbejdere og ledere i de institutioner/tilbud, der indgår i arbejdet med velfærdsaftalerne (i alt 3.994 personer).
Syv kommuner er blevet sat fri fra regler
Lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet og Lov om velfærdsaftaler på ældreområdet trådte i kraft i maj 2021 og er gældende frem til september 2024. På baggrund af lovgivningen om velfærdsaftaler er der efterfølgende i maj og september 2021 indgået specifikke velfærdsaftaler mellem regeringen og de syv forsøgskommuner.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
Social-, Bolig- og ÆldreministerietUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd