Mellemformer

Mellemformer er i mange tilfælde et relevant tilbud for skoleelever med særlige behov. De får et godt udbytte af at modtage støtte i en mellemform. Det er i stor udstrækning vurderingen fra skoleledere, lærere, pædagoger og eleverne selv.

Mange kommuner og skoler arbejder aktuelt med udvikling og udbredelse af mellemformer mellem almenundervisning og specialundervisning i grundskolen. Derfor er der et stort behov for viden om, hvordan mellemformerne kan organiseres, investeringsbehovet, og hvad de forskellige løsninger indebærer af pædagogik og didaktik. Ligeledes er det vigtigt at få viden om, hvad eleverne får ud af at modtage støtte i en mellemform, hvad elevernes perspektiver på mellemformer er, og hvilke typer af problemstillinger man kan arbejde med i en mellemform. VIVE har med denne pilotevaluering forsøgt at bibringe viden om dette.

Skoleledere, lærere og pædagoger vurderer i stor udstrækning, at mellemformerne er et relevant tilbud for mange elever med særlige behov, og at eleverne både fagligt og socialt får et godt udbytte af at modtage støtte i en mellemform. Ligeledes har eleverne gennemgående positive erfaringer med at modtage støtte inden for rammerne af en mellemform. Undersøgelsen udfolder en række understøttende og nødvendige forhold, som skal være på plads på skolerne, såvel som en række udfordringer og videre udviklingspunkter i relation til skolernes arbejde med mellemformer.

Elevsammensætning og specialpædagogiske kompetencer er afgørende

Undersøgelsen afdækker nogle områder, som er vigtige at have fokus på i den videre udvikling og implementering af mellemformer. Rapporten peger blandt andet på, at elevsammensætningen er afgørende for at få et godt udbytte af mellemformerne. Den rette elevsammensætning drejer sig både om, hvorvidt eleverne kan profitere fra samme typer af pædagogiske og didaktiske tilgange og dermed om typen og tyngden af deres særlige behov. Men den rette elevsammensætning er i høj grad også et spørgsmål om, hvilke elever der kan fungere sammen i mellemformen. Ligeledes er specialpædagogiske kompetencer blandt medarbejderne afgørende, men de er på nogle skoler og i forhold til visse særlige behov en mangelvare. Det gør det vanskeligt eksempelvis at kunne arbejde med elever, som ind imellem har udadreagerende adfærd.

Ressourcemæssige udfordringer

En væsentlig andel af de deltagende skoler i undersøgelsen peger også på, at selv om de vurderer, at mellemformerne fungerer godt og giver et godt udbytte, så har de ressourcemæssige udfordringer med at kunne tilbyde støtte i en mellemform til alle de elever, som de vurderer har behov herfor.

Metode og samarbejde

Undersøgelsen er gennemført i samarbejde mellem VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, STUK – Styrelsen for Undervisning og Kvalitet ved Børne- og Undervisningsministeriet og 20 skoler fordelt over fem kommuner. Undersøgelsen er gennemført af seniorforsker Thyge Tegtmejer, chefanalytiker Sarah Richardt Schoop og senioranalytiker Asger Graa Andreasen.

Pilotevalueringen bygger på data fra 20 skoler på tværs af fem kommuner.

Survey besvaret af 19 skoleledere, 21 lærere og 10 pædagoger
Kvalitative interviews med 12 skoleledere, 8 lærere, 9 pædagoger og 12 elever, som modtager undervisning i en mellemform
Observation af ca. 18 timers undervisning i mellemformer på tværs af 9 skoler
17 dialogmøder med de deltagende skoler og kommuner.

Indsatsbeskrivelse for udvikling af mellemformer

I forbindelse med pilotevalueringen af mellemformer i samarbejde med 20 skoler i fem kommuner er der blevet udarbejdet en indsatsbeskrivelse for udvikling af mellemformer. Den udfolder, hvordan man kan arbejde med mellemformer som en organisering omkring samt en indsats til elever med særlige behov i almenskolen.