Mænd i risiko for eksklusion

Denne rapport præsenterer resultaterne af en registerbaseret undersøgelse af risikoen for social eksklusion blandt mænd i den danske befolkning sammenlignet med kvinder. Risikoen for social eksklusion opstår, når mennesker rammes af et samspil mellem flere forskellige sociale og helbredsmæssige problematikker på én gang. VIVE har udarbejdet rapporten for Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet, og fokus er særligt på samspillet mellem beskæftigelse, uddannelse og risikoindikatorer som for eksempel psykiske lidelser, misbrugsproblemer og hjemløshed. Der undersøges også geografiske mønstre i risikoen for eksklusion, familieforhold og forældrebaggrund samt brugen af sundhedsydelser og sociale indsatser blandt mænd i risiko for eksklusion.

Resultater

Flere mænd end kvinder har psykisk lidelse kombineret med andre udfordringer

Overordnet set er færre mænd end kvinder registreret med en psykisk lidelse. Men blandt dem, der er registreret med en psykisk lidelse, er væsentligt flere mænd end kvinder samtidig registreret med misbrug, hjemløshed eller et fængselsophold. Blandt de 18-64-årige mænd, der inden for de sidste fem år er registreret med en psykisk lidelse, er 26,1 procent ligeledes registreret med et misbrug (stof-, alkohol- eller medicinmisbrug), hjemløshed eller et fængselsophold inden for fem år, mens den tilsvarende andel er 9,9 procent blandt 18-64-årige kvinder, der er registreret med en psykisk lidelse inden for de sidste fem år.

Færre mænd end kvinder har en erhvervskompetencegivende uddannelse

Undersøgelsen afdækker også forskelle mellem mænd og kvinder i forhold til arbejde og uddannelse. En større andel af mænd end kvinder har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. For gruppen af 18-64-årige i befolkningen som helhed har 37,4 procent af mændene og 31,8 procent af kvinderne ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. Forskellen gør sig gældende i både de yngre og ældre aldersgrupper med undtagelse af aldersgruppen af 18-24-årige, hvor de fleste endnu ikke har færdiggjort en uddannelse. Blandt de 25-29-årige mænd har 35,8 procent ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens det tilsvarende gælder 26,7 procent af kvinderne i samme aldersgruppe. Blandt de 30-49-årige, hvor flere efterhånden har færdiggjort en uddannelse, er de tilsvarende andele uden en erhvervskompetencegivende uddannelse 28,3 procent blandt mænd og 20,3 procent blandt kvinder. Mens flere mænd end kvinder ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, er der dog samtidig en højere andel af mænd end kvinder i denne gruppe, der er i beskæftigelse. Samlet set betyder det, at gruppen med ufaglært arbejde er større blandt mænd end blandt kvinder. Ud af alle 18-64-årige i befolkningen udgør denne gruppe 20,3 procent blandt mænd mod 14,2 procent blandt kvinder.

Selvom de fleste i gruppen af mænd uden en erhvervskompetencegivende uddannelse er i arbejde, er der således blandt mænd generelt en større gruppe, der kan være sårbare over for generelle forandringer på arbejdsmarkedet – herunder i det tilfælde, at efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft falder. Der er således grund til en opmærksomhed på at sikre, at flere mænd får en erhvervskompetencegivende uddannelse. I den sammenhæng viser undersøgelsen også, at en betydelig del af mændene uden en erhvervskompetencegivende uddannelse har andre problematikker, som for eksempel psykiske lidelser og misbrugsproblematikker, der også er behov for at tage hånd om for at øge chancen for, at flere mænd får en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Større risiko for social eksklusion blandt mænd

Der tegnes i rapporten et billede af et spektrum af risikoen for social eksklusion blandt mænd og kvinder i den voksne befolkning mellem 18 og 64 år. Befolkningen inddeles på baggrund af statistiske analyser i seks analysegrupper, der spænder fra personer med lav risiko for social eksklusion til personer med en høj risiko for social eksklusion, hvor den sidstnævnte gruppe er karakteriseret og defineret ud fra at have flere væsentlige problematikker på én gang. Derimellem findes forskellige ’mellemgrupper’ som typisk har problematikker på nogle af de områder, der måles gennem registerdataene, men ikke på andre.

Gruppen, der defineres som dem med den højeste risiko for social eksklusion, er større blandt mænd end kvinder. Denne gruppe udgør i alt cirka 28.000 mænd og knap 12.000 kvinder. Det svarer til henholdsvis 1,6 og 0,7 procent af hele befolkningen af mænd og kvinder mellem 18 og 64 år. Denne gruppe er defineret som personer, der har lav eller ingen beskæftigelse, og som derudover er registreret med en samtidig psykisk lidelse og et misbrugsproblem (’dobbeltdiagnose’) og/eller med hjemløshed og/eller et fængselsophold inden for fem år.

Den væsentligste faktor i forhold til, at flere mænd end kvinder indgår i gruppen med høj risiko for eksklusion, er, at væsentligt flere mænd end kvinder har en dobbeltproblematik mellem både psykisk lidelse og et misbrugsproblem. Noget af forskellen kan desuden tilskrives, at både hjemløshed og fængselsophold optræder hyppigere blandt mænd end blandt kvinder. Analysen viser dog samtidig, at hovedparten af dem med hjemløshed eller et fængselsophold også har en psykisk lidelse og/eller et misbrugsproblem og dermed har tegn på kompleks eksklusion.

Færre mænd end kvinder går til lægen

Undersøgelsen ser også på brugen af sundhedsydelser og sociale indsatser. Her viser analyserne, at mænd i gruppen med høj risiko for eksklusion går mindre til både almen læge og speciallæge end kvinder med høj risiko for eksklusion, hvilket dog er et generelt mønster, der også gør sig gældende blandt mænd i resten af befolkningen. For de mænd, der er i høj risiko for eksklusion, er der samtidig en lavere andel med individuel social støtte efter serviceloven, hvilket dog i nogen grad modsvares af, at flere mænd i denne gruppe bor i et botilbud.

Mere opmærksomhed på hjælp til mænd med komplekse problemstillinger

Resultaterne giver anledning til en generel opmærksomhed på, at barrierer for mænd, i forhold til at få den rette hjælp og støtte, ikke blot gør sig gældende på sundhedsområdet, men formentlig også på det sociale område. Her er der grund til ikke blot at fokusere på eventuelle barrierer af mere individuel karakter blandt mænd, men også på, om den tilgængelige støtte er i stand til at imødekomme den høje kompleksitet på tværs af de sociale og helbredsmæssige problematikker. Her kan særligt den generelt højere andel blandt mænd end blandt kvinder med en samtidig psykisk lidelse og et misbrugsproblem fremhæves. Netop denne kombination er udtryk for en særligt høj kompleksitet i problemer, der kan give barrierer i både kontakten med sundhedssystemet og kontakten med det sociale velfærdssystem. Der er således grund til at rette et generelt fokus på, om de sociale og sundhedsmæssige indsatser er gearet til at håndtere kombinationen af de sociale og sundhedsmæssige problematikker blandt mænd med komplekse problematikker.  

Metode

Undersøgelsen er registerbaseret og bygger på oplysninger fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen om tilknytningen til arbejdsmarkedet, uddannelse, psykiske lidelser, misbrugsproblematikker, hjemløshed og fængselsophold. Desuden inddrages oplysninger om blandt andet familietype, tidligere anbringelser, forældrebaggrund samt brug af sundhedsydelser og sociale indsatser.

Læs nyheden 'Flere mænd end kvinder er i risiko for at leve på kanten af samfundet'.