Kvalitetsklynger i almen praksis
Udgivelsens forfattere:
- Marie Henriette Madsen
- Morten Bonde Klausen
- Marius Brostrøm Kousgaard
- Maria Bundgaard
- Thorbjørn H. Mikkelsen
- Mads Aage Toft Kristensen
- Pia Kürstein Kjellberg
- Jens Søndergaard
- Økonomi og styring
- Socialområdet
- Sundhed Økonomi og styring, Socialområdet, Sundhed
Som følge af overenskomstaftalen for almen praksis fra 2018 har de praktiserende læger etableret sig i mindre grupper – såkaldte kvalitetsklynger – hvor de sammen kan arbejde med datadrevet kvalitetsudvikling. Hensigten er, at klyngerne løbende afholder møder, hvor de med udgangspunkt i data om for eksempel de enkelte klyngemedlemmers ydelses- eller ordinationsmønster relateret til et givent emne indgår i en fælles faglig diskussion, erfaringsudveksler og inspirer hinanden til kvalitetsudvikling.
KiAP (Kvalitet i Almen Praksis), Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) har ønsket at undersøge kvalitetsklyngernes implementering og virkninger. Denne undersøgelse er en del af et større forskningsprojekt, som følger klyngesamarbejdet over tid og med udgangspunkt i flere metodiske tilgange. Formålet er at skabe viden om implementeringen af kvalitetsklynger i almen praksis, herunder om de muligheder, udfordringer og foreløbigt oplevede virkninger, der knytter sig til etableringen af klyngerne og kvalitetsarbejdet inden for de enkelte klynger.
Forskningsprojektet gennemføres i et samarbejde mellem VIVE og de fire Forskningsenheder for Almen Praksis.
Klynger giver rum til faglige drøftelser, refleksion og erfaringsudveksling
Undersøgelsen viser, at kvalitetsklyngerne er kommet godt fra start. Der er etableret 114 klynger over hele landet, som i gennemsnit består af 29 læger. De fleste praktiserende læger vurderer, at klyngerne skaber mulighed for faglige drøftelser, individuelle refleksioner og erfaringsudveksling. De fremhæver friheden til selv at vælge emner og mødeform som motiverende, om end at det har været en udfordring selv at skulle definere og organisere det nye arbejde med kollektiv og datadrevet kvalitetsudvikling.
De praktiserende læger oplever, at brug af data kan bidrage til en nysgerrig og ikke-dømmende faglig diskussion af forskellene lægerne imellem. Der knytter sig imidlertid også udfordringer til datadreven kvalitetsudvikling, for eksempel når data skal indhentes fra de praktiserende lægers egne datasystemer, og når data giver anledning til diskussioner om validitet og/eller fortolkningsmuligheder.
Klynger kan blive bindeled til det øvrige sundhedsvæsen
Undersøgelsen viser, at klyngerne har et potentiale som bindeled mellem almen praksis og samarbejdspartnere i det øvrige sundhedsvæsen, herunder kommunerne. Samarbejdet med kommunerne kan dog blive en udfordring, da kommunerne ikke har en fælles indgang, hvor klyngerne kan rekvirere data.
Læger bringer læring fra klyngemøder tilbage i klinikken
Lægerne giver udtryk for, at de får udbytte på flere niveauer. De beskriver i undersøgelsen konkrete ændringer, som de har lavet i egen klinik som følge af et klyngemøde. Flere nævner også, at de har lært de øvrige læger i klyngen bedre at kende, og at de har fået et bedre kendskab til de kommunale aktører og kommunale tilbud.
Her kan klyngemodellen udvikles
Undersøgelsen har identificeret en række opmærksomhedspunkter, der kan bruges til at udvikle klyngemodellen:
- Der bør være fortsat fokus på at fastholde de store frihedsgrader i klyngearbejdet, men også på, hvordan klyngekoordinatorerne kan understøttes i at lave gode møder med høj kvalitet i det faglige indhold.
- Det er væsentligt, at de data, som er til rådighed for klyngerne, på den ene side har en detaljeringsgrad og sammenlignelighed, som gør det muligt at uddrage læring, og på den anden side er tilpas afgrænsede til at kunne blive fremskaffet, præsenteret og forstået inden for rammerne af et klyngemøde.
- Det bør overvejes, om det skal præciseres, hvad der inden for rammerne af klyngemodellen menes med ’data’ og ’datadrevet kvalitetsudvikling’, blandt andet fordi dette kan have betydning for, hvilke emner klyngerne vælger at beskæftige sig med.
- Klyngernes potentiale som indgang til samarbejde på tværs af almen praksis og kommune kan styrkes ved at etablere en formel struktur, for eksempel i form af en kontaktperson eller et samarbejdsforum i kommunen og eventuelt også kommunale klyngepakker, hvor tilgængelige data allerede er identificeret.
- Der bør dog også være opmærksomhed på at fastholde klyngerne som et internt forum for de praktiserende læger (eventuelt praksispersonale), hvor kvalitetsspørgsmål kan diskuteres i en tillidsfuld ramme.
- Der er behov for yderligere viden om, hvilke typer af udbytte klyngerne bidrager til, og ikke mindst på hvilke måder klyngearbejdet påvirker de praktiserende læger.
Metode
Undersøgelsen bygger på interview med klyngekoordinatorer og klyngemedlemmer i 25 klynger. Der er i alt foretaget interview med 25 klyngekoordinatorer og 50 ordinære klyngemedlemmer. Der er desuden gennemført observation af klyngemøder i 9 klynger samt foretaget interview med repræsentanter fra Danske Regioner, PLO, KiAP og de fem regionale enheder for kvalitet i almen praksis.
Udgivelsens forfattere
- Marie Henriette MadsenMorten Bonde KlausenMarius Brostrøm KousgaardMaria BundgaardThorbjørn H. MikkelsenMads Aage Toft KristensenPia Kürstein KjellbergJens Søndergaard
Om denne udgivelse
Finansieret af
KiAP (Kvalitet i Almen Praksis)Samarbejdspartnere
Forskningsenheden for Almen PraksisUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd