’Looking back, I don’t recognise myself’

Den videnskabelige artikel ’Looking back, I don’t recognise myself’: Narratives of the past in prostitution sætter fokus på, hvordan sexsælgere i forbindelse med et exit fra prostitution gradvist ændrer deres opfattelse af sexsalg, så den bliver i overensstemmelse med den dominerende kulturelle opfattelse af sexsalg, som er overvejende problematisk. Fra at sexsælgerne har opfattet salg af sex som overvejende positivt og forbundet med "let tjente penge", magt/selvbekræftelse og spænding, bliver deres opfattelse af sexsalg ved et exit transformeret til at være overvejende negativt, og sexsalg bliver i højere grad forbundet med "svært tjente penge", underordning og afsky.

Livshistorier påvirkes af kulturelle diskurser

Inspireret af George Herbert Meads teori om tid og selv analyserer vi, hvordan, både tidligere sexsælgere og sexsælgere, der er i gang med at forlade sexsalg, fortæller om deres erfaringer med at sælge sex, og hvordan disse fortællinger ændrer sig som et led i exitprocessen. Analysen viser, at stigmaet relateret til sexsalg betyder, at sexsælgere tenderer til helt at forkaste deres involvering i sexsalg som forkert, og hermed forkaster de også deres tidligere selv som "uægte" eller "uautentisk".

Artiklen bidrager således med viden om, hvordan livshistorier og narrativ forandring påvirkes af kulturelle diskurser – særligt blandt personer, som træder ud af aktiviteter, der af samfundet opfattes som 'afvigende'. Eksisterende teori om narrativ forandring peger på, at personer, som har indgået i aktiviteter, der opfattes som socialt afvigende af samfundet, kan gøre brug af såkaldte ”redemption scripts” i fortællingen om deres fortid. Det vil sige, at man fortæller om sine handlinger i fortiden på en måde, så de kan indgå i et positivt narrativ om ens nutidige og fremtidige selv. Et ofte brugt eksempel er mennesker, som tidligere har haft problemer med misbrug af alkohol- og/eller stoffer, og hvor tidligere erfaringer kan italesættes som et springbræt til personlig udvikling og positiv forandring. Artiklen beskriver dog, at det er vanskeligt for sexsælgere at gøre brug af lignende former for redemptions scripts på grund af den dominerende kulturelle opfattelse af sexsalg som problematisk for sælgerne. Stigmaet, der er knyttet til salg af sex, er åbenlyst så stærkt, at det er vanskeligt for sexsælgere at italesætte deres erfaringer fra sexsalg som andet end negative.

Forfattere og metode

‘Looking back, I don’t quite recognise myself’: Narratives of the past in prostitution er bragt i tidsskriftet Sexualities. Forfatterne er forsker i VIVE Theresa Dyrvig Henriksen og professor fra Sociologisk Institut, Københavns Universitet, Margaretha Järvinen. Artiklen er baseret på 24 kvalitative interview med kvinder, som enten tidligere har solgt sex eller stadig var involveret i sexsalg på tidspunktet for interviewet, men var i proces med at stoppe med at sælge sex. Artiklen er udarbejdet som en del af Theresa Dyrvig Henriksens ph.d.-afhandling On the complexitites of sex selling: Social background, sexual scripts, and social identity fra Sociologisk Institut, Københavns Universitet, 2020.