Midtvejsevaluering af projekt Integrated Care

Baggrund 

Sundhedsvæsenet har i årtier søgt efter nye organisations- og samarbejdsformer, som kan bidrage til mere sammenhængende og effektive patientforløb. Det – i en dansk kontekst – største og mest ambitiøse forsøg på at gå nye veje i det tværsektorielle samarbejde i Danmark, er Integrated Care-projektet i Odense.

Projektet henvender sig til ældre medicinske patienter (DÆMP) og patienter sygemeldt med stress, angst og depression (SAD). Målet var, at de ældre medicinske patienters sygdomsudvikling skulle bremses og uhensigtsmæssige hospitalskontakter skulle undgås. Patienterne med stress, angst og depression skulle hurtigst muligt tilbage til arbejdet.

Projektet hviler på et fundament, hvor en øget relationel koordinering skal være løftestang for et bedre tværsektorielt samarbejde. Visionen er, at de involverede aktører bevæger sig fra aftale- til samarbejdspartnere, i takt med at der udvikles fælles viden, gensidig tillid og fælles mål for samarbejdet.

Udviklingen af samarbejdet søges understøttet via nye tværsektorielle it-redskaber, nye mødefora og dialog. Redskaberne skal fremme fælles viden og læring. Derudover rummer modellen en palet af proaktive patientrettede tilbud, der kan sættes individuelt sammen, så den enkelte patients behov imødekommes bedst muligt.

Det er ambitionen, at man med paletten af tilbud og det tværsektorielle samarbejde kan hjælpe patienterne hurtigere, end man plejer.

Integrated Care er et samarbejdsprojekt mellem Odense Kommune, Region Syddanmark og Praktiserende Lægers Organisation (PLO). Modellen er tidligere udviklet og afprøvet i North West London.

Konklusioner

Blandede erfaringer blandt patienter og fagpersoner

Både patienter og fagpersoner oplever SAD-indsatsen som tydelig, relevant og velfungerende. Der er også klare tegn på, at der udvikles fælles viden og forståelse for, hvordan opgaverne varetages på tværs af behandlingsforløbet, som resulterer i ændrede kommunikations- og samarbejdsformer.

Der opleves i særdeleshed et godt samarbejde mellem praksislæger og de psykologer, som er tilknyttet indsatsen, men også praksislægernes evne til at formulere sig mere tydeligt over for de kommunale sagsbehandlere er forbedret, således at praksislægernes oplysninger og anbefalinger forstås bedre af de kommunale modtagere.

DÆMP-patienterne forholder sig overvejende positivt til indsatsen, men de har et uklart billede af, hvad indsatsen indebærer, og hvad de har fået ud af at deltage. Samtidig har de generelt svært ved at adskille indsatsen fra de øvrige kontakter, de har med sundhedsvæsenet.

DÆMP-fagpersonerne havde midtvejs i projektet en stor modstand over for DÆMP-indsatsen. De havde ingen forventning om, at de ville opnå bedre resultater for deres patienter gennem indsatsen. De oplevede derfor, at de brugte en masse unødvendig tid på møder og koordinering. Der var også massiv modstand over for indsatsens arbejdsgange og redskaber, som de oplevede som unødvendigt og tidskrævende dobbeltarbejde.

Få patienter er blevet inkluderet i projektet

De praktiserende læger havde inkluderet langt færre patienter end forventet. Og det på trods af, at der løbende er gjort et stort arbejde for at understøtte praksislægerne i deres opgave med at opspore og inkludere relevante patienter. Samtidig var det meget skævt fordelt, hvor mange patienter den enkelte læge inkluderede. Det gælder således for både DÆMP- og SAD-indsatsen, at en håndfuld af de deltagende læger inkluderer cirka halvdelen af samtlige patienter, mens op imod halvdelen af lægerne stort set ikke inkluderede patienter.

Det er samtidig væsentligt, at den manglende implementering ikke skyldes manglende finansiering eller understøttelse af praksislægernes opgave med at opspore og inkludere patienter. Tværtimod er afprøvningen sket i et beskyttet projekt-setup, hvor der både har været massiv understøttelse af praksislægernes rolle og fuld finansiering af alle IC-relaterede aktiviteter.

KORAs anbefalinger

Midtvejsevalueringen anbefalede overordnet, at parterne bag IC-projektet tog stilling til om:

1. der fortsat var en tilstrækkelig tro på og opbakning til DÆMP-indsatsen til at videreføre den, samt hvilke justeringer der i givet fald kunne og skulle gennemføres for at implementere indsatsen på en mere effektiv og meningsfuld måde blandt de deltagende fagpersoner
2. hvilke resultater der realistisk set kunne forventes at følge med DÆMP-indsatsen, når projektperioden sluttede ved udgangen af 2015.

Herudover blev der opstilles en række specifikke anbefalinger til, hvordan:

1. opsporing og inklusion af patienter kunne målrettes og blive mere systematisk
2. udbyttet af IC-indsatsernes relationelle dimension kunne øges
3. kvaliteten af den skriftlige kommunikation mellem IC-indsatsernes deltagere kunne øges
4. graden af patientinddragelse i IC-indsatserne kunne styrkes.

Anvendte metoder og datagrundlag

Midtvejsevalueringen er baseret på spørgeskemaer udsendt til alle inkluderede patienter og alle deltagende fagpersoner. Herudover er der interviewet 19 patienter, observeret 4 tværsektorielle teammøder og gennemført interview med i alt 35 fagpersoner.