Lettere behandling i PPR
Udgivelsens forfattere:
- Bente Bjørnholt
- Marianne Mikkelsen
- Marianne Schøler Kollin
- Julie Jøhl Steffensen
- Mads Rindom
- August Emil Madsen
- Rasmus Østenfjeld Bech
- Børn, unge og familie
- Dagtilbud, skole og uddannelse
- Ledelse og implementering Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse, Ledelse og implementering
De fleste børn og unge i Danmark trives heldigvis. Omkring hver femte har dog symptomer på angst eller depression, og andelen af børn og unge, som føler sig ensomme, er steget de seneste år.
I satspuljemidlerne blev der i 2019 afsat midler til, at man regi af PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) kunne gennemføre forsøg med lettere behandling til børn og unge, som ikke trives. 37 kommunerne deltog i forsøget.
Medarbejdere efterspørger mere tid
VIVE har evalueret implementeringen af lettere behandling i PPR. Overordnet er der gode erfaringer, men også en række udviklingspotentialer.
Hvad er lettere behandling?
Lettere behandling retter sig mod børn og unge i alderen 6-18 år, som ikke trives, men (endnu) ikke har så store problemer, at det kræver en henvisning til psykiatrien.
Lettere behandling består af kortere forløb, og kommunerne har arbejdet med 36 forskellige indsatser. Det er for eksempel Back2School, som har fokus på skolevægring, Cool Kids, der fokuserer på angst, Diamantforløbet, der fokuserer på håndtering af vrede, og Mind my mind, der fokuserer på mistrivsel.
Børnene og de unge vurderer selv, at de er mindre ensomme og oplever en højere livstilfredshed efter at have modtaget lettere behandling i PPR. Den positive udvikling kan dog ikke genfindes i deres fravær og trivsel i skolen. Der skal derfor være særlig opmærksomhed på at fastholde de positive resultater i skolen
PPR har ofte et særligt kendskab til børnene og kan derfor spille en vigtig rolle i forhold til at kombinere en individuel behandlingsindsats med en indsats i barnets/den unges nærmiljø blandt venner, skole eller familie.
PPR-medarbejdere vurderer, at de med lettere behandling når flere børn, end de ellers gør, og at de tager hånd om børnenes udfordringer tidligere. De efterspørger dog mere tid til implementeringen.
Det har været en særlig udfordring at skulle dokumentere børnene og de unges udfordringer og progression systematisk. Med dokumentation er der potentiale for at kunne følge det enkelte barns eller den unges udvikling og identificere sammenhænge mellem behandlingsindsatser og resultater.
Hvad er PPR?
PPR står for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Lærere, pædagoger og forældre kan henvende sig til PPR, hvis børn og unge ikke trives. I PPR arbejder blandt andet psykologer, talehørekonsulenter, fysioterapeuter og ergoterapeuter.
Udgivelsens forfattere
- Bente BjørnholtMarianne MikkelsenMarianne Schøler KollinJulie Jøhl SteffensenMads RindomAugust Emil MadsenRasmus Østenfjeld Bech
Om denne udgivelse
Finansieret af
Styrelsen for Undervisning og KvalitetUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd