Læreruddannelsen i et internationalt perspektiv

I 2019 nedsatte den daværende VLAK-regering Kommissionen for Læreruddannelsen for at skabe det nødvendige grundlag for en langsigtet løsning for læreruddannelsen. Til brug for kommissionens arbejde har Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM) bedt VIVE om at kortlægge den eksisterende viden om læreruddannelsen. Denne rapport gennemgår derfor forskningslitteraturen på området og giver et overblik over de væsentligste forskningsartikler og -publikationer, der belyser betydningen af forskellige måder at tilrettelægge og organisere læreruddannelsen på i vestlige lande.

Mange veje til succesfuld læreruddannelse

Den internationale forskning med fokus på læreruddannelsen peger overordnet på, at der er mange veje til en succesfuld læreruddannelse, og at læreruddannelsen skal betragtes som et samlet system, der understøttes af de specifikke tilgange til fx rekruttering, efteruddannelse og karriereforløb samt forskningsbasering af uddannelsen. Den internationale litteratur har følgende hovedpointer for de mest centrale temaer:

• Rekrutteringsgrundlaget og initiativer til forbedret rekruttering er centrale for at skabe læreruddannelser, der kan bidrage til høj elev-performance. De lande, som er lykkedes med at gøre lærerfaget attraktivt, har benyttet en vifte af rekrutteringsstrategier med fokus på at sikre et godt og konkurrencedygtigt lønniveau, højne lærerfagets status, understøtte karrieremuligheder og sikre et højt uddannelsesniveau.
• Længerevarende praktikforløb, der er tæt integreret med undervisningen, spiller en central rolle i forhold til at forberede de studerende på lærergerningen og sikre bedre overgange til arbejdslivet. Mentorer, peer coaching og feedback er vigtigt for de lærerstuderendes udbytte af praktikken.
• Forskningsbasering af læreruddannelsen med vægt på at ’teste’ viden i praktikforløb tyder på at kunne øge uddannelsens kvalitet. En fordel ved en mere akademisk læreruddannelse og en placering af uddannelsen på et universitet er en tættere kobling til forskningsviden, mens det omvendt kan tænkes at reducere den sociale og kulturelle mangfoldighed blandt de lærerstuderende
• Indholdet og intensiteten af det, der læres på uddannelsen, er yderst centralt for kvaliteten af læreruddannelsen. Litteraturkortlægningen peger på betydningen af case-baseret undervisning, lærerdrevet forskning, kurser i børn og unges udvikling og læringsteori.

Metode 

Vi har medtaget i alt 26 studier i litteraturkortlægningen. De 26 studier er fremsøgt dels ved en systematisk søgning i forskningsdatabaser, dels en håndholdt søgning med input fra førende danske og udenlandske forskere på området. Studierne er herefter udvalgt på baggrund af deres vurderede relevans og metodiske kvalitet.

Vi har prioriteret studier med en høj grad af relevans i forhold til centrale temaer vedrørende læreruddannelsens opbygning. Desuden er prioriteret studier fra de nordiske lande, Holland, Storbritannien, Tyskland, New Zealand, Canada og Singapore. Vi har imidlertid også studier fra USA med i litteraturkortlægningen, da flere af disse har en høj metodisk kvalitet.

Grundet manglen på egentlige kausalitetsstudier, dvs. studier, der kan anvendes til videnskabeligt at påvise årsagssammenhænge imellem læreruddannelsen på den ene side og lærernes kvalifikationer og kompetencer på den anden, har det været nødvendigt at inkludere studier med andre typer af studiedesigns. VIVE har fundet enkelte relativt stærke kvantitative studier, men hovedparten af de inkluderede studier baserer sig primært på kvalitative analyser, der bibringer vigtig og kontekst-sensitiv viden. De er dog i mindre grad designet til at fastslå et årsag-virkningsforhold.